Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Lov nr. 68 af 1. April 1912 for Færøerne om sprængstoffer, som sidst ændret ved lagtingslov nr. 40 af 1. juni 1978.
§ 1. Tilvirkning af Sprængstoffer maa kun udøves af Personer, der have Justitsministeriets Tilladelse til at tilvirke disse Stoffer. Justitsministeriet kan foreskrive de til Forebyggelse af Ulykkestilfælde fornødne Regler i Henseende til Virksomhedens Indretning og Drift.
Til Forhandling af Sprængstoffer udkræves Amtets Samtykke, hvorhos paagældende maa fyldestgøre de i Næringslovgivningen foreskrevne Betingelser.
§ 2.1) Sprængstoffer maa af Tilvirkeren eller Forhandleren kun afhændes og overlades, foruden til bestemte af landsstyret godkendte offentlige myndigheder, enten til andre autoriserede Tilvirkere eller Forhandlere deraf, eller til Personer, der forevise Attest fra Stedets Politi (Landfogeden eller vedkommende Sysselmand) for, at saadant Stof kan betros dem. Hver Gang Attesten benyttes, skal den forsynes med en af Tilvirkeren eller Forhandleren underskreven og dateret Attest om Udleveringens Art og Mængde.
§ 3. Den i foregaaende Paragraf omhandlede Attest udstedes for et Aar ad Gangen og meddeles kun til Personer, der kunne godtgøre, at de have Brug for det paagældende Stof i deres Bedrift og desuden ere Politiet bekendte som paalidelige Personer, hvem Stoffet uden Frygt for Misbrug kan betros. Den, som paa Grundlag af saadan Attest har faaet det paagældende Stof udleveret, er pligtig at drage Omsorg for, at det omhyggelig opbevares paa saadan Maade, at det ikke kommer ud af hans Værge, og maa ikke uden Politiets Tilladelse enten sælge eller paa anden Maade overlade det til andre.
§ 4.1) Tilvirkere og Forhandlere af Sprængstoffer ere forpligtede til at føre nøjagtig Bog over Til- og Afgang i deres Bedrift af disse Stoffer. Bøgerne skulle være autoriserede af Stedets Politi og indrettede overensstemmende med Landfogedens Forskrifter, saaledes at de indeholde Oplysning om Størrelsen af de Partier, der tilvirkes eller modtages til Forhandling, og af de Partier, der afhændes, samt af de Personer, til hvem Afhændelsen sker. De saaledes førte Bøger skulle til enhver Tid være tilgængelige for Stedets Politi, der ogsaa er berettiget til at undersøge Oplagene i et saadant Omfang, at det kan forvisse sig om, at Bøgerne ere nøjagtigt førte. For alle andre, der opbevarer eller bruger sprængstoffer, kan der af landfogeden kræves ført fortegnelse over den til enhver tid værende beholdning, ligesom politiet på tilsvarende måde er berettiget til at foretage undersøgelser af beholdningen.
Ved Salg af Sprængstoffer skal den handlende altid lade medfølge en af Ministeriet udstedt trykt Anvisning vedrørende de Forsigtighedsregler, der ved Brugen og Opbevaringen nødvendig bør iagttages.
§ 5. Sprængstoffer maa ikkun indføres til Færøerne af de som Tilvirkere eller Forhandlere i § 1 omhandlede Personer eller Personer, som dertil have faaet Amtets Tilladelse. Sprængstofferne maa derfor ikke bringes i Land, førend Modtageren for Politiet har godtgjort sin Berettigelse til at indføre det paagældende Stof. Hver Sending skal derhos være ledsaget af en af Fabrikanten udfærdiget Deklaration, indeholdende nøjagtig Angivelse af Sprængstoffet, for Dynamits Vedkommende tillige Procentindholdet af Nitroglycerin, for Skydebomulds Vedkommende af Procentindholdet af Vand. Deklarationen skal desuden være forsynet med Attest af Stedets øvrighed angaaende Underskriftens Ægthed og Underskriverens Paalidelighed.
§ 6.1) Bygninger, der ere bestemte til Tilvirkning af Sprængstoffer, maa ikke anvendes dertil, forinden Justitsministeriets Tilladelse er erhvervet. Opbevaringen maa ikke finde Sted i Bygninger uden Amtets Tilladelse og ikke i Bygninger, der ere indrettede til Beboelse.
Sprængstoffer maa ingen Sinde opbevares i samme Beholder som Knald- eller Tændsats eller i samme Rum. Ej heller maa forskellige Slags Sprængstoffer eller forskellige Knald- og Tændsatser opbevares i samme Beholder eller i samme Rum. Hverken Sprængstoffer eller Knald- og Tændsatser maa opbevares i Forbindelse med ætsende Syrer.
§ 7. For saa vidt der ikke for Havnene maatte blive fastsat særlige Bestemmelser, ere Skibe, hvis Ladning for nogen Del bestaar af Sprængstoffer, pligtige at underkaste sig de Forskrifter, som Politiet foreskriver med Hensyn til de Forsigtighedsregler, som blive at iagttage om Bord. De skulle, for saa vidt de henligge i større Nærhed af Kysten end 1,300 m, hejse Krudtflag.
§ 8. Ved Anordning kan der fastsættes almindelige Bestemmelser om de Forsigtighedsregler, som skulle iagttages ved Transporter af Sprængstoffer over Land samt ad indenlandske Vandveje saavel som ved Bjærgning, naar saadanne Stoffer findes om Bord i strandede Skibe. Dersom Politiet i særlige tilfælde ved større Forsendelser finder Vagthold ved Transporten fornøden, udredes Udgifterne derved af Afsenderen.
§ 9. De i §§ 1-8 indeholdte Regler blive ikke at anvende paa:
a) de udelukkende af Salpeter, Kul og Svovl sammensatte Krudtsorter,
b) Patroner, indeholdende røgfrit Jagtkrudt, naar de ere forarbejdede til Brug for Haandvaaben, samt Knald- og Tændsatser, der ere forarbejdede til Knaldhætter eller lignende Antændelsesmidler eller til Fyrtøjer, Fyrværkerisager og andre Brugsgenstande.
Bestemmelse om Opbevaring af det i Litra a omhandlede Krudt og de i Litra b nævnte Genstande kan tages ved Anordning.
§ 10.2) (avtikin)
§ 11.2) Andre Overtrædelser af denne Lov eller i Medfør deraf udstedte Anordninger eller Tilladelser straffes, for saa vidt højere Straf ikke er forskyldt efter den almindelige Lovgivning, med Bøder eller, navnlig i Tilfælde af gentagen eller med særlig mislige Omstændigheder forbunden Overtrædelse, med hæfte. Samme Straf er anvendelig paa den, der findes i Besiddelse af noget af de Sprængstoffer, paa hvilke §§ 1-8 ere anvendelige, uden at have erhvervet dem i Overensstemmelse med §§ 2 eller 5. Saadanne Sager behandles som offentlige Politisager. Varer, som i Strid med denne Lov forsøges indførte til Færøerne, konfiskeres. I Tilfælde af, at Sprængstoffer bringes i Land, uden at Regelen i § 5, 2. Pkt., er iagttagen, paahviler der saavel Modtageren som Skibets Fører eller Ekspeditør Strafansvar.
§ 12. Bestemmelserne i denne Lov finde ikke Anvendelse paa Militæretaterne.
§ 13. Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar 1913.
1) Ændret ved lagtingslov nr. 40 af 1. juni 1978
2) Ændret ved lov nr. 127 af 15. April 1930