Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
23. mars 1932Nr. 68
Lov nr. 68 af 23. Marts 1932: Veksellov, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 31 frá 9. mars 2023
Første Afdeling.
Om den trukne Veksel.
Kapitel I.
Om Vekslens Udstedelse og Form.
§ 1. En Veksel skal indeholde:
1. Benævnelsen Veksel, indført i selve Teksten og udtrykt paa det Sprog, hvori Dokumentet er affattet,
2. en ubetinget Anmodning om at betale en bestemt Pengesum (Vekselsummen),
3. Navnet paa den, der skal betale (Trassaten),
4. Angivelse af Forfaldstiden,
5. Angivelse af Stedet, hvor Betalingen skal ske,
6. Navnet paa den, til hvem eller til hvis Ordre Betalingen skal ske (Vekseltager, Remittent),
7. Angivelse af Dag og Sted for Vekslens Udstedelse samt
8. Underskrift af den, der udsteder Vekslen (Trassenten).
§ 2. Et Dokument, hvori der mangler nogen af de i foregaaende Paragraf nævnte Anførsler, gælder ikke som Veksel undtagen i de i denne Paragraf nedenfor fastsatte Tilfælde.
En Veksel, hvis Forfaldstid ikke er angivet, anses som betalbar ved Sigt.
I Mangel af særlig Angivelse anses det ved Trassatens Navn anførte Sted for at være Vekslens Betalingssted og tillige for at være det Sted, hvor Trassaten bor.
En Veksel, der ikke angiver Stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet paa det ved Trassentens Navn anførte Sted.
§ 3. En Veksel kan udstedes til Trassentens egen Ordre.
Den kan trækkes paa Trassenten selv.
Den kan trækkes for en Trediemands Regning.
§ 4. En veksel kan lyde paa Betaling hos en Trediemand enten paa det Sted, hvor Trassaten bor, eller paa et andet Sted.
§ 5. I en Veksel, der er betalbar ved Sigt eller en vis Tid efter Sigt, kan Trassenten bestemme, at der skal svares Rente af Vekselsummen. I enhver anden Veksel anses en saadan Bestemmelse som uskrevet.
Rentefoden skal angives i Vekslen; i Mangel af saadan Angivelse anses Bestemmelsen om Rente som uskrevet.
Renterne løber fra Vekslens Udstedelsesdag, hvis ikke en anden Dag er angivet.
§ 6. En Veksel, hvori Beløbet er anført baade med Bogstaver og Tal, gælder i Tilfælde af Uoverensstemmelse imellem de anførte Beløb for den Sum, der er anført med Bogstaver.
En Veksel, hvori Beløbet er anført flere Gange enten med Bogstaver eller med Tal, gælder i Tilfælde af Uoverensstemmelse imellem de anførte Beløb alene for den mindste Sum.
§ 7. Forekommer der paa en Veksel Underskrifter af nogen, der mangler Evne til at paatage sig Vekselforpligtelse, falske Underskrifter, Underskrifter af opdigtede Personer eller Underskrifter, der af anden Grund ikke er forbindende for Underskriverne eller for den, i hvis Navn Underskriften er meddelt, er de andre Vekselskyldneres Forpligtelse ikke desto mindre gyldig.
§ 8. Den, der tegner sit Navn paa en Veksel paa en andens Vegne, for hvem han ikke havde Fuldmagt til at handle, bliver selv forpligtet efter Vekslen og erhverver, naar han har betalt, de samme Rettigheder, som vilde have tilkommet den anden. Det samme gælder den, som har overskredet sin Fuldmagt.
§ 9. Trassenten indestaar for Vekslens Godkendelse (Accept) og Betaling.
Han kan fraskrive sig Ansvaret for Vekslens Accept, men ethvert Forbehold, hvorved han fraskriver sig Ansvaret for Vekslens Betaling, anses som uskrevet.
§ 10. Bliver en Veksel, der ved dens Udgivelse var ufuldstændigt udfyldt, udfyldt i Strid med de trufne Aftaler, kan denne Omstændighed ikke paaberaabes overfor Vekselindehaveren, medmindre han ved Erhvervelsen ikke har været i god Tro eller har handlet med grov Uagtsomhed.
Kapitel II.
Om Overdragelse af Vekslen. (Endossement).
§ 11. Enhver Veksel kan ved Endossement overdrages til en anden (Endossatar), selv om den ikke udtrykkelig er trukket til Ordre.
Har Trassenten i Vekslen indsat Ordene “ikke til Ordre“ eller et tilsvarende Udtryk, kan Vekslen alene overdrages i den Form og med de Virkninger, der gælder for almindelig Overdragelse af Fordring.
En Veksel kan endosseres ogsaa til Trassaten, hvad enten han har accepteret eller ikke, til Trassenten eller til en anden Vekselskyldner. Disse kan endossere Vekslen videre.
§ 12. Endossementet skal være ubetinget. Enhver Betingelse, hvoraf det gøres afhængigt anses som uskrevet.
Endossement for en del af Vekselsummen er ugyldigt.
Endossement til Ihændehaveren anses som Blankoendossement.
§ 13. Endossement skal skrives paa Vekslen eller paa et Blad, som er hæftet til denne (Allonge). Det skal underskrives af Endossenten.
Endossementet er gyldigt, selv om der ikke deri er angivet, til hvem Vekslen overdrages, eller Endossenten kun har tegnet sit Navn (Blankoendossement). I sidstenævnte Tilfælde maa Endossementet for at være gyldigt skrives paa Bagsiden af Vekslen eller paa en Allonge.
§ 14. Ved Endossement overføres alle Rettigheder efter Vekslen.
Hvis Endossementet er et Blankoendossement, kan Vekselindehaveren:
1) udfylde det enten med sit eget eller med en andens Navn,
2) endossere Vekslen paa ny in blanco eller til en anden Person eller
3) give Vekslen videre til en Trediemand uden at udfylde Blankoendossementet eller endossere Vekslen.
§ 15. Endossenten indestaar for Vekslens Accept og Betaling, medmindre han har taget særligt Forbehold.
Han kan forbyde, at Vekslen endosseres paa ny; i saa Fald er han fritaget for Ansvaret overfor dem, til hvem Vekslen derefter bliver endosseret.
§ 16. Den, som har en Veksel i Hænde, anses som retmæssig Vekselindehaver, saafremt han godtgør sin Ret ved en uafbrudt Række af Endossementer, selv om det sidste Endossement er et Blankoendossement. Udstrøgne Endossementer anses i denne Forbindelse som uskrevne. Naar der efter et Blankoendossement følger et andet Endossement, antages den, der har undertegnet dette, at have erhvervet Vekslen ved Blankoendossementet.
Hvis en Veksel, ligegyldigt paa hvilken Maade, er kommet bort fra dens Besidder, er en Indehaver, som godtgør sin Ret paa den i foregaaende Stykke angivne Maade, ikke pligtig at udlevere Vekslen, medmindre han ved Erhvervelsen ikke har været i god Tro eller har handlet med grov Uagtsomhed.
§ 17. Den, som sagsøges efter en Veksel, kan ikke mod Vekselindehaveren fremsætte Indsigelser grundede paa hans særlige Forhold til Trassenten eller til tidligere Vekselindehavere, medmindre Indehaveren ved Erhvervelsen af Vekslen forsætlig har handlet til Skade for Skyldneren.
§ 18. Indeholder Endossementet Bemærkning om “Valuta til Indfordring“, “til Inkasso“ eller nogen anden Bemærkning, hvori der alene ligger en Fuldmagt (Prokuraendossement), kan Vekselindehaveren udøve alle Rettigheder efter Vekslen, men ikke endossere den uden ved Prokuraendossement.
De vekselforpligtede kan i saa Fald mod Vekselindehaveren kun paaberaabe sig de Indsigelser, som vilde kunne fremsættes mod Endossenten.
Den Fuldmagt, der indeholdes i et Prokuraendossement, bortfalder ikke, selv om Fuldmagtsgiveren dør eller mister Evnen til at forpligte sig.
§ 19. Indeholder et Endossement Bemærkningen “Valuta til Sikkerhed”, “Valuta til Pant” eller nogen anden Bemærkning, der gaar ud paa Pantsætning, kan Vekselindehaveren udøve alle Rettigheder efter Vekslen; men et af ham tegnet Endossement gælder kun som Prokuraendossement.
Vekselskyldnere kan ikke mod Vekselindehaveren paaberaabe sig Indsigelser grundede paa deres særlige Forhold til Endossenten, medmindre Vekselindehaveren ved Erhvervelsen af Vekslen forsætlig har handlet til Skade for Skyldneren.
§ 20. Et Endossement, der tegnes efter Vekslens Forfaldstid, har samme Virkning som et før dette Tidspunkt tegnet Endossement. Tegnes Endossementet først, efter at Protest for manglende Betaling er optaget, eller efter at den for Optagelsen af Protesten fastsatte Frist er udløbet, har det dog alene Virkning som almindelig Overdragelse af Fordring.
Medmindre det modsatte bevises, anses et udateret Endossement som tegnet inden Udløbet af Protestfristen.
Kapitel III.
Om Vekslens Accept.
§ 21. Enhver, som har en Veksel i Hænde, kan indtil Vekslens Forfaldsdag forevise den til Accept af Trassaten paa det Sted, hvor denne bor.
§ 22. I enhver Veksel kan Trassenten foreskrive, at den skal forevises til Accept med eller uden Tilføjelse af en Frist for Forevisningen.
Han kan i Vekslen forbyde, at den forevises til Accept, medmindre Vekslen er betalbar hos en Trediemand eller paa et andet Sted end det, hvor Trassaten bor, eller den er betalbar en vis Tid efter Sigt.
Han kan ogsaa foreskrive, at Forevisning til Accept ikke skal kunne finde Sted før et bestemt Tidspunkt.
Enhver Endossent kan foreskrive, at Vekslen skal forevises til Accept med eller uden Tilføjelse af en Frist; dog gælder dette ikke, hvis Trassenten har forbudt Vekslens Forevisning til Accept.
§ 23. En Veksel, der skal betales en vis tid efter Sigt, skal forevises til Accept inden et Aar fra dens Udstedelsesdag.
Trassenten kan forkorte denne Frist eller bestemme en længere Frist.
Disse Frister kan forkortes af Endossenterne.
§ 24. Trassaten kan kræve, at Vekslen paa ny skal forevises ham Dagen efter den første Forevisning. At et saadant Krav ikke er efterkommet, kan ikke gøres gældende, medmindre Kravet er nævnt i Protesten.
Vekselindehaveren er, naar han foreviser Vekslen til Accept, ikke forpligtet til at overgive den i Trassatens Besiddelse.
§ 25. Accepten skrives paa Vekslen. Den udtrykkes ved Ordet “accepteret” eller et andet tilsvarende Udtryk og underskrives af Trassaten. Dennes blotte Navnetegning paa Vekslens Forside gælder som Accept.
Skal Vekslen betales en vis Tid efter Sigt, eller skal den i henhold til særlig Bestemmelse forevises til Accept inden en vis Frist, skal Accepten dateres, og som Datum anføres den Dag, da Accepten meddeles, medmindre Vekselindehaveren forlanger, at Forevisningsdagens Datum skal anføres. Mangler der Datering, maa Vekselindehaveren for at bevare sin Regresret mod Endossenterne og Trassenten godtgøre Undladelsen ved en i rette Tid optagen Protest.
§ 26. Accepten skal være ubetinget, men Trassaten kan indskrænke den til en Del af Vekselsummen.
Gøres der ved Accepten ellers nogen Afvigelse fra Vekslens Indhold, anses det som Nægtelse af Accept. Dog er Acceptanten forpligtet efter sin Accepts Lydende.
§ 27. Har Trassenten i Vekslen angivet et andet Betalingssted end det Sted, hvor Trassaten har sin Bopæl, uden at angive en Trediemand, hos hvem Betalingen skal ske, kan Trassaten angive denne ved sin Accept. I Mangel af saadan Angivelse anses Acceptanten at have forpligtet sig til selv at indfri Vekslen paa Betalingsstedet.
Hvis Vekslen er betalbar hos Trassaten, kan denne i Accepten angive, hvor paa Betalingsstedet Betalingen skal kræves, eller angive en anden Person paa samme Sted til at betale.
§ 28. Ved Accepten forpligter Trassaten sig til at betale Vekslen paa Forfaldsdagen.
Betales den ikke, har Vekselindehaveren, selv om det er Trassenten, imod Acceptanten et umiddelbart Krav efter Vekslen paa alt, hvad der kan fordres efter §§ 48 og 49.
§ 29. Hvis Trassaten har forsynet Vekslen med sin Accept, men udstrøget denne, førend han har tilbageleveret Vekslen, anses Accept som nægtet. Medmindre det modsatte bevises, anses Udstrygningen for at være sket forinden Vekslens Tilbagelevering.
Saafremt Trassaten skriftlig har gjort Vekselindehaveren eller nogen Vekselskyldner bekendt med sin Accept, er han dog overfor disse bundet ved sin Accepts Lydende.
Kapitel IV.
Om Veksleborgen. (Aval).
§ 30. En Veksels Betaling kan sikres ved Aval for hele Vekselsummen eller for en Del af denne.
Aval kan tegnes saavel af en Vekselskyldner som af en Trediemand.
§ 31. Aval tegnes paa Vekslen eller paa en Allonge.
Den udtrykkes ved Ordene “som Aval” eller ved et andet tilsvarende Udtryk; den undertegnes af den, der gaar i Borgen (Avalist).
Den blotte Navntegning paa Vekslens Forside anses som Aval, medmindre Navntegningen hidrører fra Trassaten eller Trassenten.
Aval skal angive, for hvem den indgaas. I Mangel af saadan Angivelse anses den indgaaet for Trassenten.
§ 32. Avalisten er forpligtet paa samme Maade som den, for hvem han er gaaet i Borgen.
Hans Forpligtelse er gyldig, selv om den Forpligtelse, som han er gaaet i Borgen for, maatte være ugyldig, dog ikke hvis Ugyldigheden skyldes en Formfejl.
Naar han betaler Vekslen, erhverver han alle Rettigheder efter Vekslen mod den, som han er gaaet i Borgen for, og mod dem, der efter Vekslen er ansvarlige overfor denne.
Kapitel V.
Om Vekslens Forfaldstid.
§ 33. En Veksel kan lyde paa Betaling:
ved Forevisning (ved Sigt, a vista),
en vis Tid efter Forevisning (efter Sigt, a viso),
en vis Tid efter dens Udstedelsesdag eller
paa en bestemt Dag.
En Veksel, som lyder paa anden Forfaldstid, eller som forfalder efterhaanden til forskellige Tider, er ugyldig.
§ 34. En Sigtveksel skal betales ved Forevisningen. Den skal forevises til Betaling inden et Aar fra dens Udstedelsesdag. Trassenten kan forkorte denne Frist eller fastsætte en længere Frist. Disse Frister kan forkortes af Endossenterne.
Trassenten kan bestemme, at en Veksel, som er betalbar ved Sigt, ikke skal forevises til Betaling før et bestemt Tidspunkt. I saa Fald løber Forevisningsfristen fra dette Tidspunkt.
§ 35. Forfaldstiden for en Veksel, der lyder paa Betaling en vis Tid efter Sigt, bestemmes ved Acceptens eller ved Protestens Datum.
Er Accepten ikke dateret, og er heller ikke Protest optaget, skal Accepten i Forhold til Acceptanten anses som meddelt paa den sidste Dag af den Frist, der er foreskrevet for Forevisningen til Accept.
§ 36. Lyder en Veksel paa Betaling en eller flere Maaneder efter dens Udstedelsesdag eller efter Sigt, forfalder den paa den tilsvarende Dag i den Maaned, i hvilken Vekslen skal betales. I Mangel af tilsvarende Dag forfalder Vekslen paa den sidste Dag i denne Maaned.
Lyder en Veksel paa Betaling en eller flere Maaneder og en halv Maaned efter dens Udstedelsesdag eller efter Sigt, regnes de hele Maaneder først.
Er Forfaldstiden bestemt til Begyndelsen af en Maaned, Midten af en Maaned (medio Januar, medio Februar o. s. v.) eller Slutningen af en Maaned, skal der ved disse Udtryk forstaas den første, den femtende eller den sidste Dag i Maaneden.
Ved Udtrykkene “otte Dage” eller “femten Dage” forstaas ikke en eller to Uger, men et Tidsrum af fulde otte eller femten Dage.
Udtrykket “en halv Maaned” betegner et Tidsrum af femten Dage.
§ 37. Naar en Veksel lyder paa Betaling en bestemt Dag paa et Sted, hvis Tidsregning er forskellig fra den, der gælder paa Udstedelsesstedet, anses Forfaldsdagen som fastsat efter Betalingsstedets Tidsregning.
Naar en Veksel, der er trukket mellem to Steder med forskellig Tidsregning, lyder paa Betaling en vis Tid efter Udstedelsesdagen, bliver denne at omregne til den tilsvarende Dag efter Betalingsstedets Tidsregning, og Forfaldsdagen bestemmes overensstemmende hermed.
Forevisningsfristerne for Veksler beregnes overensstemmende med Reglerne i foregaaende Stykke.
Disse Regler kommer ikke til Anvendelse, hvis det af en særlig Bestemmelse i Vekslen eller i øvrigt af dennes Indhold fremgaar, at det har været Hensigten at anvende andre Regler.
Kapitel VI.
Om Vekslens Betaling.
§ 38. Indehaveren af en Veksel, der er betalbar paa en bestemt Dag, en vis Tid efter Udstedelsesdagen eller efter Sigt, skal forevise Vekslen til Betaling enten den Dag, da den er betalbar, eller en af de to følgende Søgnedage.
Vekslens Indlevering til et Afregningskontor (clearing-house) ligestilles med Forevisning til Betaling.
§ 39. Naar Trassaten betaler Vekslen, kan han kræve den udleveret med paategnet Kvittering af Indehaveren.
Vekselindehaveren kan ikke nægte at modtage delvis Betaling.
I Tilfælde af delvis Betaling kan Trassaten kræve, at der om denne Betaling gøres Paategning paa Vekslen, og der gives ham en særskilt Kvittering.
§ 40. Vekselindehaveren er ikke forpligtet til at modtage Betaling før Vekslens Forfaldstid.
Betaler Trassaten før Forfaldstid, gør han det paa egen Risiko.
Den, der betaler, naar Forfaldstid er kommet, bliver gyldig frigjort for sin Forpligtelse, medmindre der fra hans Side foreligger Svig eller grov Uagtsomhed. Han er forpligtet til at forvisse sig om, at Endossementerne udgør en behørig sammenhængende Række, men ikke om Ægtheden af Endossenternes Underskriter.
§ 41. Naar en Veksel lyder paa Betaling i en Møntsort, der ikke er gangbar paa Betalingsstedet, kan Beløbet betales i Landets Mønt efter Værdien paa Forfaldsdagen. Betaler Vekselskyldneren ikke i rette Tid, kan Vekselindehaveren, hvis han ønsker det, kræve Beløbet betalt i Landets Mønt enten efter Forfaldsdagens eller efter Betalingsdagens Kurs.
Ved Beregningen af den fremmede Møntsorts Værdi skal Handelsbrug paa Betalingsstedet iagttages, hvis ikke Trassenten har foreskrevet, at Vekselsummen skal betales efter en i Vekslen fastsat Kurs.
Foranstaaende Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse i de Tilfælde, hvor Trassenten har foreskrevet, at Betalingen skal erlægges i en bestemt angiven Møntsort (Forbehold om effektiv Betaling i fremmed Mønt).
Er Vekselbeløbet angivet i en Møntsort, der har den samme Benævnelse, men en forskellig Værdi i det Land, hvor Vekslen er udstedt, og det Land, hvor den skal betales, er Formodningen for, at det er Betalingsstedets Mønt, som er ment.
§ 42. Forevises en Veksel ikke til Betaling inden den i § 38 foreskrevne Frist, har enhver Vekselskyldner Ret til for Vekselindehaverens Regning og Risiko at deponere Vekselsummen paa det autoriserede Deponeringssted.
Kapitel VII.
Om Regres paa Grund af manglende Accept eller manglende Betaling.
§ 43. Naar Forfaldstid er inde, kan Vekselindehaveren, dersom Vekslen ikke er blevet betalt, iværksætte Regres mod Endossenterne, Trassenten og de andre Vekselskyldnere.
1) Samme Ret tilkommer Vekselindehaveren allerede før Forfaldstid:
1) hvis Accept helt eller delvis er nægtet,
2) hvis Trassaten, hvad enten han har accepteret eller ikke, er kommet under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, eller han ved Eksekution er fundet at mangle Midler til at betale sin Gæld, eller, saafremt han er handlende (jfr. § 7 i Lov om Bogføring af 10. Maj 1912), har standset sine Betalinger, eller
3) hvis Trassenten, der i Vekslen har udstedt Forbud mod Forevisning til Accept, er kommet under Konkurs, eller der er aabnet Forhandling om Tvangsakkord for ham.
§ 44. Nægtelse af Accept eller Betaling skal godtgøres ved en offentlig Akt (Protest paa Grund af manglende Accept eller manglende Betaling).
Protest paa Grund af manglende Accept skal optages inden den Frist, der er fastsat for Vekslens Forevisning til Accept. Hvis den første Forevisning i det i § 24, 1ste Stykke, omhandlede Tilfælde har fundet Sted paa Fristens sidste Dag, kan Protest endnu optages den følgende Dag.
Protest paa Grund af manglende Betaling af en Veksel, der er betalbar paa en bestemt Dag eller en vis Tid efter dens Udstedelsesdag eller efter Sigt, skal optages en af de to Søgnedage, som følger efter Vekslens Forfaldsdag. For en Veksel, der er betalbar ved Sigt, finder, for saa vidt angaar Protest for manglende Betaling, de i foregaaende Stykke med Hensyn til Protest for manglende Accept givne Forskrifter tilsvarende Anvendelse.
Protest paa Grund af manglende Accept fritager for Forevisning til Betaling og for Protest paa Grund af manglende Betaling.
Er Trassaten ved Eksekution fundet at mangle Midler til at betale sin Gæld, eller har han, hvis han er handlende (jfr. § 7 i Lov om Bogføring af 10. Maj 1912), standset sine Betalinger, kan Vekselindehaveren ikke som Følge heraf iværksætte Regres, førend Vekslen er blevet forevist til Betaling for Trassaten og Protest er optaget.
1) Kommer Trassaten under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, er det til Iværksættelse af Regres tilstrækkeligt, at Vekselindehaveren fremlægger det Retsdekret, hvorved Konkursen erklæres eller rekonstruktionsbehandlingen indledes. Det samme gælder, hvis Trassenten, der i Vekslen har givet Forbud mod Forevisning til Accept, kommer under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
§ 45. Vekselindehaveren skal give sidste Endossent og Trassenten Meddelelse om den manglende Accept eller Betaling inden fire Søgnedage efter Protestdagen eller, hvis der er taget Forbehold om Regres uden Omkostninger, efter Forevisningsdagen. Enhver Endossent skal senest anden Søgnedag efter den Dag, paa hvilken han har modtaget saadan Meddelelse, underrette den nærmest foregaaende Endossent om den Meddelelse, han har modtaget, med Opgivelse af Navn og Adresse paa dem, som har givet de forudgaaende Meddelelser, og saaledes videre lige til Trassenten. Ovennævnte Frister regnes fra Modtagelsen af den forudgaaende Meddelelse.
Naar Meddelelse i Overensstemmelse med Forskrifterne i foranstaaende Stykke er givet en Vekselskyldner, skal tilsvarende Meddelelse indenfor samme Frist gives den, der har tegnet Aval for ham.
I Tilfælde af, at en Endossent ikke har angivet sin Adresse, eller denne er ulæselig, er det tilstrækkeligt, at Meddelelsen gives til den Endossent, som staar nærmest foran ham paa Vekslen.
Den, der er pligtig at give Underretning, kan gøre det paa en hvilken som helst Maade, endogsaa ved blot at sende Vekslen tilbage.
Det paahviler ham at bevise, at han har givet Meddelelse inden Udløbet af den tilstaaede Frist. Fristen skal anses for overholdt, hvis et Brev, som indeholder Meddelelsen, er blevet indleveret til Postvæsenet inden Fristens Udløb.
Den, der ikke giver Underretning inden den ovennævnte Frist, fortaber ikke sin Regresret, men er ansvarlig for den Skade, som maatte være forvoldt ved hans Forsømmelse; dog kan Skadeserstatningen ikke overstige Vekslens Beløb.
§ 46. Bemærkningen ”Regres uden Omkostninger“, “uden Protest“ eller en anden tilsvarende Bemærkning paaført Dokumentet og underskrevet af Trassenten, en Endossent eller en Avalist fritager Vekselindehaveren for at optage Protest paa Grund af manglende Accept eller manglende Betaling som Betingelse for Regres.
Ved et saadant Forbehold bliver Vekselindehaveren hverken fritaget for at forevise Vekslen inden de foreskrevne Frister eller for at give Underretning, som i § 45 foreskrevet. Beviset for, at Fristerne ikke er overholdt, paahviler den, der vil paaberaabe sig dette overfor Vekselindehaveren.
Hvis Forbeholdet er indsat af Trassenten, har det Virkning overfor alle Vekselskyldnere; hvis det er indsat af en Endossent eller en Avalist, har det kun Virkning overfor denne. Hvis Indehaveren af en Veksel til Trods for et af Trassenten indsat Forbehold optager Protest, maa han selv bære Omkostningerne derved. Hvis Forbeholdet er indsat af en Endossent eller en Avalist, kan Omkostningerne ved Protesten, om en saadan er optaget, kræves erstattet hos enhver Vekselskyldner.
§ 47. De, som har udstedt, accepteret eller endosseret en Veksel eller tegnet Aval paa samme, er en for alle og alle for en ansvarlige overfor Vekselindehaveren.
Vekselindehaveren har Ret til at rejse Krav mod enhver af disse Personer, særskilt eller i Fællesskab, uden at være bundet til at iagttage den Rækkefølge, hvori de har forpligtet sig.
Samme Ret tilkommer enhver Vekselskyldner, som har indfriet Vekslen.
At der er anlagt Sag imod en af Vekselskyldnerne, hindrer ikke, at der rejses Krav mod de andre, selv om de paa Vekslen er opført efter den, der først er blevet sagsøgt.
§ 48. Vekselindehaveren kan af dem, mod hvem han iværksætter Regres, fordre:
1) den ikke accepterede eller ikke betalte Vekselsum tillige med Renter, hvis saadanne er betingede,
2) Renter fra Forfaldsdagen efter en Rentefod af 6 pCt.,
3) Omkostningerne ved Protesten og ved de i § 45 foreskrevne Underretninger saavel som andre Omkostninger, samt
4) Provision af 1/3 pCt. af Vekselsummen.
Hvis Regres iværksættes før Forfaldstid, skal der i Vekselsummen fradrages en Diskonto, der skal beregnes efter den officielle Diskontosats, saadan som denne er fastsat paa det Sted, hvor Vekselindehaveren bor, og paa den Dag, da Regreskravet gøres gældende.
§ 49. Den, som har indløst Vekslen, kan af dem, der er ansvarlige overfor ham, fordre:
1) hele det Beløb, som han har betalt,
2) Renter af dette Beløb fra den Dag, han udbetalte Beløbet, efter en Rentefod af 6 pCt.,
3) de Omkostninger, han har haft, samt
4) Provision af 1/3 pCt. af Vekselsummen, idet dog Retten til at beregne Provision ophører, naar Provisionens samlede Sum har naaet 2 pCt. af Vekselsummen.
§ 50. Enhver Vekselskyldner, mod hvem Regreskrav er rejst eller kan gøres gældende, kan mod at betale Indløsningssummen fordre Vekslen udleveret tillige med Protesten og en kvitteret Regning.
Enhver Endossent, som har indløst Vekslen, kan udstryge sit eget og de efterfølgende Endossementer.
§ 51. Hvis der iværksættes Regres, efter at Vekslen alene er accepteret for en Del af Vekselsummen, kan den, der indløser Vekslen for det ikke accepterede Beløbs Vedkommende, forlange, at der herom gøres Paategning paa Vekslen, samt at der gives ham Kvittering derfor. Vekselindehaveren skal derhos levere ham foruden Protesten en bekræftet Afskrift af Vekslen, som i dette Tilfælde tjener som Grundlag for videre Regres.
§ 52. Enhver, der har Ret til at iværksætte Regres, kan, hvis ikke andet er betinget, skaffe sig Betaling ved Hjælp af en ny Veksel (Modveksel), der er betalbar ved Sigt, og som trækkes paa en af dem, der er ansvarlige overfor ham, og gøres betalbar paa det Sted, hvor den paagældende ansvarlige bor.
Modvekslen omfatter, foruden de i §§ 48 og 49 angivne Beløb, ogsaa Mæglergebyr og Stempelafgift for Modvekslen.
Hvis Modvekslen trækkes af Vekselindehaveren, fastsættes dens Beløb efter Kursen for en Sigtveksel, der trækkes fra det Sted, hvor den oprindelige Veksel var betalbar, paa det Sted, hvor vedkommende Vekselskyldner bor. Trækkes Modvekslen af en Endossent, fastsættes Beløbet efter Kursen for en Sigtveksel, der trækkes fra det Sted, hvor Trassenten af Modvekslen bor, paa det Sted, hvor Vekselskyldneren bor.
§ 53. Oversiddes de Frister, der gælder
for Forevisning af en Veksel, der lyder paa Betaling ved Sigt eller en vis Tid efter Sigt,
for Optagelse af Protest paa Grund af manglende Accept eller manglende Betaling,
for Forevisning af en Veksel til Betaling, naar der er taget Forbehold om Regres uden Omkostninger,
taber Vekselindehaveren sin Ret mod Endossenterne, Trassenten og de andre Vekselskyldnere med Undtagelse af Acceptanten.
Er en Veksel ikke blevet forevist til Accept inden den Frist, som Trassenten har bestemt, taber Vekselindehaveren sin Ret til Regres saavel for manglende Betaling som for manglende Accept, medmindre det fremgaar af Bestemmelsen, at Trassentens Mening kun har været at fraskrive sig Ansvar for Accept.
Er en Frist for Forevisningen bestemt i et Endossement, kan alene vedkommende Endossent paaberaabe sig den.
§ 54. Hvis der for Forevisningen af en Veksel eller for Protests Optagelse indenfor de foreskrevne Frister indtræder en uovervindelig Hindring (indenlandsk eller udenlandsk Lovforskrift eller andre Tilfælde af vis major), forlænges disse Frister.
Vekselindehaveren er forpligtet til uopholdelig at give sidste Endossent Underretning om en saadan Hindring og til at gøre Paategning om denne Underretning med Datum og Underskrift paa Vekslen eller en Allonge; i øvrigt finder Forskrifterne i § 45 Anvendelse.
Saa snart Hindringen er ophørt, skal Vekselindehaveren uopholdelig forevise Vekslen til Accept eller til Betaling og om fornødent lade optage Protest.
Vedvarer Hindringen længere end tredive Dage efter Forfaldstiden, kan Regres iværksættes, uden at Forevisning eller Optagelse af Protest er nødvendig.
For Veksler, der lyder paa Betaling ved Sigt eller en vis Tid efter Sigt, regnes de tredive Dage fra den Dag, da Vekselindehaveren har givet den sidste Endossent Underretning om Hindringen, selv om dette er sket før Forevisningsfristens Udløb; for Veksler, der er betalbare en vis Tid efter Sigt, skal de tredive Dages Frist forøges med den i Vekslen angivne Forevisningsfrist.
Som vis major anses ikke Tildragelser af rent personlig Natur for Vekselindehaveren eller den, som han har overdraget at forevise Vekslen eller at optage Protesten.
Kapitel VIII.
Om Intervention.
1. Almindelige Bestemmelser.
§ 55. Trassenten, en Endossent eller en Avalist kan opgive en Nødsadressat til at acceptere eller betale Vekslen.
En Veksel kan under de nedenfor angivne Betingelser accepteres eller betales af en Person, der indtræder (intervenerer) for en hvilken som helst af Vekselskyldnerne, der er udsat for Regres.
Intervenienten kan være en Person, der ikke er Vekselskyldner, endogsaa Trassaten, eller en Person, der allerede er vekselforpligtet, dog ikke Acceptanten.
Intervenienten skal indenfor en Frist af to Søgnedage give den, for hvem han har interveneret, Underretning om Interventionen. Iagttager han ikke denne Frist, er han ansvarlig for den Skade, der maatte være forvoldt ved hans Forsømmelse, dog at Skadeserstatningsbeløbet ikke kan overstige Vekselsummen.
2. Interventionsaccept.
§ 56. Interventionsaccept kan finde Sted i alle Tilfælde, hvor Indehaveren af en Veksel kan iværksætte Regres før Forfaldstid, undtagen naar Vekslens Forevisning til Accept er forbudt.
Naar der paa Vekslen er angivet en Nødsadressat paa Betalingsstedet, kan Vekselindehaveren ikke før Forfaldstid udøve sin Regresret imod den, der har angivet Nødsadressen, og imod de efterfølgende Vekselskyldnere, medmindre han har forevist Vekslen for Nødsadressaten og, hvis denne nægter Accept, har ladet Nægtelsen godtgøre ved Protest.
I andre Tilfælde kan Vekselindehaveren vægre sig ved at modtage Interventionsaccept. Hvis han alligevel modtager Accepten, taber han sin Adgang til Regres før Forfaldstid imod den, for hvem Accepten er givet, og mod de efterfølgende Vekselskyldnere.
§ 57. Interventionsaccept skrives paa Vekslen; den underskrives af Intervenienten. Den skal angive, for hvis Regning den meddeles; i Mangel af saadan Angivelse anses Accepten meddelt for Trassenten.
§ 58. Interventionsacceptanten er forpligtet overfor Vekselindehaveren og de Endossenter, der følger efter den, for hvis Regning han har interveneret, paa samme Maade, som denne er forpligtet.
Uanset Interventionsaccepten kan den, for hvem den er tegnet, og de, som er ansvarlige overfor ham, mod Betaling af det i § 48 angivne Beløb, fordre, at Vekselindehaveren skal udlevere Vekslen, kvitteret Regning og Protesten, hvis saadan er optaget.
3. Interventionsbetaling.
§ 59. Interventionsbetaling kan finde Sted i alle Tilfælde, i hvilke Regres enten ved eller før Forfaldstid kan iværksættes af Vekselindehaveren.
Betalingen skal omfatte hele det Beløb, som skal erlægges af den, for hvis Regning Betalingen sker.
Den skal finde Sted senest Dagen efter den sidste Dag, paa hvilken Protest paa Grund af manglende Betaling kan optages.
§ 60. Er en Veksel blevet accepteret af en Intervenient, der har sin Bopæl paa Betalingsstedet, eller er der opgivet en eller flere Nødsadressater, der bor paa Betalingsstedet, skal vekselindehaveren forevise Vekslen for enhver af disse Personer og i paakommende Tilfælde lade Protest optage paa Grund af manglende Betaling senest Dagen efter den sidste til Optagelse af Protest bestemte Dag.
Optages Protest ikke inden denne Frist, bliver den, der har opgivet Nødsadressaten, eller for hvis Regning Vekslen er accepteret, saavel som de efterfølgende Endossenter fri for deres Forpligtelser.
§ 61. En Vekselindehaver, som vægrer sig ved at modtage Interventionsbetaling, taber sin Ret til Regres mod dem, som vilde være blevet frigjort ved Betalingen.
§ 62. Interventionsbetaling skal godtgøres ved en paa Vekslen meddelt Kvittering med Angivelse, for hvis Regning Betalingen er sket. I Mangel af saadan Angivelse anses Betalingen at være sket for Trassenten.
Vekslen tillige med Protesten, hvis en saadan er blevet optaget, skal udleveres til Intervenienten.
§ 63. Den, der betaler som Intervenient, erhverver de af Vekslen flydende Rettigheder mod den, for hvem han har betalt, og mod dem, som er ansvarlige overfor ham efter Vekslen. Dog kan han ikke endossere Vekslen paa ny.
De Endossenter, der følger efter den Vekselskyldner, for hvis Regning Betalingen har fundet Sted, frigøres ved denne.
Tilbyder flere Interventionsbetaling, har den, ved hvem de fleste Vekselskyldnere frigøres, Fortrinsret. Den, der intervenerer i Strid med denne Forskrift, taber, for saa vidt han er kendt med Forholdet, sin Ret til Regres mod dem, der ellers vilde være blevet frigjort.
Kapitel IX.
Om Vekseldublikater og Vekselkopier.
1. Duplikater.
§ 64. En Veksel kan udstedes i flere enslydende Eksemplarer (Duplikater).
Eksemplarerne skal i selve Teksten indeholde Nummerangivelse; i Mangel heraf gælder ethvert af dem som en selvstændig Veksel.
Enhver Indehaver af en Veksel, der ikke angiver, at den er udstedt i et eneste Eksemplar, kan kræve, at der paa hans Bekostning leveres ham Duplikater af Vekslen. I dette Øjemed skal han henvende sig til sin umiddelbare Formand; denne er pligtig til at yde ham sin Bistand ved at foretage Henvendelse til sin egen umiddelbare Formand og saaledes videre, indtil Begæringen naar Trassenten. Endossenterne er forpligtede at gentage deres Endossementer paa de nye Eksemplarer.
§ 65. Betaling efter et af Vekseleksemplarerne har frigørende Virkning, selv om det ikke er betinget, at saadan Betaling skal sætte de andre Eksemplarer ud af Kraft. Dog svarer Trassaten fremdeles for ethvert Vekseleksemplar, som er forsynet med hans Accept, og ikke er blevet ham tilbageleveret.
Har en Endossent overdraget Vekseleksemplarerne til forskellige Personer, svarer han saavel som de efterfølgende Endossenter for ethvert Eksemplar, der bærer deres Navnetegning, og som ikke er tilbageleveret.
§ 66. Den, der har sendt et af Vekseleksemplarerne til Accept, skal paa de andre Eksemplarer opgive Navnet paa den Person, hos hvem dette Eksemplar findes; denne er forpligtet til at udlevere det til den retmæssige Indehaver af et andet Eksemplar.
Vægrer han sig derved, kan Vekselindehaveren ikke iværksætte Regres, førend han ved en Protest har godtgjort
1) at det til Accept sendte Eksemplar ikke er blevet udleveret ham paa hans Forlangende, og
2) at han ikke har kunnet faa Accept eller Betaling efter et andet Eksemplar.
2. Kopier.
§ 67. Enhver Indehaver af en Veksel har Ret til at tage Kopier af den.
Vekselkopien skal nøjagtigt gengive Originalvekslen med de Endossementer og alle andre Paategninger, som findes paa den. Kopien skal angive, hvor langt Afskriften gaar.
Vekselkopien kan endosseres og forsynes med Aval paa samme Maade og med samme Virkning som Originalvekslen.
§ 68. Vekselkopien skal angive, hvem der har den originale Veksel i Hænde. Den paagældende er forpligtet til at udlevere Originalvekslen til den retmæssige Indehaver af Kopien.
Vægrer han sig derved, kan Indehaveren af Vekselkopien ikke iværksætte Regres mod den, som har endosseret eller tegnet Aval paa Kopien, førend han ved en Protest har godtgjort, at Originalvekslen ikke er blevet udleveret ham paa hans Forlangende.
Er der paa Originalvekslen efter det sidste Endossement, førend Kopien blev taget, følgende Paategning: “herfra gælder kun Endossement paa Kopi“ eller en anden Paategning af lignende Art, er et efterfølgende Endossement paa Originalvekslen ugyldigt.
Kapitel X.
Om Forandringer i Vekslen.
§ 69. Er der gjort Forandring i en Veksels Tekst, er de, der efter Forandringen har tegnet deres Navn paa Vekslen, forpligtede overensstemmende med den ændrede Tekst. De, der har tegnet deres Navn før Forandringen, er forpligtede overensstemmende med den oprindelige Tekst.
Kapitel XI.
Om Vekslens Forældelse.
§ 70. Ethvert Krav, der efter Vekslen haves mod Acceptanten, forældes i tre Aar fra Forfaldsdagen.
Indehaverens Krav mod Endossenterne og Trassenten forældes i et Aar fra den Dag, da der i rette Tid blev optaget Protest, eller, hvis der er taget Forbehold om Regres uden Omkostninger, fra Forfaldsdagen.
Endossenternes Regreskrav mod andre Endossenter eller mod Trassenten forældes i seks Maaneder fra den Dag, da Endossenten har indfriet Vekslen, eller da Forældelsen blev afbrudt overfor denne, jfr. § 71.
§ 71. 2) Vekselforældelsen afbrydes ved Forkyndelse af Stævning i Vekselsøgsmaalet eller ved de i retsplejelov for Færøerne § 393 og 394, stk. 1 nævnte Handlinger, eller ved Vekselfordringens Anmeldelse i Skyldnerens under offentlig Behandling staaende Bo, eller ved at den, mod hvem saadant Søgsmaal er rejst, indvarsler en Formand for Processens Skyld (litis denunciatio). Den, som har modtaget saadan Indvarsling, kan afbryde den i § 70, 1ste Stykke omhandlede Forældelse ved ligeledes at give Acceptanten Procesvarsel.
Ved Stævning til udenlandsk Domstol afbrydes Vekselforældelsen, hvis Skyldneren har sit Hjemsted i vedkommende Land, eller han uden at gøre Indsigelse imod Domstolenes Kompetence tager til Genmæle i Sagen, eller Stævningen er forkyndt for ham personlig. Litis denunciatio til udenlandsk Domstol afbryder Forældelsen under samme Betingelse som Stævning. Ligeledes afbrydes Forældelsen ved, at Vekselkravet under en ved udenlandsk Domstol verserende Sag efter den paa Stedet gældende Lovgivning gøres gældende til Modregning.
Ved Anmeldelse i Skyldnerens i Udlandet under offentlig Behandling staaende Bo afbrydes Forældelsen, hvis Skyldneren ved Bobehandlingens Aabning var bosat i vedkommende Land.
Forældelsen afbrydes ikke i Forhold til andre Vekselskyldnere end den, mod hvem Afbrydelseshandlingen er foretaget, men Afbrydelsen virker til Fordel for alle dens Formænd, der har foretaget Afbrydelsen.
Har Afbrydelsen af Forældelsen fundet Sted, uden at Vekselsøgsmaalet bringes til Afslutning, begynder en ny Forældelsesfrist at løbe fra den Dag, da Sagen sidst foretoges i Retten. Bliver Foretagelsen af Handlinger til Afbrydelse af Forældelsen umuliggjort som Følge af saadanne Hindringer som omhandles i § 54, bevares Vekselretten, hvis Afbrydelsen sker inden en Maaned efter Hindringens Ophør.
Kapitel XII.
Almindelige Bestemmelser.
§ 72. Forfalder en Veksel paa en lovbestemt Helligdag, kan Betaling først kræves den følgende Søgnedag. Ligeledes kan alle andre Handlinger Vekslen vedrørende, saasom Forevisning til Accept og Optagelse af Protest, kun foretages paa en Søgnedag.
Skal en saadan Handling foretages inden en vis Frist, hvis sidste Dag er en lovbestemt Helligdag, udstrækkes Fristen til den førstkommende Søgnedag. Mellemliggende Helligdage medtages ved Fristens Beregning.
3) Lørdage samt grundlovsdagen den 5. juni bliver at ligestille med de lovbestemte helligdage, for så vidt angår vekselretlige handlingers foretagelse.
I de Frister, der er fastsat ved Loven, eller foreskrevet ved særlig Bestemmelse, medregnes ikke den Dag, der tjener til Udgangspunkt for Fristen.
Løbedage finder ikke Anvendelse paa Veksler.
§ 73. Er en Veksel, som er betalbar her i Riget, bortkommet, kan den mortificeres overensstemmende med de om Mortifikation i øvrigt gældende Regler. Mortifikationssagen anlægges paa det Sted, hvor Vekslen skal betales.
Naar offentlig Indkaldelse i Mortifikationssagen er behørig bekendtgjort, er Trassenten forpligtet til at udstede nyt Vekselbrev. Var den bortkomne Veksel accepteret, er Acceptanten, naar Forfaldstiden er kommet, pligtig til at betale til den, som godtgør sin Ret til at oppebære Betalingen. Dog skal der i disse Tilfælde stilles trassenten eller Acceptanten antagelig Sikkerhed, indtil Vekslen er blevet mortificeret, eller deres Ansvar efter den bortkomne Veksel paa anden Maade er ophørt.
§ 74. Er Vekselfordringen forældet, eller er Vekselretten tabt ved Forsømmelse af den til dens Bevaring foreskrevne Omgang, er dog Vekselindehaveren ikke udelukket fra som almindelig Gældsfordring at indtale hos en Vekselskyldner, hvad denne vilde blive beriget med paa hans Bekostning, hvis ethvert Krav bortfaldt.
Anden Afdeling.
Om den egne Veksel.
Kapitel XIII.
§ 75. En egen Veksel skal indeholde:
1) Benævnelsen Veksel indført i selve Teksten og udtrykt paa det Sprog, hvori Dokumentet er affattet,
2) et ubetinget Tilsagn om at betale en bestemt Pengesum,
3) Angivelse af Forfaldstiden,
4) Angivelse af Stedet, hvor Betalingen skal ske,
5) Navnet paa den, til hvem eller til hvis Ordre Betalingen skal ske,
6) Angivelse af Dag og Sted for Underskriften samt
7) Underskrift af den, der udsteder Dokumentet (Udstederen).
§ 76. Et Dokument, hvori en af de i den foregaaende Paragraf nævnte Anførsler mangler, gælder ikke som egen Veksel, undtagen i de i de følgende Stykker fastsatte Tilfælde.
En egen Veksel, hvis Forfaldstid ikke er angivet, anses som betalbar ved Sigt.
I Mangel af særlig Angivelse anses Dokumentets Udstedelsessted for at være Betalingssted og tillige for at være det Sted, hvor Udstederen bor.
En egen Veksel, der ikke angiver Stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet paa det ved Udstederens Navn anførte Sted.
§ 77. Om den egne Veksel gælder, for saa vidt de ikke er uforenelige med dennes særlige Beskaffenhed, de Bestemmelser om den trukne Veksel, der vedrører:
Endossement (§§11-20),
Forfaldstid (§§ 33-37),
Betaling (§§ 38-42),
Regres paa Grund af manglende Betaling (§§ 43-50, 52-54),
Interventionsbetaling (§§ 55, 59-63),
Kopier (§§ 67 og 68),
Forandringer (§ 69),
Forældelse (§§ 70-71),
Helligdage, Beregning af Frister og Forbud mod Løbedage (§ 72),
Bortkomne Veksler (§ 73) samt
Vekselindehaverens Ret til efter indtraadt Forældelse eller Fortabelse af Vekselretten at anlægge Berigelsessøgsmaal (§ 74).
Ligeledes gælder for den egne Veksel Bestemmelserne vedrørende Veksler betalbare hos en Trediemand eller paa et andet Sted end det Sted, hvor Trassaten bor (§§ 4 og 27), Adgangen til at betinge Renter (§ 5), Uoverensstemmelser i Angivelsen af den Sum, der skal betales (§ 6), Følgerne af, at en Underskrift er anbragt paa Vekslen under de i § 7 omhandlede Omstændigheder, at Underskriften hidrører fra en Person, der har handlet uden Fuldmagt eller med Overskridelse af sin Fuldmagt (§ 8), samt Bestemmelserne om ufuldstændige Veksler (§ 10).
Endvidere gælder for den egne Veksel Bestemmelserne om Aval (§§ 30-32). Hvis Avalpaategningen ikke indeholder Angivelse af, for hvem den er meddelt (§ 31 sidste Stykke), anses den at være meddelt for Udstederen.
§ 78. Udstederen af en egen Veksel er forpligtet paa samme Maade som Acceptanten af en trukken Veksel.
En egen Veksel, der lyder paa Betaling en vis Tid efter Sigt, skal forevises for Udstederen til Paategning om Forevisningen inden de i § 23 bestemte Frister. Fristen fra Sigt løber fra Dagen for den af Udstederen underskrevne Forevisningspaategning paa Vekslen. Udstederens Vægring ved at give dateret Paategning fastslaas ved en Protest (§ 25), hvis Datum tjener til Udgangspunkt for Fristen fra Sigt.
Tredie Afdeling.
Om Forholdet til udenlandsk Lov.
Kapitel XIV.
§ 79. En Udlændings Evne til at indgaa Vekselforpligtelse bedømmes efter Loven i det Land, hvor han er Statsborger. Hvis denne Lovgivning erklærer Loven i et andet Land for bestemmende, skal sidstnævnte Lov komme til Anvendelse.
En Udlænding, som i Medfør af de i foregaaende Stykke givne Forskrifter maatte mangle Evne til at forpligte sig, er ikke desto mindre gyldigt forpligtet her i Riget, hvis han har indgaaet Forpligtelsen i et Land, efter hvis Lovgivning han vilde have haft Evne til at forpligte sig.
§ 80. Formen for en Vekselforpligtelse bedømmes efter Loven i det Land, hvor Forpligtelsen er underskrevet.
Hvis en Vekselforpligtelse er ugyldig i Medfør af Bestemmelsen i denne Paragrafs første stykke, men er gyldig efter Loven i et Land, hvor en senere Forpligtelse er undertegnet, skal den første Forpligtelses Ugyldighed ikke medføre, at ogsaa den senere Forpligtelse anses som ugyldig.
En Vekselforpligtelse, som en dansk Statsborger indgaar udenfor Riget, og som, for saa vidt angaar Formen, opfylder dansk Lovs Fordringer, skal her i Riget anses som gyldig overfor anden dansk Statsborger, selv om Forpligtelsen som Følge af Bestemmelsen i denne Paragrafs' første Stykke maatte anses som ugyldig.
§ 81. Retsvirkningen af en trukken Veksels Accept eller af Udstedelsen af en egen Veksel, bedømmes efter Loven i det Land, hvor Vekslen skal betales.
Virkningerne af andre Vekselforpligtelser bedømmes, hvor ikke andet er foreskrevet, af Loven i det Land, hvor Forpligtelsen er undertegnet.
§ 82. Fristerne for Udøvelse af Regresretten bedømmes for alle Vekselskyldnere efter Loven i det Land, hvor Vekslen udstedes.
§ 83. Anses Vekselindehaveren efter Loven i det Land, hvor Vekslen er udstedt, tillige som Indehaver af den Fordring, som har foranlediget Vekslens Udstedelse, skal den nævnte Lov være afgørende i saa Henseende.
§ 84. Om Accept af Vekslen kan begrænses til en Del af Vekselsummen, samt om Vekselindehaveren kan nægte at modtage delvis Betaling, afgøres af Loven i det Land, hvor Vekslen skal betales.
§ 85. Formen og Fristerne for Protest saavel som Formen for andre Handlinger, der er nødvendige for Udøvelse eller Bevaring af Vekselretten, bedømmes efter Loven i det Land, paa hvis Omraade Protesten skal optages eller vedkommende Handling foretages.
§ 86. Loven i det Land, hvor en Veksel er betalbar, afgør, hvorledes der vil være at forholde i Tilfælde af Bortkomst eller Tyveri af Vekslen.
§ 87. Skal udenlandsk Lovgivning i Henhold til de derom givne forskrifter bringes til Anvendelse under en Retssag, kan Domstolen, for saa vidt den paagældende fremmede Lov ikke maatte være Retten bekendt, paalægge den vedkommende Part at fremskaffe de i saa Henseende fornødne Oplysninger.
Fjerde Afdeling.
Slutningsbestemmelser.
Kapitel XV.
§ 88. Om optagelse af Vekselprotest og om Vekslers Forevisning her i Riget gælder følgende Regler:
1) Protest skal foretages af Notarius publicus eller den Embedsmand, som efter Lovgivningen udfører Notarialforretninger. Skulde det Tilfælde indtræffe, at en saadan Embedsmands Medvirkning ikke i betimelig Tid kan haves, kan Protesten optages af to troværdige Personer; en Genpart af den optagne Protest skal imidlertid i Løbet af følgende Søgnedag forelægges vedkommende Embedsmand, for at den kan blive indført i dennes Protokol. Sker dette ikke, har Protesten tabt sin Gyldighed.
2) Mundtlig Rekvisition til den eller dem, der skal optage Protesten, er tilstrækkelig, naar tillige Vekslen overleveres. Begæres Vekselprotest hos flere Personer paa samme Sted, udfordres kun een Protestforretning.
Hvis den, hos hvem Protest for manglende Betaling skal optages, tilbyder at betale – være sig helt eller delvis –, skal Embedsmanden modtage Pengene, ved delvis Betaling paaføre Vekslen fornøden Kvittering og ved fuldstændig Betaling udlevere Vekslen og, for saa vidt det ønskes af Debitor, kvittere den.
3) Optagelse af Protest skal, saafremt anden Overenskomst ikke træffes, ske mellem Kl. 9 Formiddag og Kl. 7 Eftermiddag i den paagældendes Forretningslokale eller, hvis han ikke har saadant paa Stedet, i hans Bolig. Træffes ikke den, hos hvem der skal protesteres, bliver protesten at optage i eller ved hans Forretningslokale eller Bolig. Er hans Forretningslokale eller Bolig ikke kendt, og kan Oplysning derom af den, der foretager Protesten, ikke erholdes hos Stedets Politimyndighed, bliver dette at anføre i Protesten.
Hvad foran er udtalt om Tid og Sted for Optagelse af Protest, finder tilsvarende Anvendelse paa Vekslens Forevisning til Accept og Betaling.
4) Den originale Veksel eller Vekselkopien skal bilægges Protesten, der i øvrigt skal indeholde Rekvirentens Begæring eller Paastand, det Svar, der gives af den, hos hvem der protesteres, eller Bemærkning om, at der intet Svar har været at erholde, eller at han ikke har kunnet træffes, Angivelse af Stedet, hvor og Tiden, naar Protesten sker, og endelig Underskrift af den, som foretager Protesthandlingen. Om den optagne Protest skal der gøres Bemærkning paa Vekslen eller Vekselkopien.
Protesten tillige med Afskrift af Vekslen eller Vekselkopien bliver at indføre i en Protokol.
Af Protestforretningen maa Udskrift ikke meddeles andre end Protestrekvirenten.
§ 89. 4) Tidspunktet for Veksellovens Ikrafttræden bestemmes ved kgl. Anordning. Fra samme Tidspunkt ophæves Veksellov for Danmark Nr. 52 af 7. Maj 1880, jfr. Lov Nr. 124 af 7. Maj 1915, og § 10 i Lov Nr. 66 af 28. Maj 1880 om Vekselsager og Vekselprotester, dog at Vekselloven, med Undtagelse af dens Regler om Protest, kommer til Anvendelse paa Veksler, der er udstedt, forinden nærværende Lov træder i Kraft.
1) Broytt við løgtingslóg nr. 31 frá 9. mars 2023, har § 24 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. september 2023.”
2) Broytt við løgtingslóg nr. 91 frá 7. juni 2020, har § 79 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2021.”
3) Broytt við lov nr. 411 frá 30. november 1965.
4) Sett í gildi við anordning nr. 226 frá 31. august 1932.