Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
24. september 1945Nr. 26
Midlertidig bestemmelse for Færøerne om inddrivelse af personlig skat til amtskommunen 1)
§ 1. Kendelse om Udpantning for personlig Skat til Amtskommunen afsiges af Fogeden.
§ 2. Naar Restancer af personlig Skat til Amtskommunen er autoriseret til Udpantning af Fogeden, sker Forkyndelse ved en af Færøernes Oppebørselskontor i det til Offentliggørelse af retslige Medelelser autoriserede Blad indrykket Meddelelse om den stedfundne Autorisation og om Datoen for Udpantningens Paabegyndelse, hvilken Dato ikke maa fastsættes til noget tidligere Tidspunkt end en Uge efter Meddelelsens Indrykning i Bladet. Yderligere Forkyndelse for eller Meddelelse om Udpantningen til den enkelte Skyldner er ufornøden.
§ 3. Udpantning for personlig Skat til Amtskommunen foretages af Chefen for Færøernes Oppebørselskontor eller en af denne dertil bemyndiget Person.
Stk. 2. Med Hensyn til Indsigelser forholdes som foreskrevet i Prgf. 7, 3die Stk. i Lov Nr. 85 af 30. Marts 1935.
§ 4. De med disse Udpantninger forbundne Gebyrer, jfr. Kundgørelse Nr. 27 af 24. September 1945 tilfalder Amtsfonden, der afholder samtlige Udgifter ved Udpantningernes Foretagelse, herunder Vidnegebyrer og Rejseudgifter, forsaavidt der ikke opnaas Dækning hos Rekvisitus. Udgifterne til den for Chefen for Færøernes Oppebørselskontor fornødne Medhjælp til Udpantningerne afholdes ligeledes af Amtsfonden.
§ 5. Med de af foranstaaende Bestemmelser følgende Ændringer forbliver Reglerne i Lov Nr. 85 af 30. Marts 1935 i Kraft.
§ 6. Nærværende Bestemmelser træder i Kraft den 1. Oktober 1945.
Færø Amt, den 24. september 1945
Hilbert