Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Politivedtægt for Tórshavn af 12. marts 1975, som senest ændret ved anmeldelse af 19. oktober 1992
1. kapitel.
Vedtægtens område.
§ 1. Vedtægten gælder for Tórshavn kommunes område, medmindre andet er fastsat i vedtægtens enkelte bestemmelser.
§ 2. Ved en vej forstås i denne vedtægt enhver offentlig eller privat gade, vej, plads, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller andet lignende areal, der benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
2. kapitel.
Iagttagelse af orden m.v.
§ 3. Slagsmål, skrigen, råben, højrøstet syngen eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende, må ikke finde sted på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, f.eks. butikker og offentlige kontorer, forlystelsessteder, badeanstalter, nødtørftsanstalter og befordringsmidler, herunder hyrevogne.
Stk. 2. Begås sådanne handlinger på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, og medfører de forstyrrelser af den offentlige orden, kan politiet påbyde, at de bringes til ophør.
§ 4. Det er forbudt på de i § 3, stk. 1, nævnte steder at færdes så påvirket af spiritus, at det kan give anledning til ulempe for andre.
§ 5. Det er forbudt på eller ud til en vej eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, at vise uanstændig opførsel, f.eks. ved uanstændige ord eller handlinger, ved uanstændig blottelse af legemet eller ved at opfordre til utugt.
§ 6. Politiet kan forbyde enhver, der opholder sig på en vej, at stå stille der eller at færdes frem og tilbage på kortere strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for omboende eller forbipasserende, eller der er begrundet formodning om, at den pågældende på dette sted udøver et ulovligt erhverv.
§ 7. På de i § 3, stk. 1, omhandlede steder må opløb eller sammenstimlen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, ikke finde sted. Politiet kan meddele personer, der opholder sig de nævnte steder, de påbud, som er påkrævede for at forebygge, at den offentlige orden forstyrres på denne måde.
Stk. 2. Når mange mennesker samles på en vej ved billetudsalg, forlystelsessteder, butikker, busstoppesteder eller lignende, skal de rette sig efter politiets anvisninger vedrørende ordenens overholdelse.
§ 8. Optog og møder på veje skal anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer, før de skal finde sted. Anmeldelsen skal foretages af arrangøren eller en af denne befuldmægtiget person og indeholde angivelse af tidspunktet, ruten og mødestedet. Politiet kan foreskrive ændring heraf, når det må anses for påkrævet af hensyn til færdselen. De anvisninger vedrørende ordenens overholdelse, som gives af politiet, skal iagttages.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ligtog.
§ 9. Brug af højttalervogn på eller ud til vej og brug af højttaler fra luftfartøj må kun finde sted efter politiets tilladelse. I øvrigt kan politiet forbyde benyttelse af højttalere, grammofoner, musikinstrumenter eller lignende i fri luft eller for åbne vinduer eller døre, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omboende eller forbipasserende.
§ 10. Det er forbudt uden fyldestgørende grund at banke på porte, døre eller vinduer, ringe på port- eller dørklokker eller foretage lignende handlinger, der er egnet til at forstyrre beboerne.
Stk. 2. Personlige henvendelser om salg af varer eller om optagelse af bestillinger eller lignende henvendelser må ikke finde sted, når forbud herimod er opslået af ejendommens ejer eller lejlighedens indehaver.
Stk. 3. Der er forbudt i huse at aflevere skrifter og billeder af anstødeligt indhold til andre end beboere, der har afgivet udtrykkelig bestilling herpå.
§ 11. Råben med varer på en vej er forbudt før kl. 7 og efter den almindelige butikslukketids indtræden og må ikke finde sted, hvor det er til ulempe for hospitaler, skoler eller lignende.
§ 12. På eller ud til veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, må opsætning eller ombæring af plakater eller udstilling, forhandling eller uddeling af skrifter eller billeder ikke finde sted, når det er egnet til at forstyrre den offentlige orden, eller når plakaterne, skrifterne eller billederne er af anstødelig eller fornærmelig karakter.
Stk. 2. Uddeling af skrifter eller billeder på de i stk. 1 nævnte steder, der alene sker som reklame for erhvervsinteresser, er forbudt. Politiet kan forbyde ombæring af plakater, der alene sker i sådant øjemed.
§ 13. Nedkastning fra luften af genstande, herunder skrifter, må ikke finde sted uden politiets tilladelse.
§ 14. Det er forbudt på eller ud over en vej at benytte skydevåben og legetøjsvåben, herunder bue og slangebøsse, at tænde bål, at afbrænde fyrværkeri eller lignende eller at kaste sten, snebolde, vand eller andet, der kan medføre skade, eller som kan være til ulempe for forbipasserende.
Stk. 2. Uden for veje er det forbudt at benytte skydevåben, tænde bål, eller afbrænde fyrværkeri eller lignende, hvis det er egnet til at medføre fare eller væsentlig ulempe for færdselen på vejen.
§ 15. Små børn skal under ophold på en vej være undergivet fornødent tilsyn.
§ 16. Uvedkommende må ikke tage ophold på trapper, i porte, i indgange eller opgange til huse, i kælder- eller loftsrum, i ubeboede huse eller lejligheder, i gårde, haver eller udhuse, på byggepladser, i køretøjer eller fartøjer.
§ 17. I bymæssigt bebyggede områder er det forbudt uden for de tilladte badepladser at bade i offentlige søer, vandløb eller vandbeholdninger. Uden for bymæssigt bebyggede områder kan politiet forbyde badning sådanne steder, såfremt badningen må antages at være forbundet med fare eller at være til ulempe for omboende eller forbipasserende.
Stk. 2. For offentlige badestrande og badeanstalter kan politiet træffe bestemmelse om, hvilket redningsmateriel der skal være til stede, og om hvilke foranstaltninger, herunder tilsyn, der iøvrigt skal iværksættes til afværgelse af fare for de badendes liv og helbred. Udspringsvipper må kun anbringes, hvor vanddybden ved laveste daglige vandstand er mindst 3 m. Vipper, hvis højde over vandoverfladen overstiger 3 m, må kun anbringes, hvor vanddybden ved laveste daglige vandstand er mindst 4 m.
Stk. 3. Det er forbudt uvedkommende at opholde sig så nær ved offentligt eller privat badehus, at det er til ulempe for brugerne.
Stk. 4. Med hensyn til offentlige badestrande og badeanstalter kan politiet træffe bestemmelse om iværksættelse af sådanne foranstaltninger, som findes påkrævet for at hindre, at de badende giver anledning til offentlig forargelse.
3. kapitel.
Forebyggelse af fare og ulempe for færdselen m.v.
§ 18. Når der på, ud over eller ud til en vej udføres arbejder, der kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende, f.eks. op- eller nedhejsning af varer, rensning af tagrender, tagreparationer eller afvaskning eller maling af facader, skal der til advarsel for forbipasserende udsættes forsvarlige afvisere. Indtil nymalede vægge eller genstande er tørre, skal forbipasserende ved tydelig skiltning advares mod fare for forurening ved berøring af malingen.
Stk. 2. Er der fare for, at sne eller istapper på et hus vil styrte ned på en vej, skal ejeren straks advare forbipasserende ved udsættelse af forsvarlige afvisere og snarest muligt drage omsorg for, at sneen eller istapperne fjernes.
§ 19. Hejseværker, der benyttes til op- eller nedhejsning af varer m.v. ud over en vej, skal være af forsvarlig styrke og må kun betjenes af personer, der har fornødent kendskab til hejseværkernes benyttelse.
§ 20. Løse stiger, der anvendes til arbejde på en bygning ud til en vej, skal være forsvarlige og benyttes og vedligeholdes på forsvarlig måde. Er stigen over 5 m lang, og er den ikke fastgjort foroven på forsvarlig måde, skal en voksen person opholde sig ved stigens fod for at drage omsorg for, at den står fast.
§ 21. Vinduespudsning udvendig fra må ud til en vej ikke finde sted uden betryggende sikring mod nedstyrtning.
§ 22. Ud til en vej må vinduer ikke afskylles eller afvaskes således, at det medfører ulempe for forbipasserende.
§ 23. På eller ud over en vej må der ikke bankes eller rystes tæpper, duge eller lignende eller henlægges eller ophænges tøj.
Stk. 2. Vanding af blomster på altaner og i kasser foran vinduer, der vender ud til en vej, må ikke foretages således, at det medfører ulempe for forbipasserende.
§ 24. På eller ud til en vej må ikke anbringes genstande, der kan vælte eller falde ned og derved forvolde skade eller forurene vejen.
Stk. 2. Vinduer, herunder tagvinduer, der vender ud til en vej, skal være fastgjort på forsvarlig måde. Når de holdes åbne, skal de være fastgjort med krog eller lignende.
§ 25. På eller ud over en vej må der ikke uden politiets tilladelse anbringes cykelstativer, varer, udhængsskabe, automater eller lignende. Forbudet gælder ikke genstande, der anbringes på husmure i større højde end 3,50 m.
Stk. 2. For offentlige vejes vedkommende kan de i stk. 1 nævnte tilladelser kun meddeles med kommunalbestyrelsens tilslutning. For så vidt angår private veje i bymæssige bebyggelser, kan tilladelserne kun meddeles efter forhandling med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Ledninger og lignende må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse anbringes over en offentlig vej.
§ 26. Kældernedgange uden for facadelinjen ved en vej skal være forsynet med forsvarligt rækværk på siderne eller med en forsvarlig lem, der er anbragt i plan med fortovet. Lemmen må kun åbnes, når brugen af kælderen gør det nødvendigt, og der skal da anbringes forsvarlige afvisere til advarsel for forbipasserende.
Stk. 2. Lyskasser ud til en vej skal være forsvarligt dækket i plan med fortovet. Det samme gælder udløbsrender, der kan være til ulempe for forbipasserende.
§ 27. Stensprængninger må ikke finde sted, medmindre efternævnte forsigtighedsregler er iagttagne: Den sten, som sprænges, skal forsvarlig tildækkes; for så vidt stensprængningen sker i nærheden af beboede huse, vej eller sti, skal der sørges for, at omboende og forbipasserende i tide advares, og for så vidt stensprængninger sker på et højere liggende sted, skal der tillige sørges for, at nedrullende sten ikke medfører fare for underliggende steder.
§ 28. Udgravninger, der er beliggende i nærheden af en vej, og som frembyder fare, skal være afstivede og forsynet med forsvarligt hegn.
Stk. 2. Brønde i nærheden af en vej skal være forsynet med forsvarligt dæksel eller hegn.
Stk. 3. Politiet kan iøvrigt forbyde, hvad der i umiddelbar nærhed af en vej udsætter færdselen for fare.
§ 29. Det er forbudt uden politiets tilladelse at færdes på isen på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder, når isen ikke er fuldkommen sikker eller når færdsel på isen er forbudt ved opslag eller offentlig bekendtgørelse.
Stk. 2. På de i stk. 1 nævnte steder må der ikke hugges våger i isen uden politiets tilladelse. Vågerne skal indhegnes eller afmærkes forsvarligt.
§ 30. Både og lignende fartøjer, der benyttes til udlejning fra fast plads, skal være i forsvarlig stand og forsynet med de fornødne redskaber. Fartøjerne er undergivet tilsyn af politiet, der skal underrettes om påbegyndelse af virksomhed med udlejning af fartøjer. Politiet kan meddele pålæg om fartøjernes indretning og udrustning. Udlejning må kun finde sted til personer, som må antages at kunne betjene fartøjet på betryggende måde.
Stk. 2. Anløbsbroer, der ikke udelukkende anvendes til privat brug, er undergivet politiets tilsyn. Politiet kan lade foretage et nærmere eftersyn af broerne. Benyttelsen af broerne kan forbydes, nå benyttelsen frembyder fare.
4. kapitel.
Fredning af offentlige anlæg m.v.
§ 31. Det er forbudt at beskadige eller fjerne beplanting på veje eller i offentlige eller offentligt tilgængelige anlæg eller de indretninger, som er anbragt til beskyttelse af beplantningen. Frugter og blomster må ikke beskadiges eller plukkes.
Stk. 2. Der må ikke henkastes papir eller andet affald i offentligt tilgængelige anlæg, og disse må heller ikke i øvrigt beskadiges eller forurenes.
Stk. 3. I offentlige anlæg skal besøgende overholde de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende.
Stk. 4. Hegn ved en vej eller et offentligt eller offentligt tilgængeligt anlæg må ikke beskadiges. Det er forbudt at stige op på eller over de nævnte hegn.
5. kapitel.
Husnumre og opslag.
§ 32. I bymæssige bebyggelser skal enhver husejer sørge for, at husets vejnummer er anbragt på tydelig måde over eller ved hovedindgangen ud til vejen, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden bestemmelse. Er der til samme husnummer flere opgange, skal der ved hver opgangs hovedtrappe tillige anbringes et bogstav.
§ 33. På eller ud til en vej må der ikke opslås plakater, bekendtgørelser eller lignende uden samtykke fra politiet og den, der har dispositionsret over opslagsstedet.
Stk. 2. Uden politiets tilladelse kan der dog opslås
1) Bekendtgørelser fra offentlige myndigheder,
2) meddelelser om foredrag, møder, forevisninger og offentlige forlystelser,
3) valgopråb og
4) opslag, der vedrører den ejendom, på hvilken opsætningen finder sted.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, på hvilke steder de i stk. 2, nr. 1, nævnte bekendtgørelser må opslås.
Stk. 4. Opslag, som er lovligt anbragt, må ikke afrives, beskadiges eller forurenes.
Stk. 5. Opslag, som ikke længere tjener noget formål, skal fjernes.
6. kapitel.
Erhvervsvirksomhed på veje.
§ 34. Ingen må uden politiets tilladelse tage stade på en vej for at sælge varer, herunder levnedsmidler der fortrinsvis er beregnet til fortæring på stedet, eller iøvrigt drive forretning. For så vidt angår offentlige veje, kan tilladelse kun meddeles med tilslutning fra kommunalbestyrelsen. Men hensyn til private veje kan tilladelse kun meddeles med ejerens tilslutning og efter forhandling med kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Uden politiets tilladelse kan der dog sælges friskfangede fisk, fugle, fugleæg, grind og spæk fra steder, som anvises af havnemesteren.
§ 35. Det er forbudt på vej eller parkeringsplads at henstille køretøjer med henblik på udnyttelse eller behandling af disse, såsom til salg, udlejning, hel eller delvis erhvervsmæssig reparation eller til benyttelse som reklame, værksted, beboelse eller ophold, medmindre tilladelse hertil er givet af kommunalbestyrelsen, som afgør sagen efter forhandling med politiet.
7. kapitel.
Beværtningssteder og gæstgiverier.
§ 36. Beværtningslokaler, herunder økonomirum og toiletter, er undergivet politiets og sundhedskommissionens tilsyn.
Stk. 2. Intet beværtningslokale må tages i brug, inden det er godkendt af politiet og sundhedskommissionen.
Stk. 3. Fornyet godkendelse skal finde sted, inden beværtningslokalet tages i brug, efter at
1) der har fundet en væsentlig ombygning sted,
2) lokalerne har været anvendt til andet formål eller
3) lokalerne er overtaget af en ny bruger.
Stk. 4. Køkken eller andet økonomirum må ikke uden godkendelse tages i brug som gæstelokale.
Stk. 5. En godkendelse fritager ikke ansøgeren for at indhente de yderligere tilladelser eller dispensationer, der måtte kræves i henhold til bygge- eller sundhedslovgivning eller anden lovgivning.
§ 37. Beværtningslokaler skal vedligeholdes og holdes tilbørligt rene.
Stk. 2. Beværtningslokaler må ikke benyttes til natophold.
Stk. 3. Beværtningslokaler, hvori gæster opholder sig, skal være rigeligt oplyst.
§ 38. Gæstgiverilokaler er undergivet politiets og sundhedskommissionens tilsyn.
Stk. 2. Ingen lokaler må tages i brug til gæstgiveri, inden de er godkendt af politiet og sundhedskommissionen.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 36, stk. 3 og 4 om fornyet godkendelse finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. En godkendelse fritager ikke ansøgeren for at indhente de yderligere tilladelser eller dispensationer, der måtte kræves i henhold til bygge- eller sundhedslovgivning eller anden lovgivning.
§ 39. Samtlige gæstgiverilokaler skal vedligeholdes og holdes tilbørligt rene.
§ 40. Har en gæstgiver ikke tillige ret til almindelig beværtning, skal lokalerne til beværtning af logerende og tilrejsende være således beliggende og indrettet, at de ikke frembyder sig som beværtningssteder for andre end dem, der lovligt kan beværtes i gæstgiverier.
§ 41. Beværtninger skal holdes lukket fra kl. 24 til kl. 5. Politiet kan med kommunalbestyrelsens samtykke tillade længere åbningstid.
§ 42. Det er forbudt på offentligt beværtningssted at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende, eller iøvrigt at foretage noget, der strider mod orden og sømmelighed.
Stk. 2. Såfremt nogen gør sig skyldig i overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1, skal værten eller dennes stedfortræder påtale forholdet og om fornødent bortvise den pågældende eller tilkalde politiet.
Stk. 3. Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted i en beværtning, kan politiet beordre den lukket for resten af dagen.
8. kapitel.
Offentlige forlystelser.
§ 43. Offentlige forlystelser, herunder koncerter, cirkus- og varietéforestillinger, dans, afbrænding af fyrværkeri, karruselkørsel, præmiekortspil, forevisning af seværdigheder, skydning ved skydeborde, spil ved spilleautomater, boksekampe og væddeløb må ikke finde sted uden politiets tilladelse. Før tilladelsen er meddelt, må bekendtgørelse om forlystelsens afholdelse ikke foretages.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse med hensyn til koncerter, der arrangeres af folkekirken og andre trossamfund i kirker og mødelokaler.
§ 44. Ingen må uden politiets tilladelse optræde med musik, sang, behændighedskunster eller lignende på veje eller i gårde.
§ 45. Den, der har fået tilladelse til afholdelse af offentlig forlystelse eller tilladelse efter § 44, skal efterkomme de ordensforskrifter, som politiet giver. Findes særlig brandvagt nødvendig, skal han udrede udgifterne hertil.
9. kapitel.
Renholdelse af veje m.v.
§ 46. Inden for områder, der er fastsat af kommunalbestyrelsen efter samråd med politiet, skal enhver, der ejer grund eller bygning, som støder ud til offentlig vej (fortov, kørebane m.v.) renholde vejarealet ud for sin ejendom til vejens midte. Såfremt midtlinjen ligger over 13 m fra grunden, eller såfremt grunden støder ud til en offentlig plads, skal ejeren dog kun renholde et område inden for en afstand af 10 m fra grunden. Ved gadehjørner kan denne pligt efter politiets bestemmelse udvides.
Stk. 2. Renholdelsespligten omfatter de lyskasser og riste, der er anbragt i gadearealet samt udløbsrender fra grunden.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet helt eller delvis fritage ejere af grunde og bygninger, der støder op til en offentlig vej, for renholdelsespligt i medfør af stk. 1.
Stk. 4. Det påhviler kommunen at renholde de på offentlig vej anbragte slam- og tværkister og nedløbsbrønde til kloakker samt de offentlige vejarealer, der ikke er omfattet af grundejernes renholdelsespligt.
Stk. 5. Private veje skal renholdes af ejerne af de tilstødende grunde. Politiet kan om fornødent fastsætte, hvilket gadeareal ud for grunden, hver enkelt ejer skal renholde.
§ 47. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter forhandling med politiet bestemmelser om, på hvilke dage og inden for hvilke tider på dagen renholdelsen skal foregå. Bestemmelserne bekendtgøres i de færøske aviser og _Útvarp Føroya“.
§ 48. Vejarealet skal hver dag inden for de tider, der efter § 47 er fastsat for renholdelsen, omhyggeligt rengøres for papir, glasskår, frugtaffald, ekskrementer o.a., der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen.
Stk. 2. Færdselsbaner, der er asfalterede eller overfladebehandlede på anden måde, skal fejes.
Stk. 3. Arealet skal holdes frit for ukrudt. Det er forbudt i forbindelse med rensningen at anvende kemiske midler, der kan skade beplantning, græsrabatter eller lignende på vejen, eller som kan skade forbipasserende.
Stk. 4. Affald efter køretøj, der bringer varer m.v. til eller fra ejendommen, eller som i anledning af ejerens eller hans lejeres erhvervsmæssige virksomhed holder uden for ejendommen, skal straks fjernes.
Stk. 5. Rendestene, udløbsrender og grøfter skal til enhver tid holdes ryddede for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb.
Stk. 6. Efter renholdelsen skal affald straks anbringes i affaldsbeholdere på de tilstødende ejendomme. Træffer kommunalbestyrelsen bestemmelse om, at affald afhentes ved kommunens foranstaltning, skal det henlægges i bunker på kørebanen tæt ved rendestenen. Det må ikke fejes eller skylles ned i nedløbsbrønde.
§ 49. Den, der har pligt til renholdelse af brønde, som står i forbindelse med kloakker, eller af slamkister, udløbsrender, rendestene, grøfter eller andre vandafløb på eller ved en vej, skal sørge for vedligeholdelse af de dæksler eller brædder, der er anbragt over de nævnte afløb m.v., samt påse, at de slutter tæt og ligger fast. Hvis de i tilfælde af stærk regn eller af anden grund er til hinder for vandets afløb, skal de fjernes. De skal genanbringes, så snart det kan ske uden hindring for afløbet, og medfører fjernelsen fare for færdselen, skal stedet afmærkes eller indhegnes. Det samme gælder, når dækslerne fjernes med henblik på reparation.
§ 50. Tilladelse til erhvervsvirksomhed m.v. på eller ved veje efter vedtægtens kapitel 6 er betinget af, at den erhvervsdrivende renholder et passende område af vejen omkring forretningsstedet for affald hidrørende fra virksomheden og opsætter affaldskurve efter myndighedernes anvisning. Tilsvarende krav om renholdelse og affaldskurve gælder ved automatsalg.
§ 51. Ved snefald skal den, der har pligt til at renholde den pågældende vejstrækning straks ryddeliggøre fortov, gangsti, cyklesti, fodgængerfelt og rendesten for sne. Derefter skal kørebanen snarest muligt ryddeliggøres. Disse pligter gælder, selvom den pågældende efter § 46, stk. 3, er fritaget for renholdelsespligt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at offentlige vejarealer, der i medfør af § 46 renholdes af kommunen, skal ryddeliggøres for sne af ejerne af de tilstødende grunde og bygninger som angivet i stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet helt eller delvis fritage ejere af grunde og bygninger, der støder op til en offentlig vej, for snerydningspligt efter stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Det påhviler kommunen at ryddeliggøre de offentlige vejarealer, der ikke er omfattet af grundejernes snerydningspligt.
§ 52. Snerydningen skal udføres tilbørligt. Såfremt vejen på grund af tøvejr, stærk færdsel eller lignende bliver hullet eller ujævn, skal sne- eller islaget ophugges tilbunds. Pladsen omkring brandhaner, brandalarmskabe og installationer til trafikregulering skal til enhver tid holdes ryddet for sne.
Stk. 2. Sneen skal samles i bunker på kørebanen tæt ved rendestenen. Hvor kørebanen grænser til anden færdselsbane (fortov eller cyklesti) af over 2,5 m’s bredde, skal sneen fortrinsvis henlægges på den i bunker nærmest kørebanen. Dog skal den del af færdselsbanen, der ikke er belagt med snebunker, til enhver tid være mindst 2,5 m. Snebunker må ikke anbringes oven på dæksler for elektriske fordelingskasser, lemme til underjordiske transformeranlæg eller lignende.
Stk. 3. Politiet kan påbyde, at snebunker skal fjernes.
§ 53. Den, der har pligt til at renholde en vejstrækning, skal i glat føre bestrø fortovet med grus, sand eller lignende.
§ 54. Det er forbudt at kaste affald, herunder papir, sten eller andet på vej, i vejens rendesten, andre offentlige afløb, vandløb eller vandsteder, i havnen eller andre steder, hvorfra det kan flyde ud i et af de nævnte afløb m.v.
Stk. 2. Sne og is må ikke fra have eller gårdsplads kastes ud på vejen og må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse kastes i grøfter eller offentlige vandløb eller vandsteder.
§ 55. Køretøjer, der anvendes til kørsel af jord, grus, gødning eller andet, der er særlig egnet til at forurene vejen, skal være tætte og iøvrigt indrettet således, at der ikke spildes noget på vejen under pålæsningen eller kørselen.
Stk. 2. Køretøjernes hjul m.v. skal være rengjorte, inden de kører ud på vejen.
10. kapitel.
Straf m.v.
§ 56. Efter § 5, stk. 1, i lov nr. 55 af 13. april 1894 straffes overtrædelse af vedtægten med bøde.
Stk. 2. På samme måde straffes overtrædelse af de i medfør af vedtægten trufne bestemmelser.
§ 57. For en af et barn begået forseelse straffes barnets forældre eller personer, der træder i forældres sted, såfremt forseelsen må tilskrives mangel på behørigt tilsyn med barnet.
§ 58. En grundejer kan overdrage til en anden i vedkommende ejendom eller i nærheden af denne bosat person at drage omsorg for opfyldelsen af de forpligtelser, der efter vedtægten påhviler grundejeren, og sådan overdragelse skal finde sted, såfremt ejeren ikke bor i ejendommen eller i nærheden af denne. Aftalen, der skal være skriftlig, skal skriftligt anmeldes til politiet, der kan nægte at godkende den, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke kan anses for egnet til at drage omsorg for forpligtelsernes opfyldelse.
§ 59. Når nogen undlader at foretage, hvad der påhviler ham ifølge vedtægten eller de i medfør af denne trufne bestemmelser, kan politiet lade det udføre eller træffe foranstaltninger til at forhindre, at forsømmelsen medfører skade.
Stk. 2. Omkostninger herved udredes af den ansvarlige. Det samme gælder omkostninger ved foranstaltninger, som politiet træffer for at forhindre forestående eller standse endnu ikke fuldførte handlinger, der er forbudt ved eller i henhold til vedtægten.
§ 60. Denne vedtægt træder i kraft den 1. maj 1975. Samtidig ophæves politivedtægterne af 19. november 1923 med senere tillæg.