Bekendtgørelse nr. 9 af 24. januar 1953 om skibsmandskabets opholdsrum m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 397 af 9. september 1980

24. januar 1953Nr. 9

Bekendtgørelse om skibsmandskabets opholdsrum m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 397 af 9. september 1980 ¹⁾

• Afsnit I. Opholdsrum.
• Afsnit II. Andre rum.
• Afsnit III.

I medfør af lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe fastsætter ministeriet for handel, industri og søfart herved følgende nærmere forskrifter angående skibsmandskabets opholdsrum m.v. om bord i danske skibe.

Almindelige bestemmelser.

§ 1.

Definitioner.

 I denne bekendtgørelse skal de nedenstående udtryk anses defineret eller nærmere bestemt på følgende måde:

 „Dæksfolk“ og „maskinfolk“ (folkene) omfatter ikke styrmænd og maskinmestre.

 „Fiskefartøj“: – skib, der er forsynet med fiskericertifikat.

 „Opholdsrum“: – indbefatter såvel soverum som spiserum, fritidsrum, kontorer og sygerum.

 „Skibsmandskabet“ eller „mandskabet“: – omfatter enhver person, der er påmønstret skibet (styrmænd, maskinmestre, læger, telegrafister, dæks- og maskinfolk samt restaurations- og betjeningspersonale m.v.).

 „Stål“: – omfatter også jern eller tilsvarende metalliske materialer.

 „Tons“: – registertons brutto.

§ 2.

Anvendelsesområde.

 De i denne bekendtgørelse indeholdte forskrifter kommer, hvor intet andet er bestemt og med de nedenfor nævnte undtagelser, til anvendelse på alle danske skibe på 20 tons eller derover, hvis køl er lagt efter 29. januar 1953, eller som efter denne dato er indført fra udlandet.

 Andre danske skibe af den nævnte størrelse skal, i det omfang det er muligt under hensyn til den eksisterende indretning, bringes til at opfylde bekendtgørelsens forskrifter, når de, bortset fra havaritilfælde, undergår større reparationer, eller der foretages væsentlige ændringer i det pågældende skibs konstruktion.

 Nærværende bekendtgørelse finder indtil videre ikke anvendelse på fiskefartøjer, hjemmehørende på Færøerne.

§ 3.

Godkendelse.

 For alle nybygninger over 100 tons såvelsom for skibe, der indføres fra udlandet, skal der på tidligst muligt tidspunkt, forinden skibet sættes i fart, til direktoratet for statens skibstilsyn til godkendelse indsendes tegninger i 3 eksemplarer og nærmere oplysninger vedrørende opholdsrummenes beliggenhed, indretning og udstyr m.v., herunder oplysning om skibets fartsområde, mandskabets antal og fordeling efter kategorier, skibets omtrentlige bruttotonnage og hestekraft (IHK), eventuelt kulforbrug og antal fyr (brændere). Endvidere vil der vedrørende enhver ændring af opholdsrum i skibe over 100 tons på tilsvarende måde være at indsende fornødne tegninger og oplysninger til godkendelse.

Afsnit I.

Opholdsrum.

A. Almindelige bestemmelser.

§ 4.

Anbringelse og bygning.

 Opholdsrum for skibsmandskabet må ikke, såfremt det er anbragt under skoddækket, anbringes foran for forreste kollisionsskod og må ikke anbringes under et dæk beliggende under dybeste lastevandlinie. I skibe på 500 tons og derover skal soverum være anbragt over dybeste lastevandlinie, enten midtskibs eller agter.

 Opholdsrummenes beliggenhed i forhold til lamperum og rum til opbevaring af olie, maling eller andre brandfarlige, giftige eller ildelugtende stoffer må ikke kunne medføre ulempe eller fare for mandskabet.

 Fra opholdsrum må der ikke være direkte adgang til et fælles klosetrum, et fælles vaskerum, et lamperum eller et rum til opbevaring af olie, maling eller andre brandfarlige, giftige eller ildelugtende stoffer eller – forsåvidt angår skibe over 100 tons – til et kabysrum. Udvendige skodder og skodder mellem opholdsrum og fornævnte rum samt maskin-, kedel- og lastrum skal i stålskibe være af stål; i træskibe kan de være bygget af træ af to lag med filt eller lignende imellem og tætnet med lister over sammenføjningerne, og i umiddelbar nærhed af kabys skal skoddet være beklædt med asbest eller lignende.

 Hvis et opholdsrum eller gange, der fører til et opholdsrum, støder op til et kabysrum, maskin- eller kedelrum, herunder casinger, eller hvis temperaturforskellen mellem rummene er særlig stor, skal der sørges for god isolation mellem rummene. Damp- eller varmtvandsledninger skal være godt isoleret.

 Fra opholdsrum må der ikke være adgang til lastrum, olietanke, kædekasse, kabelrum eller lignende rum. Denne regel gælder dog ikke for sejlskibe og sejlskibe med hjælpemaskinkraft under 400 tons, men de til sådanne rum førende åbninger skal da kunne lukkes nemt og forsvarligt med lemme eller lignende.

 Fra soverum må der ikke være direkte adgang til maskin- eller kedelrum, til tørrerum eller til rum til opbevaring af maskin, -dæks- eller andre stores, og udgange direkte til åbent dæk skal være vel beskyttet.

 Opholdsrum skal være forsvarligt beskyttet mod søens og vejrligets påvirkning samt tætnet mod lækage og uddunstning fra lasten.

 Dørken skal i skibe over 50 tons være af mindst 60 mm træ eller af stål dækket med mindst 45 mm træ eller andet isolerende materiale af tilsvarende isolationsevne, således at der ydes tilstrækkelig beskyttelse mod kulde og fugtighed. Består dørken af sammensat materiale, skal tilslutningen til siderne i rummene være afrundet på en sådan måde, at sprækker undgås.

 Der skal drages omsorg for, at vand ikke kan samle sig i hjørner eller lignende steder.

 Udsatte ståldæk over opholdsrum og gange skal på oversiden klædes med træ af ikke under 45 mm i tykkelse eller andet isolerende materiale af tilsvarande isolationsevne. Denne regel gælder dog ikke for skibe under 100 tons i fart øst for en linie fra Lindesnæs til Texel, forsåvidt undersiden af ståldæk og dæksbjælker er beklædt med træ. Pullerter og lignende kan anbringes direkte på ståldæk.

 I soverum og spiserum skal skibssider med spanter, stålskodder, ståldæk og bjælker klædes med træ eller andet godkent materiale. Høvlede og pløjede brædder eller anden konstruktion, der kan medføre fare for utøj, må ikke benyttes.

 Såfremt ankerkæder føres gennem et opholdsrum, skal de omsluttes af vandtætte rør eller kasser af rigelig størrelse.

 Hoveddamprør og spildedampledninger til spil og lignende maskineri må ikke føres gennem opholdsrum og skal, såfremt de føres gennem gange, der fører til et opholdsrum, være godt isoleret og beskyttet.

§ 5.

Belysning.

 Ethvert opholdsrum skal være tilstrækkeligt oplyst ved dagslys gennem koøjer, skylighter, dæksglas eller lignende, således at det er muligt i klart vejr ved almindeligt dagslys at læse almindelig trykskrift.

 Der skal i rummene findes tilstrækkelig kunstig belysning, anbragt således, at den giver det største udbytte for de personer, der opholder sig i rummene.

 I damp- og motorskibe over 400 tons skal opholdsrummene være forsynet med elektrisk belysning. I soverum skal der findes en elektrisk læselampe ved hovedenden af hver køje. I sådanne skibe, der anvendes i fart mellem 30_ N. bredde og 30 _ S. bredde skal der findes mindst to af hinanden uafhængige elektriske energikilder, der begge kan afgive strøm til skibets lysnet. Til brug i tilfælde af at den elektriske installation svigter, skal der findes elektriske batterilamper, petroleumslamper eller stearinlys, dog er petroleumslamper eller stearinlys ikke tilladt i tankskibe.

 I andre skibe kan som kunstig belysning anvendes petroleumslamper.

 Petroleumslamper skal være forsvarligt ophængt, og beholdere skal være af metal, rustfrit stål eller lignende.

 Stearinlys skal være anbragt i forsvarlige lampetter.

§ 6.

Ventilation.

 Opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, skal være ventileret, således at der under alle forhold er såvel tilstrækkelig tilførsel som afgang af luft, når døre, koøjer, skylighter eller lignende er lukket.

 I damp- og motorskibe, der anvendes i fart mellem 30_ N. bredde og 30_ S. bredde, skal rummene kunne ventileres såvel ved kunstig ventilation som ved elektriske vifter, idet dog kun et af disse midler udkræves i rum, hvor dette sikrer fyldestgørende ventilation. Endvidere skal udvendige døråbninger til opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, være forsynet med selvtillukkende rammedøre med moskitonet, og alle koøjer og åbninger til fri luft fra disse rum skal være forsynet med moskitonet.

 I skibe, der anvendes udenfor det i 2. stk. nævnte område, skal der findes et kunstigt ventilationssystem eller elektriske vifter.

§ 7.

Opvarmning.

 Opholdsrum skal i koldt vejr kunne opvarmes.

 I dampskibe samt i alle motorskibe over 400 tons skal opvarmning ske ved damp, varmt vand, varm luft eller elektricitet. Elektriske varmeovne skal være af godkendt type.

 Benyttes i andre skibe ildovne i opholdsrum, skal de være af tilstrækkelig størrelse og være forsvarligt opstillet og sikret, og træværk i ovnens umiddelbare nærhed skal beklædes med asbest dækket med jernplade eller anden tilsvarende isolation.

 I røgrøret må der ikke anbringes spjæld. Såfremt der er anbragt røghætte, må den ikke ved sin konstruktion eller stilling kunne bevirke, at forbrændingsprodukter presses ud i rummet.

§ 8.

Maling og rengøring.

Opholdsrum, gange, kabysrum, vaske- og baderum, klosetrum samt sygerum skal holdes i lyse farver. Hvidtekalk må ikke anvendes.

 Rummene skal males (oppudses) mindst 1 gang årlig.

 Rummene skal rengøres daglig. Sygerummet dog kun forsåvidt det benyttes.

 I skibe over 500 tons skal føreren eller den, hvem han særlig har overdraget dette hverv, ledsaget af et eller flere medlemmer af besætningen, inspicere alle opholdsrum med højst en uges mellemrum. Over resultatet af hver sådan inspektion skal der føres bog.

 Hovedrengøring af rummene skal foretages mindst 3 gange årlig.

 Grundig desinfektion skal foretages i fornødent omfang efter enhver smitsom sygdom om bord.

 Rum, hvori der konstateres utøj, skal snarest muligt renses og desinficeres. I skibe, der indkøbes fra udlandet, skal rummene desinficeres og rengøres, forinden de tages i brug.⁾

B. Særlige bestemmelser vedrørende soverum.

§ 9.

Antal personer i hvert rum.

 I skibe på 400 tons og derunder – fiskefartøjer dog undtagne – må der ikke anbringes flere end 5 mand i hvert soverum.

 I skibe over 400 tons, men ikki over 1200 tons må der ikke anbringes flere end 4 mand i hvert soverum.

 I skibe over 1200 tons må der ikke anbringes flere end 2 mand i hvert soverum. Er dæks- eller maskinfolkenes eller restaurations- og betjeningspersonalets antal ulige, kan der dog i et af soverummene anbringes 3 mand.

§ 10.

Særskilte soverum.

 I skibe over 50 tons – fiskefartøjer dog undtagne – skal folkene have særskilt soverum.

 I skibe over 200 tons skal der findes særskilt soverum for dæksfolk og maskinfolk.

 I skibe over 100 tons skal hver styrmand og maskinmester have særskilt soverum, og i skibe over 400 tons skal yderligere hver læge, hovmester, første- eller enekok og radiotelegrafist have særskilt soverum.

 Stk. 4. ²⁾ (Ophævet).

§ 11.

Rummenes størrelse.

 I skibe på 400 tons og derunder skal hvert soverum mindst have fri dørkflade og rumindhold som følger:

Soverum for	Fri dørkflade m2	Rumindhold m3
1 mand	0,75	3,5
2 -	1,50	5,0
3 -	2,25	9,0
4 -	3,00	10,0
5 -	3,75	14,0

I skibe over 400 tons skal hvert soverum mindst have fri dørkflade og rumindhold som følger:

Soverum for	Fri dørkflade m2	Rumindhold m3
1 mand	1,00	4,0
2 -	2,00	7,0
3 -	3,00	11,0
4 -	4,00	13,0

Soverummets samlede dørkflade pr. mand skal dog mindst udgøre:

a.    1,85 m2 i skibe under 800 tons.

b.    2,35 m2 i skibe på 800 tons eller derover, men under 3000 tons.

c.    2,78 m2 i skibe på 3000 tons eller derover.

 Soverum for styrmænd, maskinmestre, læger, hovmestre og telegrafister skal mindst have 50 pct. større fri dørkflade end ovenfor angivet.

 Ved fri dørkflade forstås dørkfladen med fradrag af det fladeindhold, der optages af køjer, skabe, servanter, kommoder, borde samt fast anbragte bænke. Dørkfladen skal have en passende form, og det ene længde- eller breddemål må ikke være mindre end 60 cm.

 Ved rumindholdet af et soverum forstås hele rumindholdet af rummet målt til inderklædningen på spanterne og til dækkets underside eller dennes beklædning med fradrag af rumindhold af indbygninger fra andre rum, skabe, kommoder og lignende.

 I alle skibe skal højden af soverummene over den fri dørkflade være mindst 190 cm målt fra overfladen af dørken til underkant af dæksbjælkerne eller disses beklædning.

§ 12.

Køjer.

 Enhver af mandskabet skal have en særskilt køje.

 Enhver køje skal være mindst 190 cm lang og 68 cm bred, indvendigt mål. Køjer i rum for styrmænd, maskinmestre, læger, hovmestre og telegrafister skal være forsynet med en fjedrende madras eller anden fjedrende bund. I øvrige rum skal køjerne været forsynet med fjedrende bund i løs ramme, udført af galvaniseret jern eller andet rustfrit materiale. Hvor 2 køjer er anbragt over hinanden, skal der under overkøjens fjedrende bund yderligere findes en køjebund af træ eller sejldug. Enhver køje skal desuden være forsynet med en madras af et godkendt materiale.

 Flere end 2 køjer må ikke anbringes over hinanden, og afstanden mellem køjebundene indbyrdes såvel som mellem øverste køjebund og dæksbjælkens underkant må ikke være mindre end 75 cm. Køjens bund må ikke anbringes nærmere dørken end 30 cm.

 Køjer må ikke anbringes umiddelbart på siden af hinanden.

 Køjer må såvidt muligt ikke anbringes langs skibssiden. Er dette i undtagelsestilfælde nødvendigt, må der kun anbringes en række køjer langs skibssiden, såfremt der findes et koøje over køjerne.

 Bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5 gælder ikke for fiskefartøjer.

§ 13.

Ventilation.

 Udover de i § 6 givne regler gælder følgende bestemmelser:

 Sker ventilationen udelukkende ved naturligt træk, skal såvel til- som afgangen have et frit gennemstrømningsareal på mindst 30 cm2 for hver person, rummet er bestemt for.

 Luftrør må ikke udmunde over eller umiddelbart ved en køje.

§ 14.

Skabe m.v.

 I skibe over 100 tons skal der i soverummet findes et klædeskab med hylde til hver mand, rummet er bestemt for. Skabet skal kunne aflåses. Klædeskabet skal i tværsnit være mindst 1930 cm2 og have en højde af mindst 152 cm. Endvidere skal der i soverummet til hver mand findes en eller flere skuffer med et samlet rumindhold af mindst 0,1 m3. Skufferne skal være indrettet til at kunne aflåses.

 I hvert soverum skal findes bord eller skriveklap samt siddeplads for det antal mand, rummet er bestemt for. Endvidere skal der findes et spejl, småskabe til toiletrekvisitter, en boghylde og et tilstrækkeligt antal frakkeknager. Koøjerne skal være forsynet med gardiner.

 I skibe over 200 tons skal der til opbevaring af arbejdsklæder, olietøj, søstøvler og lignende uden for soverummet findes et eller flere godt ventilerede skabe af passende størrelse.

§ 15.

Forbud mod henstuvning af gods m.v.

 Soverum skal holdes fri for enhver slags vare eller forråd, som ikke er mandskabets personlige ejendom og bestemt til brug under rejsen.

§ 16.

Påmærkning.

 Soverum skal være mærket med angivelse af det antal mand, for hvilket det er indrettet, og ordene „Rum for .... person(er)“ skal være indhugget eller indskåret i en dæksbjælke eller, hvor bjælken er forsynet med beklædning, i denne.

 På eller ved døren udvendig skal være angivet, for hvem rummet er bestemt.

C. Særlige bestemmelser vedrørende spiserum (messe).

§ 17.

Antal spiserum m.v.

 I skibe over 200 tons skal der findes et spiserum bestemt for styrmænd, maskinmestre, maskinassistenter med bestået maskinisteksamen og telegrafister. Såfremt det samlede antal af maskinassistenter overstiger 3, og skibet anvendes i fart vest for en linie fra Lindesnæs til Texel, skal der indrettes særligt spiserum for disse.

 I skibe over 400 tons skal der endvidere være et særskilt spiserum for henholdsvis dæksfolk og maskinfolk; dog kan der i motorskibe med ikke over 3 motormænd indrettes et fælles spiserum for folkene.

 I skibe over 3000 tons skal der desuden findes særskilt spiserum for restaurations- og betjeningspersonalet, såfremt det samlede antal af dette personale overstiger 4.

 Spiserummene skal være af en sådan størrelse og således udstyret, at det antal mand, rummet under brugen er bestemt for, bekvemt kan indtage deres måltider.

 I spiserummet skal forefindes fornødne skabe eller skuffer til opbevaring af spisegrejer og den udleverede proviant, samt de fornødne indretninger til rengøring af grejerne, såfremt der ikke til spiserummet er knyttet et pantry.

§ 18.

Særlige bestemmelser.

 I skibe, hvor der ikke kræves særskilt spiserum, skal der i soverummet findes bordplads og siddeplads for det antal mand, rummet er bestemt for. Endvidere skal der udenfor og i umiddelbar nærhed af rummet findes et skab til opbevaring af skaffegrejer og den udleverede proviant. I skibe under 200 tons kan skabet dog om fornødent anbringes i soverummet.

Afsnit II.

Andre rum.

§ 19.

Kabysrum.

 I skibe over 100 tons skal kabyssen være anbragt i et særskilt rum.

 Rummet skal være af passende størrelse svarende til formålet og være godt oplyst og ventileret.

 I skibe på 100 tons eller derunder, hvor kabyssen er anbragt i et soverum, skal der til afledning af damp og lignende over kabyssen anbringes en hætte med aftræksrør op over dækket.

 Med hensyn til kabyssens opstilling, sikring og isolering m.v. finder bestemmelserne i § 7, stk. 3 og 4 tilsvarende anvendelse.

§ 20.

Vaske- og baderum.

 I skibe over 400 tons skal der være indrettet et eller flere vaskerum med bad (styrtebad) til brug for mandskabet.

 For hver af efterfølgende grupper:

a.    Styrmænd, maskinmestre, maskinassistenter, læger, telegrafister og hovmestre,

b.    Dæks- og maskinfolk samt restaurations- og betjeningspersonale (bortset fra hovmesteren), skal der for hver 6 personer findes et sådant rum, dog at flere vaskerum indenfor en gruppe kan have fælles indgang.

 I vaskerum for gruppe a skal findes mindst een vaskekumme, og i vaskerum for gruppe b skal findes mindst to vaskekummer.

 Stk. 4. ²⁾ (Strikað).

 Vaskerum skal have tilgang af fersk vand; til bad kan anvendes saltvand.

 Der skal i vaskerummet være adgang til at få varmt fersk vand, ligesom badevandet skal kunne opvarmes.

 Rummene skal være godt oplyst og skal kunne opvarmes samt have fornødent afløb.

 I skibe på 500 tons og derover skal der til brug for vask af tøj findes fornødne vaske, der, såfremt indretning af særlige rum til tøjvask ikke er mulig og rimelig, kan være installeret i vaskerum. Der skal være passende forsyning af koldt og varmt ferskvand til tøjvaskeller mulighed for at varme vand.

 Der skal endvidere være mulighed for at tørre tøj i et rum adskilt fra soverum og spiserum. Tørrerummet skal være passende ventileret og opvarmet og udstyret med tørresnore eller andre indretninger til tørring af tøj.

§ 21.

Klosetrum.

 I skibe over 100 tons skal der være indrettet klosetrum til brug for mandskabet.

 Består mandskabet af over 6 mand samt i alle skibe over 400 tons, skal der for hver af efterfølgende grupper:

a.    Styrmænd, maskinmestre, maskinassistenter, læger, telegrafister og hovmestre,

b.    Dæks- og maskinfolk samt restaurations- og betjeningspersonale (bortset fra hovmesteren), findes et sådant rum for hver 8 personer. Antallet af vandklosetter skal dog mindst udgøre:

3 i skibe på 500-800 tons,

4 i skibe på 800-3000 tons,

6 i skibe på 3000 tons eller derover.

 Klosetrum skal være således beliggende, at luft derfra ikke kan trænge ind i opholdsrum, kabys- eller proviantrum.

 Klosetrum skal være forsvarligt bygget, indrettet og oplyst samt være ventileret direkte til fri luft. I skibe på 500 tons og derover skal klosetrum endvidere kunne opvarmes.

 Dørken skal være uigennemtrængelig for vand og skal have fornødent afløb.

 Skodderne skal i skibe på 500 tons og derover være af stål eller andet godkendt materiale og skal være uigennemtrængelige for vand indtil mindst 23 cm fra dørken.

 I damp- og motorskibe skal klosetterne være vandklosetter, og hvert kloset skal have skylleindretning med rigeligt tilløb af vand. Klosetterne skal være forsynet med et forsvarligt indrettet og sikret afløb.

 Fælles klosetrum skal være bekvemt beliggende i forhold til soverum og vaskerum, men adskilt fra disse. Der må ikke være direkte adgang til et fælles klosetrum fra et soverum eller fra en mellem et soverum og et klosetrum beliggende gang, hvortil der ikke findes andre indgange. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvor et vandkloset er anbragt i et rum imellem 2 soverum, hvori der ikke bor mere end 4 mand tilsammen.

 Hvis der findes mere end 1 vandkloset i et rum, skal der findes tilstrækkelig afskærmning.

§ 22.

Sygerum.

 I skibe, der anvendes i fart vest for en linie fra Lindesnæs til Texel, og hvori skibsmandskabets samlede antal overstiger 12, skal der findes særskilt sygerum med mindst følgende antal køjer:

1 køje,	når antallet er 13, men under 19 mand,
2 køjer,	når antallet er 19, men under 32 mand,
3 køjer,	når antallet er 32, men under 47 mand,
4 køjer,	når antallet er 47 og derover.

 Stk. 2. ²⁾ (Strikað).

 Sygerum må ikke være anbragt forude, i damp- og motorskibe ej heller direkte over skruen, og må ikke have direkte adgang fra soverum eller spiserum.

 Med hensyn til rummenes størrelse gælder de i § 11 om soverum for styrmænd og maskinmestre m. fl. fastsatte bestemmelser. Iøvrigt finder de i afsnit I A fastsatte almindelige bestemmelser vedrørende opholdsrum anvendelse på sygerum, dog at sygerum skal være forsynet med separat ventilation.

 Køjerne i sygerum skal være let tilgængelige, og der skal ved hver køje være ringeledning med trykknap, således at hjælp kan tilkaldes.

 Hvert sygerum skal være forsynet med en vaskekumme, og i forbindelse med eller i umiddelbar nærhed af sygerummet skal der være indrettet et særligt klosetrum.

 Hvert sygerum skal påmærkes „Sygerum“ og må kun bruges som sådant.

 Bestemmelserne i denne paragraf finder ikke anvendelse på fiskefartøjer.

§ 23.

Fritidsrum, kontorer m.v.

 I skibe på 500 tons og derover skal der indrettes hensigtsmæssigt beliggende og passende udstyrede rum beregnet til ophold under fritid henholdsvis for overordnet og for underordnet mandskab. Hvor sådanne rum ikke er indrettet adskilt fra spiserummene, skal disse være således dimensioneret, møbleret og indrettet, at de er egnet til ophold under fritid.

 Der skal endvidere på frit dæk være indrettet en eller flere pladser, hvortil mandskabet har adgang i fritiden. Pladsen eller pladserne skal være af passende areal under hensyn til skibets og mandskabets størrelse.

 I skibe af over 3000 tons skal der til brug for henholdsvis dæks- og maskinafdelingen findes rum, der er indrettet som kontor.

 Alle skibe, der regelmæssigt anvendes i fart mellem 30_ N. bredde og 30_ S. bredde skal være udstyret med solsejl til anbringelse over udsatte dæk, beliggende over opholdsrum, samt over dæk beregnet til ophold for mandskabet i dets fritid.

§ 24. ³⁾ (Strikað).

Afsnit III.

§ 25.

Afvigelser.

 Under hensyntagen til de for det enkelte skib foreliggende særlige omstændigheder kan der tilstås afvigelser fra de i bekendtgørelsen indeholdte bestemmelser. Henvendelse herom rettes til direktoratet for statens skibstilsyn.

§ 26.

Overtrædelser.

 Overtrædelse af de i nærværende bekendtgørelse indeholdte bestemmelser straffes efter reglerne i § 42 i lov om tilsyn med skibe af 28. marts 1951 med bøder.

§ 27.

Ikrafttræden.

 Denne bekendtgørelse træder i kraft den 29. januar 1953. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 373 af 1. august 1945 angående skibsmandskabets opholdsrum m.v., jfr. bekendtgørelse nr. 382 af 14. november 1952 angående visse nærmere forskrifter om tilsyn med skibe.