Bekendtgørelse nr. 193 af 25. juni 1928 for Reglement for Opmaaling ved Udskiftning paa Færøerne

25. juni 1928Nr. 193

Bekendtgørelse nr. 193 af 25. juni 1928: Reglement for Opmaaling ved Udskiftning paa Færøerne

 I Henhold til § 14 i Lov Nr. 125 af 20. April 1926 om Udskiftning paa Færøerne fastsættes herved følgende Reglement for Opmaalings- og Kortarbejder i Anledning af Udskiftning:

A. Almindelige Bestemmelser.

1.    Opmaalingen udføres som Regel ved en Kombination af Maalebordsmaaling og Længde- og Perpendikulærmaaling eller, hvis Forholdene taler derfor, ved Tachymetermaaling i Forbindelse med Længde- og Perpendikulærmaaling.

2.    Som grundlag for Opmaalingen udføres en trigonometrisk Triangulation (med efterfølgende Polygonmaaling) paa Grundlag af en selvstændig maalt Grundlinie, medmindre Udskiftningsomraadet er saa lille, at det i sin Helhed kan opmaales ved Polygonmaaling eller Linietriangulation.

       Undtagelsesvis kan Triangulationen knyttes til Generalstabens Triangulationspunkter, for saa vidt Udskiftningsformanden skønner, at dette vil kunne udføres uden større Arbejde.

       Ved Polygonpunkternes Anbringelse tages saa vidt muligt Hensyn til, at de ved den endelige Udstikning af de nye Grænser og Skel bekvemt kan benyttes som Udgangspunkter; der bør derfor anbringes et rigeligt Antal af dem (se Punkt 23).

3.    Med Hensyn til den nævnte Kombination af Maalebordsmaaling (eventuelt Tachymetermaaling) og Længde- og Perpendikulærmaaling foretages den mest mulige Opmaaling af Grænser og Skel paa Maalebordet, medens mindre Lodder som Regel bestemmes ved Længde- og Perpendikulærmaaling; for smalle Lodders Vedkommende maales direkte deres Bredde mindst i begge Ender.

4.    Udskiftningsformanden kan forlange, at Lodsejerne under Arbejdet i Marken stiller den nødvendige Haandlangerhjælp. Under hele Opmaalingen bør mindst een paalidelig Person deltage til Stadighed.

5.    Under Arbejdet i Marken maa der drages Omsorg for, at Skade paa Marker og Afgrøde mest muligt undgaas.

6.    Hvis de eksisterende Grænser og Skel ikke er tydeligt betegnede, maa de forud for Detailmaalingen tydeligt afmærkes efter Lodsejernes Paavisning.

7.    Triangulations- og Polygonpunkter skal forsynes med varige og tydelige Mærker, for saa vidt Punktet ikke er et utilgængeligt Fikspunkt (Taarn, Skorsten e. l.).

8.    I Klippe eller større jordfaste Stenblokke foretages Afmærkningen af Triangulationspunkter ved Boring af et ca. 5 cm dybt Hul, udenom hvilket hugges en ligesidet Trekant af passende Størrelse. Over Hullet anbringes saa vidt muligt en firkantet Varde af ca. 50 cm Højde og Bredde.

       Paa dyrket Mark, afmærkes Punkterne ved nedsatte Sten (Længde ca. 50 cm, Bredde ca. 20 cm) eller lodretstillede Drænrør, saaledes at Topfladen kommer 30-50 cm under Jordoverfladen. I Vejkanter, Gaardspladser o. l. anbringes Stenene dog kun med Topfladen ca. 5 cm under Jorden. Omkring saadanne nedsatte Sten pakkes godt med Smaasten, og Jorden stampes fast til. Paa Veje og Gaardspladser kan ogsaa anvendes galvaniserede Jernrør af ca. 40 cm Længde, som dog bør rammes helt ned i Jordoverfladen. I øvrigt afmærkes Polygonpunkter med 3 cm dybe Borehuller i Klippe, store jordfaste Sten, solide Skelsten eller andre Sten, som bør sættes ca. 50 cm ned i Jorden og rage ca. 5 cm over Jorden.

9.    De nævnte Afmærkningsmaader anvendes navnlig for Polygonpunkter ved Feltets Ydergrænser og langs Grænser, som i det væsentlige maa antages at blive bibeholdt efter Udskiftningen, langs Veje og endelig ved saadanne Punkter, som man vil faa Brug for ved Udstikning og Udmaaling af de nye Grænser. Mindre vigtige Polygonpunkter kan afmærkes midlertidig som Regel ved nedrammede solide Pæle.

10.  Alle varigt afmærkede Punkter maa anbringes og afmærkes saaledes, at de er beskyttede mod Ødelæggelse ved Opdyrkning, Skred, elvbrud o. l., medens der omvendt maa drages Omsorg for, at Mærkerne mindst muligt, navnlig langs Veje, hemmer Færdselen o. l. I Vinkelbog eller Maalebog maa føres Skitser med Beskrivelse af Punkternes Afmærkningsmaade og med Angivelse af Maal til andre sikre Punkter af Hensyn til deres Genfindelse eller Genafsætning efter eventuel Ødelæggelse.

       Afmærkningen bør foretages før Maalingen.

11.  Med Hensyn til de tekniske Enkeltheder ved Vinkel- og Længdemaaling ved Triangulation og Polygonmaaling gaas frem efter Professor H. V. Nyholms Opmaalingslære til Brug ved Landindspektørernes Undervisning i Landmaaling med saadanne Ændringer, som skønnes nødvendige for Færøerne.

B. Detailmaalingen.

12.  Detailmaalingen paabegyndes først efter, at den eventuelle Triangulation er udført, og for den dyrkede Marks Vedkommende helst ogsaa efter, at Polygonmaalingen i det væsentlige er færdigmaalt; endelig maa Grænser og Skel saa vidt muligt alle være fastslaaede og om nødvendigt afmærkede.

       I Tilfælde af Grænsetvist skal begge de paaviste Grænser indmaales, men kun midlertidig indtegnes paa Kortet med Blyant, indtil Tvisten er afgjort; det mellemliggende Areal betegnes som omtvistet Areal.

13.  Ved Detailmaalingen medtages Kommune- og Bygdegrænser samt Ejendoms- og Servitutgrænser med de Stene, Kors, Varder og andre Tegn, som betegner disse Grænser.

       Ejendomsgrænser, der støder op til Udskiftningsomraadet, indmaales saavidt muligt i en Længde af ca. 30 m.

       Bebyggelse af enhver Art, Veje, Broer, Søer, Vandhuller, Vandløb, Strandlinie (Højvandslinien og, hvis det skønnes at være af Betydning, ogsaa Lavvandslinien), Vandfald, Brønde, Grøfter, Gærder, Hegn, vigtige Kraft-, Telegraf- og Telefonledninger, Løbestrenge, Tovbaner, Stenbrud og Gruber, Fordybninger o. l. indmaales.

       Desuden indmaales Grænserne for de forskellige Jord- og Kulturarter, Grænserne mellem dyrket og udyrket Mark og de til Fremstillingen af Værdiforholdene tydeligt tilstedeværende Bonitetsgrænser, medens ubestemte Bonitetsgrænser indtegnes mere skønsmæssigt i Forbindelse med Boniteringen.

14.  Fejlgrænserne og tekniske Enkeltheder fastsættes i Overensstemmelse med Professor H. V. Nyholms fornævnte Opmaalingslære med saadanne Ændringer, som skønnes nødvendige for Færøerne.

C. Udarbejdelse af Kort m. m.

15.  Eksisterende Kort kan benyttes, naar de efter en foretaget Undersøgelse af Udskiftningsformanden maa anses for saa gode, at Kortets Fejl ikke kan antages at faa nogen Indflydelse paa Udlodningen, jfr. Lovens § 58.

       Saadanne ældre Kort skal dog om nødvendigt rettes og suppleres.

16.  Der tegnes et Originalkort paa Grundlag af Maalingen.

       For Indmark bruges som Regel Maalestok: 1 : 2000, eller hvis Omraadets Værdi eller særlig stærk Udparcellering nødvendiggør det 1 : 1000; rent undtagelsesvis kan anvendes 1 : 500.

       Som Arbejdskort til Arealberegningen og Udlodningen udføres det fornødne Antal Kopikort.

17.  Hvis der er udført Triangulation og Polygonmaaling, tegnes et Rids over Nettet paa Milimeterpapir i passende Maalestok.

18.  Som Tegnepapir for Originalkortet anvendes saa vidt muligt det glatte, engelske Whatmanpapir i Størrelse 66 x 100 cm.

       Hvis Kortet maa deles i flere Blade, skal de orienteres i nøjagtig samme Retning; de nummereres med Romertal. Alle Originalkort opbevares saa vidt muligt plane og maa under ingen Omstændigheder sammenføjes.

19.  Kvadratnettet tegnes med den størst mulige nøjagtighed med 12,5 cm Sider. Kvadratnettets Koordinater paaskrives ved Kortets Kant. X-Aksen skal være positiv mod Nord; Y-Aksen mod Øst.

       Mindre, isoleret liggende Partier kan indtegnes paa passende Sted paa Kortplanen, men skal i saa Fald adskilles fra Hovedkortet med punkteret Ramme og paaføres selvstændigt Kvadratnet.

       Optrækningen af Kortet foretages med sort Tusch.

       Alt hvad der er nødvendigt til Forklaring af Kortets Detailler paaskrives, alle Stednavne medtages (saasom Gaardnavne, Navne paa Søer, Fjorde, Elve, Moser, Højder m. m.). Betegnelser for Triangulations- og Polygonpunkter paaskrives.

       Hvert Kortblad skal forsynes med Maalestok og med Nordpil (sand Nord) og Angivelse af Misvisningen. Kortet forsynes med Titel og underskrives af Udskiftningsformanden, eventuelt ogsaa af Medhjælperen.

20.  Kortets Signaturer tegnes saa nær som muligt efter Reglerne for Matrikulskort eventuelt suppleret med de af Generalstabens topografiske Afdeling benyttede Signaturer for Færøerne eller med andre Signaturer, som Landbrugsministeriet skønner nødvendige for Færøerne.

21.  Originalkortet maa kun benyttes paa Kontoret og behandles saa omhyggeligt som muligt. Der bør kun foretages de strengt nødvendige Arealberegninger paa dette Kort.

       Ved Forsendelse skal Originalkortet sammenrulles paa Stok med ikke under 6 cm Diameter.

       Ved Aastedsforretninger bør i saa stor Udstrækning som muligt en nøjagtig Kopi benyttes.

D. Arealberegningen.

22.  Denne foretages som angivet i Professor H. V. Nyholms Opmaalingslære med saadanne Ændringer, som skønnes nødvendige for Færøerne. Hver enkelt Lod beregnes 2 Gange med Passer og Maalestok, med Planimeter eller med Glastavle. Der bør i størst mulig Udstrækning benyttes de i Marken tagne Maal særlig for smaa Lodders Vedkommende, og for lange, smalle Lodders Vedkommende benyttes de direkte Maal af disse Lodders Bredder.

       Som Kontrol udføres _Lille Masseberegning“, og Summen af Middeltallet af de to Enkeltberegninger afstemmes efter Kortbladets samlede Areal (_Store Masseberegning“).

E. Indtegning af Udskiftningsplanen og de nye Grænsers Udstikning i Marken.

23.  De nye Grænser indtegnes i Tusch med lidt sværere Linier end de gamle Grænser.

       De skygges med Farve, dog først naar Ankefristen er udløbet, og eventuel Overudskiftning er afholdt.

       Ved Udstikningen af de nye Grænser skal Afstandene fra de nærmest liggende Fikspunkter fortrinsvis benyttes. De ved Udstikningen benyttede Afstande (og Kontrolafstande) skal noteres paa et Rids over de nye Grænser. De nye Grænser skal knyttes til de varigt afmærkede Maalepunkter paa en saadan Maade, at Grænserne i saa stor Udstrækning som muligt kan genafsættes fra disse Maalepunkter.

       De nye Grænsemærker (jfr. Bestemmelserne i Lovens § 28) skal indtegnes paa Kortene i rigtig Beliggenhed. Afstandene mellem Mærkerne skal, hvis det med rimeligt Arbejde lader sig gøre, bestemmes ved direkte Maaling og paaskrives Kortet eller ovennævnte Rids. Undtagelsesvis kan Afstanden dog bestemmes ved Distancemaaling. Afstande optagne alene paa Kortet sættes i Parentes.

24.  Efter Udskiftningens Afslutning, eventuelt efter Overudskiftningen, indsendes Originalkortet med alle de øvrige Dokumenter til Dommerkontoret, hvorfra disse senere flyttes til Amtsbibliotekets nye Bygning.