Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Bekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Sermál
  • Myndugleiki: Heilsu- og innlendismálaráðið
  • Útgávudagur: 25-06-1928
Tilvísingar
Valmøguleikar
Tín lógalisti

25. juni 1928Nr. 195

Bekendtgørelse nr. 195 af 25. juni 1928: Reglement for Jordbonitering ved Udskiftning på Færøerne, som ændret ved Bekendtgørelse nr. 1 af 25. januar 1945

I Henhold til § 14 i Lov Nr. 125 af 20. April 1926 om Udskiftning paa Færøerne fastsættes herved følgende Reglement for Jordbonitering ved Udskiftning:

Bonitering af Jord.

1.    Naar der i Henhold til Reglement af D. D. for Opmaaling er udfærdiget Kort over et Udskiftningsomraade, foretages den i Udskiftningslovens § 14 omhandlede Jordbonitering, hvorved Jordstykker, som med Hensyn til naturlig Beskaffenhed er ringere, og som derfor, trods lige god Dyrkning, giver mindre Udbytte end andre Jordstykker af bedre Jordsmon, ved en forholdsmæssig afpasset Forøgelse i Areal kan beregnes som Vederlag for saadanne bedre Jorder.

       Efter ovennævnte Hensyn og i Forhold til større eller mindre Besvær og Omkostninger ved Brugen, større eller mindre Udbytte i Middelaar, eller andre lignende Forhold, skal de forskellige Stykker omhyggeligt sammenlignes med hverandre, hvorefter de ansættes til saadanne Takser, at der fremkommer et i alle Forhold rigtigt Forholdstal mellem de ringere og bedre Stykker.

2.    Boniteringen begynder med en foreløbig Besigtigelse og Undersøgelse af Udskiftningsomraadet, hvorunder der udsøges et Stykke som Normaljord, hvis Pengeværdi pr. Ar fastsættes.

       Som Normaljord vælges den Jord, som skønnes at være Bygdens bedste Jord.

       Findes saadan Jord ikke indenfor Udskiftningsomraadet, fastsættes Taksten paa nogle af de bedre Stykker i Forhold til Bygdens Normaljord, hvorefter Normaljordens Pengeværdi bestemmes.

       Taksationen udføres nu ved Sammenligning med disse udvalgte Jordstykker eller Normaljorden, saaledes at Jord af samme Godhed indenfor samme Bygd som Regel ansættes til samme Takst.

       1) Ved Boniteringsforretningens Paabegyndelse samt, naar Udskiftningskommissionen iøvrigt anser det for nødvendigt, skal Kommissionen tilkalde 3 af de i Bygden hjemmehørende ældste Jordbrugere, for at disse kan meddele Kommissionen Oplysninger til Vejledning under Boniteringen.

3.    Normaljorden gives Taksten 100. Den mindre gode Jord gives Taksterne 95 eller 90, 85, 80, 75, 70, 65, 60, 55, 50, 45, 40, 35, 30, 25, 22, 20, 18, 16, 14, 12, 10, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2,5, 2,0, 1,5, 1,0, 0,5. Helt værdiløs Jord gives Taksten 0. I særlige Tilfælde, hvor et Stykke viser sig at have højere Værdi end Normaljorden, bruges Taksterne 105, 110, 120 o. s. v.

       Til Kontrol og Støtte under Taksationen skal Taksterne jævnlig sammenholdes med den tilsvarende Pengeværdi.

       Ved Jordens Undersøgelse skal benyttes Spade eller Jordbor eller begge Dele.

4.    Dyrkningsvederlag (Lovens § 34) bestemmes hensigtsmæssigt under selve Boniteringen. Herunder behandles ogsaa Spørgsmaal om særlige Foranstaltninger med Hensyn til Opdyrkning, for saa vidt de ikke tidligere er behandlet.

       Fastsættes Dyrkningsvederlaget i Penge, opføres det Beløb, som anses nødvendigt for Erstatning for udført Grundforbedring eller for mangelfuld Dyrkning særskilt pr. Ar for hvert Takststykke.

       Hvis Vederlaget gives i Form af Jord (forøget Lod), maa der drages Omsorg for, at den fastsatte Takst giver Udtryk herfor.

       Erstatning for midlertidigt formindsket Udbytte bestemmes bedst efter Udlodningen.

5.    Hvis Raadigheden over et Grundstykke er delt, bestemmes ved en Brøk Værdien af hver enkelt Rettighed eller hvor meget, der tilkommer Indehaveren af hver Rettighed.

Bonitering af Tørvejord.

6.    Ved Undersøgelse og Bonitering af Tørvemosejord, som er egnet til Fremstilling af Brændtørv, bestemmes Tørvelagets Godhed og Dybde samt Udstrækning.

       Undersøgelsen foretages ved et passende Antal jævnt fordelte Boringer eller Gravninger.

       Godheden undersøges og bedømmes skønsmæssigt under Hensyntagen til Tørvens Formuldning, Sammenhæng, Askefrihed, Renhed, Afgrøftningsforhold, Beliggenhed m. v.

       Samtidig med Undersøgelse af Godheden maales Dybden af det Lag, som med Sikkerhed kan udnyttes, hvorefter Tørvelagets Gennemsnitsdybde udregnes.

       Det iagttages, at Mosejorden inddeles paa en saadan Maade, at Dybde og Godhed indenfor samme Takststykke bliver saa lidet varierende som muligt.

       Godheden udtrykkes efter det ovennævnte Takstsystem og saaledes, at Taksten 100 betegner den almindelig bedste Sort Brændtørv, hvis Pengeværdi pr. Kubikmeter Tørv i Mosen fastsættes efter Stedets Pris.

       Dybden angives i hele og Tiendedele af Meter.

       Hvis Mosejordens Kubikmasse ikke lader sig systematisk bestemme, gaar man frem efter frit Skøn, idet man tager Hensyn til Tørvens Godhed og Mængde samt Afstand fra Bygden og dens mer eller mindre besværlige Tilvejebringelse og Forarbejdning, hvorefter dens Værdi udregnes.

Boniterings- og Arealbeskrivelse før Udskiftningen.

7.    Lodsejerne skal under Boniteringen og Taksationen have Lejlighed til at være til Stede og fremkomme med de Bemærkninger, hvortil de maatte finde Anledning, og ligeledes til at blive gjort bekendt med Taksterne. Dog kan Udskiftningskommissionen kræve at være alene under Raadslagningen, naar den finder, at Forholdene gør dette ønskeligt.

 8.   Boniteringstaksterne samt Beskrivelse af Jordbundsforhold og Kulturtilstand indføres under Arbejdet i Marken i en dertil bestemt Boniteringsbog. I Boniteringsbogen indføres ogsaa de under Boniteringen bestemte Vederlag, for saa vidt de ikke er medtaget i Taksten.

 9.   Betegnelserne for Takststykkerne paaføres samtidigt Arbejdskortet i Blyant og ligeledes Taksterne, for saa vidt Pladsen tillader det.

       Undergrunden betegnes ved følgende Arter: Klippegrund, Stenjord, Grusjord, Sandjord, Lerjord og Tørvejord.

       Madjordens eller Overgrundens Dybde angives i Centimeter og skal i fornøden Udstrækning karakteriseres efter Muldindholdet, eller for Mosejord efter Formuldningsgraden i de tre Grader: stærk, middel og svag. Er Overgrundens Sammensætning, bortset fra Muldindholdet, stærkt afvigende fra Undergrunden, bør dette angives.

       Brændtørv karakteriseres efter den Maade, hvorpaa den er dannet. Tørvetaksationen indføres under Arbejdet i Marken i Boniteringsbogen i dedertil bestemte Rubrikker.

10.  Fra Boniteringsbogen indføres Resultatet af Boniteringen i Forbindelse med Ejendomsfortegnelsen i det dertil fastsatte Skema: Boniterings- og Arealbeskrivelse før Udskiftningen, ligesom Markernes (Tejgenes) eventuelle Navne samt Jordbundsforhold indføres.

       Matrikulsnummer og Takststykkets Betegnelse paaføres Kortet.

11.  Indsøer, Elve og Bække indenfor Udskiftningsomraadet opføres paa den Ejendom, hvortil de hører.

       Jord til fælles Brug, saasom Veje og Tomter opføres særskilt, og ligesaa Jord til offentlig Brug indenfor Udskiftningsomraadet.

Med Hensyn til Bestemmelserne i Punkt 9 bemærkes, at det overlades Udskiftningskommissionen at benytte passende Betegnelser, forsaavidt de i nævnte Punkter angivne Betegnelser ikke skulde være tilstrækkeligt detaillerede; i denne Forbindelse bemærkes, at den inden for et Udvalg i Lagtinget er fremsat som en Henstilling, at der benyttes følgende Betegnelser:

 For Undergrunden: Hella (den almindelige Klippegrund, Doleritbasalt), blágrýti (Basalt), grýtugt (Stenjord), møl (Morænegrus), eyrur (Grusjord), eyrvika (Kildetærren i Morrænegruslag), sandur (Sandjord), leir (Lerjord), møgvur (Tørvejord). Det nøgne Fjeld tænker man sig inddelt i klettur og gaddur.

 For Madjorden eller Overgrunden: mølmold, eyrmold, sandmold, leirmold, mømold, mýrumosi, forar og rein mold.

 For Brændtørv: kolamógvur, bláherdingur eller bláramógvur, heygamógvur, tagingur, myldingur og myrumosatorv.



1) Broytt við bráðfeingis ásetan  nr. 1 frá 25.01.1945: Tillæg til Reglement nr. 195 af 25.06.1928.