Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
7. juli 1969Nr. 387
Bekendtgørelse om forskrifter for maskinanlæg m.v. i skibe, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 136 af 11.03.1974
I medfør af § 6 i lov om tilsyn med skibe, jfr. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965, fastsættes herved følgende:
A. Almindelige bestemmelser.
§ 1. Definitioner.
I denne bekendtgørelse skal de nedenstående udtryk, for så vidt ikke andet særskilt er fastsat, anses defineret eller nærmere bestemt som angivet nedenfor eller i den paragraf, hvortil der henvises.
Brændselsolieaggregater: – Ethvert udstyr, der bruges til behandling af brændselsolie for oliefyrede kedler, eller udstyr til behandling af forvarmet olie til maskineri af typen med indvendig forbrænding og omfatter alle trykoliepumper, oliefiltre og olieforvarmere med et højere arbejdstryk end 1,8 ato.
Centralvarmekedler, se § 43.
Direktoratet: – Direktoratet for statens skibstilsyn.
Fiskeskib: – Ethvert skib, der er forsynet med fiskericertifikat i henhold til lov om skibsregistrering.
Fordamperhedeflade, se § 19.
Forvarmet olie, se § 11, litra b.
Godkendt: – Godkendt af direktoratet.
Hestekraft (hk): – Den af direktoratet for skibets maskineri fastsatte ydelse udtrykt i hestekraft.
Ikke-brændbare materialer: – Materialer, der kan godkendes som ikke-brændbare efter en af direktoratet nærmere fastsat prøvningsmetode. Alle andre materialer er „brændbare materialer“.
Indenrigs fart: – Al fart, der ikke er international fart.
International fart: – Fart fra dansk til udenlandsk havn eller omvendt eller mellem to udenlandske havne samt fart til og fra Færøerne eller til og fra Grønland.
Kedler med højt tryk: – Kedler med et tilladt arbejdstryk af 12,65 ato eller derover.
Klasset anvendt på skib, maskinanlæg o.s.v.: – Et skib eller et anlæg m.v., der har gyldigt certifikat i et af ministeriet anerkendt klassifikationsselskab.
Køleanlæg, se § 66.
Lastskib: – Ethvert skib, der ikke er et passagerskib.
Lav flammespredningsevne anvendt på en overfladebeklædning eller et materiale til behandling af overflader: – En beklædning eller et materiale, som har en under hensyntagen til risiko for brand begrænset evne til at sprede flammer, en evne der bestemmes efter en af direktoratet nærmere fastsat prøvningsmetode.
Maskinrum: – Maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieaggregater, dampmaskiner og maskineri af typen med indvendig forbrænding, samt trunke til sådanne rum. I passagerskibe, der befordrer flere end 36 passagerer, tillige rum, der indeholder generatorer og vigtigt elektrisk maskineri, oliefyldningsinstallationer, køle-, stabiliserings, ventilations- og luftkonditioneringsmaskineri, og lignende rum samt trunke til sådanne rum.
Maskinrum af kategori A: – Alle rum, der indeholder maskineri af typen med indvendig forbrænding for
1) fremdrivning eller
2) andre formål, hvor sådant maskineri har en samlet bremseydelse på 500 hk eller derover,
eller som indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieaggregater, samt trunke til sådanne rum.
Metal: – Kobberlegeringer.
Ministeriet: – Handelsministeriet.
Passagerfartøj: – Et passagerskib under 20 tons.
Passagerskib: – Et skib, som er indrettet til at befordre eller befordrer flere end 12 passagerer.
Skoddæk: – Det øverste dæk, til hvilket de tværskibs vandtætte skodder er ført op.
Tons: – Registertons brutto.
§ 2. Avendelsesområde.
a. De i denne bekendtgørelse indeholdte forskrifter kommer, hvor intet andet er bestemt, til anvendelse på ethvert
1) passagerskib og -fartøj, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter 1. september 1969, eller som efter dette tidspunkt ændrer fartsområde fra indenrigs fart til international fart;
2) lastskib på 5 tons og derover, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter 1. september 1969, eller som efter dette tidspunkt godkendes til passagerskib;
3) skib, der indkøbes fra udlandet.
b. For ethvert passagerskib og -fartøj og for ethvert lastskib på 5 tons og derover, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium forud for den 1. september 1969, kan der i almindelighed ikke, medmindre skibet eller fartøjet på eller efter dette tidspunkt henholdsvis har ændret fartsområde, jfr. a, 1) eller er blevet godkendt til passagerskib, jfr. a, 2), stilles strengere krav med hensyn til bygning og indretning af maskinanlæg m.v. end hjemlet ved de hidtil gældende forskrifter. Direktoratet vil, når sådanne skibe, der ikke allerede opfylder disse forskrifter, underkastes væsentlige ændringer i skibets maskinanlæg m.v. eller større reparationer, som er en følge af forudbestemte planer, men ikke af havari, undersøge forholdene i hvert enkelt tilfælde med henblik på sådanne forbedringer til forøgelse af sikkerheden, som måtte være praktisk gennemførlige og rimelige.
c. Lystfartøjer under 20 tons er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
d. Skibe og fartøjer, for hvilke det er bestemt, at bekendtgørelsen i sin helhed eller visse dele deraf ikke skal finde anvendelse, skal efterkomme de anvisninger, som i det enkelte tilfælde måtte blive givet af statens skibstilsyn.
§ 3. Konstruktion og godkendelse.
a. Maskinanlæg, kedelanlæg, brændselsoliestallationer, køleanlæg o. lign. samt alt tilbehør til sådanne anlæg skal besidde den fornødne styrke og skal være forsvarligt indrettet og opstillet.
b. For uklassede maskin- og kedelanlæg m.v. gælder med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner, hvor intet andet er fastsat, i almindelighed tilsvarende regler, som anvendes af et af de af ministeriet til enhver tid anerkendte klassifikationsselskaber som betingelse for, at vedkommende anlæg kan opnå optagelse i klasse.
c. For anlæg, som er klasset, eller som bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler som fyldestgørende på de områder, disse regler dækker.
d. Uanset det i litra c anførte kan direktoratet, hvor særlige forhold gør sig gældende, stille strengere krav til et anlæg end foreskrevet ved klassens regler.
e. Med hensyn til godkendelse på projekteringsstadiet og anden forhåndsgodkendelse af maskineri henvises til §§ 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.
§ 4. Ækvivalens.
a. Hvor denne bekendtgørelse foreskriver, at et nærmere angivet anlæg, tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller type derpå skal anbringes eller findes ombord, eller at nogen særlig foranstaltning skal træffes, kan direktoratet tillade, at ethvert andet anlæg, tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller type derpå anbringes eller findes om bord, eller at enhver anden foranstaltning træffes, hvis direktoratet efter afholdte prøver eller på anden måde finder, at sådant anlæg, tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller type derpå eller sådan foranstaltning er mindst lige så effektiv som de i denne bekendtgørelse foreskrevne.
b. Om enhver sådan tilladelse skal der gives meddelelse i det af direktoratet publicerede meddelelsesblad.
§ 5. Bekendtgørelsen skal findes om bord.
I skibe med maskineri, hvis hestekraft er over 400, skal der findes et eksemplar af nærværende bekendtgørelse.
B. Maskininstallationer i og uden for maskinrum samt indretning af maskinrum.
§ 6. Almindelige sikkerhedsbestemmelser.
a. Ved installationer i maskinrum skal der tages rimeligt hensyn til sikkerheden for ombordværende personers liv samt til skibets sikkerhed. Maskinrum skal endvidere være således indrettet, at de personer, der betjener de forskellige anlæg og installationer, kun ved mangel på tilbørlig forsigtighed udsættes for at komme til skade.
b. Maskinrum, maskinanlæg og udrustning i maskinrum skal være således konstrueret og tilrettelagt, at der på rimelig måde tages mest muligt hensyn til sundhedstilstanden om bord, de ombordværendes velbefindende og deres beskyttelse mod støj og andre invaliderende eller helbredsnedbrydende påvirkninger.
c. Alt maskineri samt kedelanlæg m.v. skal være tilgængeligt for pasning og eftersyn. Bevægende dele skal være afskærmet på betryggende måde, og der skal i fornødent omfang være anbragt solide og forsvarligt sikrede gelændere, håndlister, fodskærme eller lignende. Dørk og ristværker skal være skridsikre og skal være udført af stål eller andet ikke-brændbart materiale.
d. Kranbjælker, kranløbere, kraner og taljer skal være mærket med arbejdsbelastningen. Krankroge skal være konstrueret med sikring mod udhugning.
e. Trykmålere, udsat for damp- eller lufttryk over 2 ato, skal være således konstrueret eller anbragt, at der ikke ved brud i målerens indvendige dele kan opstå risiko for tilskadekomst.
f. Damprør skal være isoleret, beklædt og skærmet i det omfang, hensynet til afværgelse af tilskadekomst kræver det.
g. Der skal være draget omsorg for, at alle samlinger på udstødsrør og lyddæmpere er tætte, skærmet og/eller isoleret med ikke-brændbart materiale i tilstrækkeligt omfang.
h. Alle udstødsrør fra maskineri af typen med indvendig forbrænding skal være ført særskilt til fri luft, eller der skal være truffet andre foranstaltninger til forhindring af røggasforgiftning.
i. Fast anbragte beholdere, der indeholder luftarter under tryk til andre formål end igangsætning og manøvrering, skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde de af direktoratet fastsatte eller anerkendt regler, jfr. § 3. Sådanne beholdere skal i almindelighed være udstyret som i § 47 foreskrevet. Beholdere med et arbejdstryk under 2 ato kan udføres af almindelig beholderplade.
j. Transportable beholdere, såsom ilt- og gasflasker, ildslukningsapparater m.v., skal med hensyn til konstruktion, indretning og mærkning opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser for sådanne beholdere. Enhver CO2-beholder til ildslukningsformål skal hvad enten den indgår som del af et fast installeret brandslukningsanlæg eller forefindes om bord som transportabel ildslukker, være udstyret med godkendt sprængplade, der vil sprænges ved et tryk, der ligger passende lavere end beholderens prøvetryk.
k. Transportable beholdere for trykluft til luftværktøj o. lign skal med hensyn til konstruktion, styrke, materialedimensioner og udstyr i almindelighed opfylde bestemmelserne i § 47.
l. Alle transportable beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, som kan nære en eventuel brand, skal straks efter brugen anbringes på et over skoddækket passende sted, hvorfra der er direkte adgang til frit dæk.
m. Drivhjul, transmissioner og andre bevægende dele på spil, kraner og andet maskineri uden for maskinrum skal være skærmet på betryggende måde. Alle spil skal være forsynet med bremsemekanisme. Spilkoblinger og, om nødvendigt, manøvrehåndtag skal have pålidelig låseanordning.
§ 7. Belysning.
a. Maskinrum skal være godt belyst ved elektrisk lys. I passagerskibe og i lastskibe på 500 tons og derover skal installationen være opdelt i mindst to grupper.
b. I passagerskibe og i lastskibe på 5.000 tons og derover skal der endvidere være installeret nødbelysning i forbindelse med skibets nødenergikilde.
c. I andre skibe skal der som reserve findes fast anbragte elektriske batterilamper af hensigtsmæssig konstruktion og i fornødent antal.
§ 8. Evakueringsveje.
a. Fra ethvert maskinrum skal der være sikret betryggende evakueringsmuligheder.
b. Lejdere i maskinrum skal være af stål og skal være skærmet på undersiden. Trælejdere kan dog anvendes i fiskeskibe bygget af træ.
c. Lejderne og ristværkerne skal være således placeret, at man hurtigt kan komme op.
d. Fra ethvert maskinrum af kategori A skal der være to evakueringsmuligheder. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt:
1. Hvor rummet er under skoddæk, skal de to op- og udgangsmuligheder bestå af enten
a) to sæt lejdere anbragt så langt fra hinanden som muligt og førende til døre i den øverste del af rummet. Dørene skal ligeledes være anbragt så langt fra hinanden som muligt, og der skal herfra være adgang til udskibningsdæk. Den ene af lejderne skal være indskoddet, således at der dannes en brandbeskyttet udgangsvej fra den laveste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet; eller
b) en lejder førende til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til udskibningsdæk, og i den laveste del af rummet en ståldør, der kan betjenes fra hver side, og fra hvilken der er en sikker evakueringsvej til udskibningsdæk.
2. Hvor rummet er placeret over skoddæk, skal de to udgangsveje være anbragt så langt fra hinanden som muligt og føre til døre, hvorfra der er adgang til udskibningsdæk. Hvor der i forbindelse med udgangsvejene fra sådanne rum anvendes lejdere, skal disse være af stål.
e. For skibe under 1.000 tons kan direktoratet under hensyntagen til såvel maskinrummets udstrækning som størrelsen og indretningen af den øverste del af rummet frafalde kravet om to evakueringsmuligheder fra maskinrum under skoddæk.
f. Direktoratet kan endvidere frafalde kravet om to evakueringsmuligheder fra maskinrum over skoddæk under hensyn til arten og placeringen af rummet samt til, om personer normalt er beskæftiget i dette, alt under forudsætning af, at der ved enten en dør eller en lejder er skabt en sikret udgangsvej til udskibsningsdæk.
§ 9. Søforbindelser og rørledninger for vand m.v.
a. Alle søforbindelser samt afgangsåbninger i skibssiden med forbindelse til makineriet skal være forsynet med let tilgængelige haner eller ventiler, der skal anbringes direkte på yderklædningen eller på stålkasser opbygget på denne. Afstandsstykker af kraftig stålkonstruktion, der skal være så korte som muligt, kan tillades anbragt mellem afspærringsmidlet og yderklædningen. Alle sådanne haner og ventiler skal kunne betjenes lokalt og være forsynet med indikator, der viser, om hanen eller ventilen er åben eller lukket.
b. Alle haner og ventiler, der er anbragt under dybeste vandlinie, skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejgt materiale. Almindeligt støbejern eller lignende materialer må ikke anvendes.
c. Søforbindelsernes håndhjul eller håndtag skal være let tilgængelige for betjening. Alle ventiler, der anvendes som søforbindelser, skal lukke for en højregående bevægelse af deres håndhjul.
d. Afgangshane eller -ventil på skibssiden for udblæsningsvand fra kedler skal være anbragt på et let tilgængeligt sted og ikke under dørkplader. Hane eller ventil skal være således indrettet, at man let kan se, om den er åben eller lukket. Haner skal være forsynet med sikkerhedsskærm, der er således indrettet, at nøglen ikke kan løftes af, når hanen er åben.
e. Udstødsledninger, der udmunder under dybeste vandlinie eller i dennes umiddelbare nærhed, skal være placeret således, at vand ikke ad denne vej kan trænge ind i motoren, og de skal direkte på yderklædningen have et afspærringsmiddel, der kan betjenes fra dæk.
f. Pumper, ventiler, haner og rørledninger skal være installeret og forbundet således, at vand fra sø eller vandtanke ikke kan løbe til noget rum i skibet eller fra et rum til et andet. Hvert lænserør fra pumper, der også kan suge fra søen, skal være forsynet enten med en afspærrelig kontraventil eller med en hane, der er således indrettet, at der ikke kan skabes forbindelse fra sø eller vandtanke til lænsesystemet.
g. Rørledninger gennem lastrum skal være sikret mod beskadigelse.
h. Såfremt rørledninger i maskrinrum farvemærkes, skal de af direktoratet godkendte regler følges.
i. Alle ventiler og haner i rørsystemer, såsom lænse- og ballastsystemer, brændsels- og smøreoliesystemer, brandsluknings- og spulesystemer, kølevands- og sanitære systemer m.v. skal være tydeligt mærket med deres fuktioner.
j. Der skal i skibe på 50 tons og derover forefindes principtegninger over alle de i litra i nævnte rørsystemer, og på sådanne principtegninger skal alle ventiler være markeret og deres funktioner beskrevet.
C. Installationer for brændbare olier.
1. Brændselsolie.
§ 10. Flammepunkt.
a. I passagerskibe samt i lastskibe på 500 tons og derover må den anvendte brændselsolie ikke have et flammepunkt lavere end 60_ C; som brændselsolie til nødgeneratoner kan dog anvendes olie med et lavere flammepunkt, men ikke under 43_ C. Direktoratet kan tillade anvendelse af brændselsolie med flammepunkt mellem 43_ C og 60_ C, forudsat at der er truffet sådanne sikkerhedsforanstaltninger, som måtte anses for nødvendige, navnlig til sikring af, at temperaturen i de rum, hvor olien opbevares og anvendes, under alle normale forhold kan holdes mindst 10_ C under oliens flammepunkt.
b. Anvendelse af brændselsolie med lavere flammepunkt end 43_ C forudsætter direktoratets tilladelse.
c. Flammepunktsbestemmelse skal ske med godkendt apparatur efter systemet „lukket beholder“.
§ 11. Almindelige installationsforskrifter.
a. Alle til et brændselsoliesystem hørende dele – herunder rørsystemer – indeholdende forvarmet olie under et højere tryk end 1,8 ato skal, så vidt det er praktisk muligt, være anbragt over maskinrumsdørken og under alle omstændigheder således, at eventuelle lækager let kan observeres. De dele af maskinrum, hvor sådanne installationer forefindes, skal være særlig godt belyst.
b. Ved forvarmet olie forstås olie, hvis temperatur efter forvarmer er højere end 60_ C eller højere end oliens aktuelle flammepunk, hvis dette er lavere.
c. I hovedtanke må olien ikke forvarmes til højere temperatur end 40° C.
d. I passagerskibe må brændselsolietanke, der indgår i skibets konstruktion – bortset fra dobbeltbundtanke – ikke uden direktoratets tilladelse støde op til maskinrum af kategori A. Sådan tilladelse vil i almindelighed være betinget af, at tankene er opbygget direkte på dobbeltbundtanke, og at arealet af tanksider vendende mod maskinrummet er så lille som muligt.
e. I stålskibe skal anvendelse af frit opstillede brændselsolietanke så vidt muligt undgås, og sådanne tanke må i passagerskibe ikke være anbragt i maskinrum af kategori A. Frit opstillede settling- eller servicetanke skal være tilgængelige for observation og skal, hvis de ikke er placeret i særlig dertil bestemte rum, være opstillet i olietætte kofferdamme eller spildebakker.
f. Der skal forefindes tilstrækkelige midler til udskilning af vand og andre urenheder fra brændselsolien.
g. Oppumpning af brændselsolie til settling- og/eller servicetanke skal kunne foretages ved hjælp af mindst to af hinanden uafhængige midler.
§ 12. Brændelsolietankes konstruktion og tilbehør.
a. Enhver tank skal være forsynet med fornødne rensedæksler, effektive pejlarrangementer, luftrør og fylderør, indrettet og placeret på en sådan måde, at spild af olie kun kan forekomme i tilfælde af lækage. Luftrør, pejlrør og fylderør skal være tydeligt mærket ved deres udmunding.
b. Alle på tankene anbragte haner, ventiler, rensedæksler o. lign. skal være udført af stål, og pakningsmateriale skal være oliemodstandsdygtigt og således anbragt, at det i tilfælde af brand ikke kan blive beskadiget i en sådan grad, at der opstår væsentlige lækager.
c. Såfremt tankene har bundaftapningshane eller -ventil for aftapning af vand og slam, skal denne være af den selvlukkende type.
d. Mandehuller og rensedæksler skal fortrinsvis være anbragt i tankenes topplader eller, hvor forholdene ikke tillader dette, så nær tanktoppen som praktisk muligt.
e.
1. Pejlrør skal udgå fra det højeste sted på tanken og skal være anbragt i forsvarlig afstand fra fylderør. De skal med de i pkt. 3 nedenfor nævnte undtagelser være ført til et let tilgængeligt sted over skoddækket og må ikke udmunde i aptering, maskinrum eller akkumulatorbatterirum; udmunder de i andre indelukkede rum, skal de være forsynet med selvlukkende haner eller aflåselige olietætte dæksler.
2. Andre midler til kontrol af oliestanden kan tillades, hvis de ikke har forbindelse til tanken under tanktop, og forudsat at eventuel svigten af disse midler eller overfyldninger af tanken ikke kan medføre lækage ved eller gennem sådant armatur. Hvis pejlarrangementet forbindes til tanken under dennes top, skal sådant arrangement være specielt godkendt.
3. Korte pejlrør til dobbeltbundtanke kan anvendes i maskinrum og tunneller, såfremt de anbringes på let tilgængelige steder og på en sådan måde, at overflod eller sprøjt af olie fra pejlrøret ikke frembyder umiddelbart fare for brands opståen. Sådanne korte pejlrør skal være forsynet med selvlukkende haner.
f. 1. Enhver brændselsolietank skal være forsynet med luftrør, der skal være ført til fri luft, dog kan luftrør fra flere tanke være tilsluttet fælles afgangsrør med fornøden lysning. Luftrørs udmunding skal være indrettet således, at indtrængen af vand forhindres.
2. I skibe, hvor direktoratets tilladelse til anvendelse af brændselsolie med lavere flammepunkt end 43_ C foreligger, jfr. § 10, litra b, skal luftrørenes udmunding være forsynet med sikkerhedsnet, som let kan rengøres og udskiftes, og udmundingerne skal have et areal, der er det dobbelte af luftrørenes.
g. 1. Eventuelle settlingtanke og/eller servicetanke skal foruden luftrør være forsynet med overflodsrør ført til en tilstrækkelig stor bund- eller overflodstanke.
2. Ethvert overflodsrør fra tanke, bortset fra dobbeltbundtanke, skal være forsynet med skueglas, og der skal forefindes alarmudstyr, der alarmerer enten ved eller umiddelbart før overløb. Alarmudstyr kan udelades, såfremt automatisk stop for pumper forefindes.
h. 1. Fylderør til tanke, bortset fra dobbeltbundtanke, skal være ført til tanktop eller dennes umiddelbare nærhed; såfremt dette ikke er praktisk muligt, skal de være forsynet med ventiler eller haner som foreskrevet i § 18, litra g.
2. Fylderør, der udmunder i dækket, skal slutte tæt til dette, og ethvert fylderør skal være således indrettet, at eventuelt oliespild under fyldning ikke kan løbe til skibets indre.
i. Pejlrør, fylderør og luftrør skal være beskyttet mod mekanisk overlast og skal udmunde på et efter skibstilsynets skøn sikkert sted.
§ 13. Frit opstillede brændselsolietanke.
a. Alle brændselsolietanke, der ikke indgår i skibets konstruktion, skal opfylde de i § 12 fastsatte forskrifter, for så vidt disse efter deres natur kan komme til anvendelse.
b. Sådanne tanke skal være fast anbragt, og tanke, som rummer mere end 50 liter, skal være udført som svejste stålkonstruktioner.
c. Pladetykkelsen skal for tanke med rumindhold mellem 50 og 200 liter være mindst 3 mm og for større tanke ikke under 5 mm.
d. Tankene skal være konstrueret med fornødne skvalpeplader og indvendige afstivninger, således at pladesamlingerne ikke kan blive udsat for skadelige bøjningspåvirkninger.
e. For tanke med et rumindhold på 50 liter og derunder kan samling ved dobbeltfalsning og lodning tillades, hvor det anvendte materiale med hensyn til art og godstykkelse er egnet for en sådan samlingsmåde, og tankene i øvrigt besidder den fornødne styrke.
f. Anvendelse af brændselsolietanke, der ikke er fremstillet af stål eller kobber, forudsætter direktoratets tilladelse.
2. Smøreolie.
§ 14. Installationsforskrifter.
a. Oliestanden i enhver smøreolietank skal hurtigt og let kunne bestemmes. For tanke, der fyldes fra dæk, skal såvel pejlrør som luftrør og eventuelle overflodsrør være ført til et efter skibstilsynets skøn sikkert sted.
b. Installationer for opbevaring, fordeling og brug af smøreolie til tryksmøringssystemer skal i maskinrum af kategori A og, så vidt det er praktisk muligt, også i andre maskinrum opfylde følgende bestemmelser:
1. Alle til et smøreoliesystem hørende dele – herunder rørsystemer – indeholdende forvarmet olie under tryk skal, så vidt det er praktisk muligt, være anbragt således, at eventuelle lækager let kan observeres. De dele af maskinrummet, hvor sådanne installationer forefindes, skal være særlig godt belyst.
2. Ethvert sådant system skal være forsynet med midler, der forhindrer utilsigtet overtryk i tanke, rørledninger og fylderør m.v.
3. Til pejling af olie i tanke, der indgår i et sådant system, kan andre midler end pejlrør anvendes, forudsat at de ikke har forbindelse til tankene under tanktop, og at eventuelle fejl ved sådanne midler ikke kan medføre, at olie udtømmes.
c. Smøreolietrykfiltre i fremdrivningsmaskiners og i vigtige hjælpemaskiners smøresystemer skal være således indrettet, at rensning kan foretages under gang.
3. Andre brændbare olier.
§ 15. Installationsforskrifter.
Installationer for opbevaring, fordeling og brug af andre brændbare olier end brændselsolie og smøreolier, f. eks. olie under tryk i tryktransmissionssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer, varmesystemer o. lign., skal opfylde følgende bestemmelser:
1. Enhver olietank skal være forsynet med midler, hvormed oliestanden hurtigt og let kan bestemmes, og tanke med tilbehør, bortset fra mindre brugstanke, der kun er indrettet for manuel påfyldning af olie direkte ved tanken, skal være indrettet og placeret på en sådan måde, at spild af olie kun kan forekomme i tilfælde af lækage.
2. Hvis pejlarrangementet forbindes til tanken under dennes top, skal arrangementet specielt godkendes.
3. Alle rørledninger skal være af stål eller andet godkendt materiale og skal være beregnet for arbejdstrykket, dog mindst 14 ato.
4. På steder, hvor det for skibstilsynet godtgøres at være nødvendigt, kan slangeforbindelser af godkendt materiale og konstruktion tillades anvendt.
D. Foranstaltninger til hindring af brands opståen, udvikling og spredning.
1. Brandforebyggende foranstaltninger.
§ 16. Forskellige bestemmelser.
a. Maskinrum skal overalt være godt ventileret. Ventilationsanlægget skal være således udformet, at der under normale driftsforhold ikke kan forekomme ansamling af oliedampe eller andre farlige luftarter noget sted i rummet, og at der sikres tilstrækkelig luftfornyelse samt passende temperatur i rummet.
b. I stålskibe skal anvendelse af træværk i maskin- og kedelrum samt i akselsgange undgås. I træskibe skal alt træværk i umiddelbar nærhed af maskineriets varmere dele, herunder også ledninger for trykrøgluftopladning, være beklædt med blikplader med ikke-brændbart isolerende underlag.
c. Svinghjul skal være skærmet i en sådan udstrækning, at eventuel olie- eller vandansamling under maskinrumsdørken ikke af svinghjulet kan blive slynget ud i rummet.
d. Udstødsledninger skal, så vidt det er praktisk muligt, holdes i en afstand af mindst 0,75 m fra tanke indeholdende brændbare olier.
e. Er der i maskinrum installeret kul- eller koksfyrede varmekedler, skal der ved skærmplader eller lignende træffes passende foranstaltninger til at hindre aske eller gløder i at spredes uden for kedlen.
f. Til opbevaring af fedtet tvist skal der findes en med hængslet låg forsynet stålbeholder.
g. I maskinrum indeholdende maskineri af typen med indvendig forbrænding og/ eller oliefyrede kedelanlæg skal der på iøjnefaldende sted være anbragt opslag fra statens skibstilsyn om, hvad der skal iagttages for afværgelse af brand.
§ 17. Særlige bestemmelser vedrørende brændbare olier.
a. Brændselsolie- og smøreolietanke samt tanke for andre brændbare olier skal være således placeret, at olie fra eventuel lækage ved tankarmatur o. lign. ikke kan dryppe på varme rør eller varme overflader, ligesom det ved passende afskærmning eller på anden måde skal søges forebygget, at olie fra eventuel lækage ved pumper, højtryksrørledninger, filtre eller forvarmere kan komme i berøring med varme rør og overflader eller elektriske installationer, der kan give anledning til antændelse.
b. Der skal være truffet foranstaltninger til at forhindre utilsigtet overtryk i olietanke eller dele af oliesystemet, herunder fylderør.
c. Aflastningsventilers afgangsrør, luftrør og overflodsrør skal udmunde på steder, der efter skibstilsynets skøn anses for sikre.
d. Frit opstillede tanke, centrifuger, oliefyringsaggregater, pumper og forvarmere m.v. skal være forsynet med kofferdamme eller passende spildebakker, hvorfra udsivet eller spildt olie gennem drænrør forsynet med kontraventil kan ledes til passende dimensioneret tank, hvorfra der kan lænses, og som er forsynet med luftrør ført til frit dæk.
e. Alle rørledninger, filtre og forvarmere m.v. skal være af stål eller andet godkendt materiale.
f. Til forvarmet olie under tryk skal anvendes trukne stålrør.
g. Pakningsmateriale skal være så tyndt som muligt og skal være således anbragt, at det i tilfælde af brand ikke vil give anledning til væsentlige lækager.
h. Olieledninger skal i videst mulig udstrækning være beskyttet mod overlast og sikret tilstrækkelige ekspansionsmuligheder.
i. På steder, hvor det for skibstilsynet godtgøres at være nødvendigt, kan korte slangeforbindelser af godkendt materiale og konstruktion anvendes.
2. Foranstaltninger til hindring af brands udvikling og spredning.
§ 18. Forskellige bestemmelser.
a. Bestemmelserne i denne paragraf er gældende for alle maskinrum af kategori A og, hvor direktoratet finder det nødvendigt, også for andre maskinrum. For træskibe gælder bestemmelserne kun i den udstrækning, de er praktisk gennemførlige.
b. Antallet af skylights, døre, ventilationsåbninger, herunder åbninger i skorsten for ventilationsafgang og andre åbninger til maskinrum, skal holdes så lavt som muligt, dog under hensyntagen til nødvendig ventilation og sikker drift af skibet.
c. Lemme på eventuelle skylights skal være af stål. Der skal være truffet foranstaltninger til, at røg kan udluftes fra rummet.
d. Døre, bortset fra vandtætte døre, der betjenes maskinelt, skal være således anbragt, at sikker lukning i tilfælde af brand i rummet kan opnås, og skal opfylde følgende betingelser:
1. Sådanne døre mellem maskinrum og den øvrige del af skibet skal i alle passagerskibe samt i lastskibe på 500 tons og derover være af stål og skal enten kunne betjenes maskinelt eller være af selvlukkende type.
2. I passagerskibe skal sådanne døre være af godkendt type og konstruktion, og den selvlukkende mekanisme skal kunne lukke dørene imod en hældning på 3 1/2_
3. Døre af selvlukkende type må kun kunne fastholdes i åben stilling, såfremt fastsholdemekanismen er fjernstyret og af en fejlsikker konstruktion, der ikke kan blokeres, og som udløses ved svigten i fjernstyringssystemet.
e. Der må ikke anbringes vinduer i maskincasinger.
f. Den mekaniske ventilation af maskinrum skal kunne standses fra to steder, hvoraf det ene skal være beliggende uden for rummet.
g. Enhver olieledning, som i tilfælde af lækage vil forårsage, at olie udtømmes fra højtank, settlingtank eller servicetank beliggende over dobbeltbunden, skal direkte på tanken være forsynet med en hane eller ventil, som i tilfælde af brand i det rum, i hvilket sådanne tanke er anbragt, skal kunne lukkes fra et sted uden for rummet, og der skal såvel ved hanen eller ventilen som ved dens betjeningssted uden for rummet være mærkeplader, der angiver, hvortil den hører. For højtanke beliggende i aksel- eller rørtunnel eller lignende rum gælder, at afspærring af tankene i tilfælde af brand kan ske ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller -ledningerne uden for de pågældende rum.
h. Der skal findes midler til:
1. åbning og lukning af lemme i den øverste del af rummet beregnet for udluftning af røg samt lukning af ventilationsafgangsåbninger i skorsten og spjæld i luftrør,
2. lukning af maskinelt betjente døre og udløsning af døre, der ikke er maskinelt betjente vandtætte døre,
3. standsning af mekanisk ventilation,
4. standsning af kedlers tryk- og/eller sugeventilatorer, og
5. standsning af brændselsolietransferpumper, fyringspumper og lignende brændselsoliepumper.
i. Betjeningsmidler for haner og ventiler som i litra g omhandlet samt de i litra h omhandlede betjeningsinstallationer tillige med ethvert betjeningsmiddel for fast installerede brandslukningssystemer til maskinrum skal være samlet på et centralt beliggende sted eller til skibstilsynets tilfredshed på så få centralt beliggende steder som muligt, hvortil der skal være sikker adgang fra frit dæk. Ved placeringen skal der drages omsorg for, at betjeningsmidlerne vil være tilgængelige i tilfælde af brand i maskinrum.
E. Kedler med tilbehør.
1. Hovedkedler.
§ 19. Fordamperhedeflade.
Ved en dampkedels fordamperhedeflade forstås den overflade af kedelens vægge, kanaler og rør, hvorigennem ilden eller forbrændingsprodukterne afgiver varme til fordampning af kedelvandet.
§ 20. Vandstand.
a. Den laveste vandstand, ved hvilken en kedel selv ved stærk fyring er sikret mod at blive udsat for skadelig opvarmning, skal være angivet ved et tydeligt, så vidt muligt direkte på kedelen anbragt mærke, der skal være synligt, selv om kedelen i øvrigt er beklædt. Den normale vandstand skal være angivet ved en mod vandstandsglasset pegende viser.
b. I skibe, der under almindelig brug er udsat for stærkt vekslende styrlastighed, skal der være truffet særlige foranstaltninger til kontrol af vandstanden.
§ 21. Almindelige bestemmelser om kedelarmatur.
a. Enhver fra en dampkedel udgående rørledning skal kunne afspærres fra kedelen ved et så vidt muligt direkte på denne anbragt afspærringsmiddel. Hvor overhedere, fødevandsforvarmere eller lignende kan anses for at udgøre en del af kedelen, kan ovennævnte afspærringsmiddel anbringes ved rørtilslutningen til sådant kedeltibehør.
b. Alle ventil- og hanehuse samt T-stykker o.lign., der fører damp eller vand med højere temperatur end 220_ C, skal være udført af stål. Hvor temperaturen ikke overstiger 220° C, kan bronze anvendes. Støbejern må kun anvendes, hvor temperaturen ikke overstiger 220° C, og kedeltrykket ikke overstiger 10,5 ato.
c. Alle på kedler anbragte ventiler og haner skal være således indrettet, at man let kan se, om de er åbne eller lukkede.
d. Ventiler med en lysning på 38 mm og derunder kan være forsynet med skruedæksel, der er forsvarligt sikret mod løsskruning. Alle andre ventiler skal have ventilspindlens gevind uden for ventildækslet, og dette skal være fastgjort til huset med bolte eller tappe. Haner skal være således indrettet, at tolden ikke kan presses ud ved trykket fra kedelen, selv om stopbøsningens skruetappe eller lignende skulle briste.
e. Alle ventiler skal lukke ved en højregående bevægelse af deres håndhjul og skal så vidt muligt lukke imod kedeltrykket.
§ 22. Vandstandsglas og prøvehaner m.v.
a. Enhver dampkedel skal være forsynet med mindst to af hinanden uafhængige midler til kontrol af vandstanden. Et af disse midler skal være et vandstandsglas. Det andet eller de øvrige kan være andet godkendt middel, f. eks. prøvehaner eller -ventiler. Dersom vand- eller dampbeholderen ligger tværskibs og dens længde overstiger 4 m, skal der være anbragt et vandstandsglas ved eller i nærheden af hver beholderende.
b. Alle røgrørskedler med et arbejdstryk over 8,5 ato eller med en indvendig diameter på 1,8 m eller derover og alle vandrørskedler skal have to af hinanden uafhængige vandstandsglas.
c. Røgrørskedlers vandstandsglas skal være således anbragt, at der er mindst 5 cm vand over fordamperhedefladens øverste del, når vandet netop er synligt i glassene.
d. På vandrørskedler skal vandstandsglassene være anbragt således, at vandstanden er tilstrækkelig til sikker drift af kedelen, når vandet med kold kedel netop er synligt i glassene.
e. På kedler, hvor der kun kræves ét vandstandsglas, skal dette være anbragt inden for den midterste tredjedel af kedelens vandlinie; kan vandstandsglasset ikke anbringes således, skal der anbringes et vandstandsglas i hver side.
f. Skotske marinekedler skal være forsynet med et vandstandsglas i midtlinien og et i den ene side. Er det ikke muligt at anbringe et glas i midtlinien, skal der være et i hver side.
g. Vandstandsglas skal være forsynet med fornødent afspærrings- og gennemblæsningsarmatur og i kedler med et tilladt arbejdstryk af 12,65 ato eller derover tillige med solide beskyttelesskærme, medmindre der anvendes vandstandsglas af særlig solid konstruktion.
h. Såfremt afspærringsarmatur for vandstandsglas ikke er af selvlukkende type, skal det være forsynet med træk til hurtig lukning, medmindre det bekvemt og farefrit kan lukkes direkte fra fyrplads eller platform.
i. Et sæt prøvehaner eller prøveventiler skal bestå af mindst to haner eller ventiler, der så vidt muligt skal være anbragt direkte på kedelen. Den underste af hanerne eller ventilerne skal være anbragt i en højde af mindst 5 cm over fordamperhedefladens øverste del.
j. 1. Såfremt vandstandsglas ikke er anbragt direkte på kedelen, men på standrør, der enten er fastgjort til selve kedelen eller forbundet ved rørledninger til kedelens vand- og damprum, skal disse standrør være særlig solide. Efter kedelens størrelse skal mindste lysning af standrør og disses tilledninger være som følger:
Kedelens Standrørets Tilledningernes
diameter lysning lysning
Under 2,3 m 45 mm 25 mm
2,3 m og derover,
men under 3,0 m 50 mm 32 mm
3,0 m og derover 63 mm 38 mm
2. Tilledninger til standrør skal udmunde på et roligt sted i kedelen og skal direkte på denne have afspærringsmidler. Tilledninger skal være således anbragt, at standrøret er så nær kedelens endebund som muligt.
3. Tilledninger fra damprummet skal i øvrigt være således anbragt, at ansamling af fortætningsvand i dem er udelukket, ligesom de ikke må være ført gennem optræk, medmindre de her lægges i rør med rigelig adgang for luftcirkulation. Tilledninger fra vandrummet skal forneden være forsynet med en aftapningshane eller -ventil.
k. I alle ventiler, der anvendes i forbindelse med vandstandsbeslag, skal ventillegeme og ventilspindel være særlig solidt forbundet, eventuelt udført i ét stykke, og særskilt indsatte ventilsæder skal være omhyggeligt sikret mod at løsne sig. Ventilerne skal være således indrettet, at man let kan se, om de er åbne eller lukkede.
l. Midler til kontrol af vandstanden skal være let tilgængelige og således anbragt og belyst, at vandstanden let kan iagttages.
§ 23. Sikkerhedsventiler.
a. Enhver dampkedel og dampomformer skal være forsynet med sikkerhedsventil. Overstiger kedelens fordamperflade 9,3 m2, skal der forefindes to sikkerhedsventiler.
b. De til samme kedel hørende sikkerhedsventiler kan anbringes i et fælles ventilhus, der ikke må stå i forbindelse med andre ventiler og skal være anbragt direkte på kedelen; halsen mellem hus og flange skal være så kort som muligt. Ventilhuset skal anbringes så højt på damprummet som muligt, og det skal til bortledning af fortætningsvand have drænledning uden afspærringsmiddel med en lysning af mindst 12,5 mm.
c. Sikkerhedsventiler med fjedre skal være indskærmet og i øvrigt således indrettet, at dampen i intet tilfælde kan afkaste ventilerne, selv om midlerne til deres belastning skulle ophøre at virke. Ventilerne skal, når de er indspændt, kunne drejes rundt på deres sæder, og ventilsæderne skal være effektivt fastgjort.
d. For hver kedel skal sikkerhedsventilernes samlede gennemstrømningsareal have mindst det areal i mm2, der udledes af nedenstående formel; dog skal, hvor dobbelte sikkerhedsventiler anvendes, diameteren af deres lysning være mindst 38 mm og ved enkelte sikkerhedsventiler mindst 50 mm.
K · F · H
Mættet damp: A1 = –––––––––
p + 1
Overhedet damp: A2 = A1 (1 + 0,0018 T)
hvor
A1 og A2= sikkerhedsventilernes samlede gennemstrømningsareal i mm2; ved fuld-løft ventiler dog nettoarealet efter fradrag for styr og andre hindringer for dampen, når ventilerne er åbne,
H= kedelens fordamperhede flade i m2,
F= den beregnede dampudvikling i kg. pr. time pr. m2 fordamperhedeflade, dog kan F ikke ansættes lavere end 29 for kul- eller oliefyrede kedler og ikke lavere end 14,5 for kedler eller dele af kedler, der udelukkende opvarmes af udstødsgas,
p= kedelens arbejdstryk i ato,
T= temperaturforskellen mellem den overhedede og den mættede damp ved arbejdstrykket,
K= 21 for ventiler af almindelig konstruktion,
14 for høj-løft ventiler,
10,5 for „forbedrede“ høj-løft ventiler, og
5,25 for fuld-løft ventiler; i tilfælde, hvor sådanne ventilers kapacitet er bestemt ved forsøg, kan det tillades at anvende lavere k-værdi.
e. Sikkerhedsventilerne skal være således indstillet og anbragt, at der for at hindre beskadigelse af overhederen tilføres denne tilstrækkelig damp, når ventilerne åbner.
f. Samtlige til en kedel hørende sikkerhedsventiler skal være forsynet med et letteapparat af tilstrækkelig styrke til, at man fra fyrpladsen eller maskinrummets manøvreplads kan løfte alle til den enkelte kedel hørende sikkerhedsventiler samtidigt. Letteapparatet må ikke udøve noget tryk på ventilerne.
g. Der skal ved anbringelse af stoppere eller på anden måde være draget omsorg for, at belastningen af en sikkerhedsventil ikke af uvedkommende kan forøges udover det tryk, hvortil ventilen er indstillet.
h. Afgangsrør fra sikkerhedsventiler til fri luft må på intet sted have mindre lysning end sikkerhedsventilernes samlede, af formlen udledte gennemstrømningsareal med et tillæg af 10 pct. Anvendes fuld-løft ventiler, skal afgangsrøret have et gennemstrømningsareal på mindst to gange ventilernes samlede areal og mindst tre gange dette areal, hvis K ansættes mindre end 5,25.
i. Sikkerhedsventilernes samlede gennemstrømningsareal skal på alle kedler være så stort, at trykket i kedelen ikke stiger mere end højst 10 pct. over kedeltrykket under 15 minutters fyring ved røgrørskedler og 7 minutters fyring ved vandrørskedler, når stopventilerne er lukket, de til rådighed værende trækmidler benyttes, og der ikke tilføres mere fødevand end tilstrækkeligt til at holde vandstanden vedlige.
j. Sikkerhedsventiler skal indstilles med kedelen under damp, og de skal åbne ved et tryk, der ikke overstiger kedeltrykket med mere end 3 pct.
§ 24. Fødevandssystem.
a. Alle kedler skal være tilsluttet mindst to af hinanden uafhængige fødevandssystemer.
b. Der skal forefindes to fødepumper, hvoraf mindst den ene skal være særskilt drevet, og hver pumpe skal have tilstrækkelig kapacitet til under fuld dampudvikling og fuldt kedeltryk at hæve vandstanden i kedlerne. Er der installeret mere end to fødepumper, skal det være muligt under fuld dampudvikling og fuldt kedeltryk at hæve vandstanden i kedlerne med en hvilken som helst af pumperne ude af funktion.
c. Der skal forefindes to kondensatpumper, hvoraf mindst den ene skal være særskilt drevet. Såfremt det er muligt med en særskilt drevet fødepumpe at suge fortætningsvandet direkte fra kondensatoren og trykke det til fødetank, kan en sådan fødepumpe erstatte en af nævnte kondensatpumper.
d. Medmindre der forefindes tilstrækkelig store fødevandstanke samt en evaporator af tilstrækkelig kapacitet, skal én af de særskilt drevne fødepumper kunne suge direkte fra søen. For vandrørskedler skal fødevandstanke og evaporator altid forefindes.
e. Såfremt kedlerne under skibets ophold i havn anvendes til drift af hjælpemaskiner o. lign., skal der forefindes to særskilt drevne fødemidler, hvoraf det ene skal være en fødepumpe. Såfremt det andet middel er en reservefødepumpe, kan denne benyttes til andre formål, forudsat at den ikke kan sættes i forbindelse med olietanke eller med tanke, kofferdamme og lænsesystemer, hvor olieholdigt vand kan forekomme.
f. Enhver fødepumpe skal være forsynet med afspærringsmidler således anbragt, at hver enkelt pumpe kan åbnes for eftersyn, medens de andre pumper er i drift.
g. Hver fødeventil skal bestå af en afspærringsventil og en indstillelig kontraventil. Hvor det er nødvendigt at anvende fælles tilgangsrør til en fødevandsforvarmer for begge fødevandssystemer, skal et sådant tilgangsrør være så kort som muligt, og fødeventilerne skal være således arrangeret, at hver af fødeledningerne kan afspærres fuldstændigt, uden at fødevandsforsyningen til kedelen derved forhindres. Fødeventiler skal kunne betjenes fra fyrplads eller andet let tilgængeligt sted, eventuelt ved anvendelse af et forsvarligt geararrangement.
h. Såfremt fødepumperne er i stand til at frembringe et højere tryk i fødevandssystemerne end det, hvortil disse er beregnet, skal pumpernes ventilhuse være forsynet med passender sikkerhedsventiler.
i. Mindst ét af fødevandssystemerne til vandrørørskedler skal være forsynet med en automatisk fødevandsregulator.
§ 25. Stopventiler.
a. Enhver dampkedel skal være forsynet med en hovedstopventil til afspærring af damptilførslen til fremdrivningsmaskineriet. Denne ventil skal være anbragt direkte på kedelen eller så tæt ved denne som praktisk muligt.
b. Stopventiler til afspærring af damptilførslen til hjælpemaskineri skal være således anbragt, at denne damptilførsel er uafhængig af den i litra a omhandlede hovedstopventil.
c. Hvor to eller flere kedler er forbundet, skal alle stopventiler være afspærrelige kontraventiler.
d. Såfremt damp anvendes til drift af styremaskine og/eller elektriske generatorer, skal der i skibe med flere kedler kunne leveres damp til dette formål fra mindst to kedler. Tilsvarende gælder, såfremt damp anvendes til skibets fløjte eller sirene.
§ 26. Bundudblæsnings- og skumventiler.
a. Enhver kedel skal være forsynet med en ventil til udblæsning af bundvand og skal, dersom mulighed for olieforurening af kedelvandet er til stede, også være forsynet med en skumventil.
b. Bundudblæsningsventiler skal være anbragt direkte på kedelen. Hvor dette ikke er praktisk muligt, kan ventilen anbringes umiddelbart uden for kedelens klædningsplade ved anvendelse af et tilstrækkelig stærkt mellemrør af stål. Såvel rør som ventil skal være forsvarligt understøttet, og hvert rør, der er udsat for direkte varme fra kedelens fyr, skal beskyttes på passende måde.
c. Bundudblæsnings- og skumventiler samt deres forbindelsesrør til afgangshane eller -ventil på skibssiden skal have en lysning på mindst 25 mm. Såfremt sådanne ventiler fra flere kedler har fælles afgangsrør på skibssiden, skal ventilerne på hver kedel være afspærrelige kontraventiler.
§ 27. Ventiler for udtagning af kedelvandsprøver.
Der skal på enhver kedel være anbragt mindst én ventil beregnet for aftapning af kedelvand. Sådanne ventiler skal anbringes direkte på hver kedel og må ikke være anbragt på vandstandsarmatur eller tilledninger hertil.
§ 28. Trykmålere.
a. Enhver kedel og enhver overheder skal være forsynet med mindst én trykmåler, der skal være anbragt på et vel belyst sted og således, at trykket let kan aflæses.
b. Enhver trykmåler skal kunne afspærres fra kedelen ved en hane eller en ventil på denne, og der skal forefindes midler til gennemblæsning af forbindelsesrøret mellem kedel og trykmåler.
c. Kedeltrykket skal på trykmåleren være angivet ved en rød streg, og trykmålerens skala skal fortsætte mindst 25 pct. af kedeltrykket ud over dette mærke.
d. Såfremt trykket i kedlerne ikke bekvemt kan aflæses fra maskinrummet, skal der tillige ved manøvrepladsen findes en trykmåler, der angiver trykket. Denne trykmåler kan være tilsluttet hoveddamprøret.
§ 29. Beslag til anbringelse af kontroltrykmåler.
På enhver kedel skal der til anbringelse af kontroltrykmåler findes en hane med flange af 5 mm tykkelse og 38 mm i tværmål. Flangen kan være anbragt ved trykmåleren.
§ 30. Mandehuller.
Kedler, dampbeholdere o. lign. skal, så vidt det er praktisk muligt, være tilgængelige for indvendigt eftersyn. Tillader deres bygning eller størrelse ikke anbringelse af mandehuller, skal de være forsynet med så mange rensehuller, at eftersyn og effektiv rensning kan foretages gennem disse. Mandehuller skal som almindelig regel have en størrelse af 300 x 400 mm. Dæksler til mande- og rensehuller skal være af stål.
§ 31. Damprør.
a. Damprør skal være udført af stål, kobber eller andet godkendt materiale.
b. Ved højere tryk end 12,65 ato må kobberrør med en indvendig diameter over 12,5 cm ikke anvendes. I maskin- og kedelrum må kobberrør ikke anvendes i forbindelse med overhedet damp. Kobberdamprør skal være sømløse.
c. Damprør skal være fastspændt i et tilstrækkeligt antal kraftige bøjler, og de skal være sikret fornødne ekspansionsmuligheder, således at skadelige spændinger i rørene eller i tilsluttet maskineri ikke kan forekomme. Rørene, der skal være forsynet med hensigtsmæssigt anbragte drænhaner eller -ventiler, skal være således oplagt, at større vandansamlinger ikke kan forekomme under normale forhold.
d. Damprør må ikke være ført i nærheden af opgange, medmindre rørene er omgivet af beskyttelsesrør eller skærme, således at damp i tilfælde af lækage ikke hindrer passage.
§ 32. Forbindelser mellem kedler med forskelligt tryk.
Såfremt kedeltrykket er forskelligt i skibets kedler, og rørsystemet er således udført, at damp af højere tryk ved uagtsomhed kan blive ledet ind i en kedel, hvis kedeltryk er lavere, skal der ved anvendelse af kontraventiler være truffet fornødne sikringsforanstaltninger.
§ 33. Reduceret damptryk.
Såfremt damp af lavere tryk end kedeltrykket gennem trykformindskere ledes til dampsystemer eller apparater, der ikke er beregnet for det fulde kedeltryk, skal der umiddelbart efter trykformindskeren være anbragt en tilstrækkelig stor sikkerhedsventil, der er indstillet for det reducerede tryk.
§ 34. Mærker til identicifering af kedler.
På enhver kedel skal kedeltrykket, prøvetrykket, fabrikantens mærke, kedelens byggeår samt løbenummeret eller andet mærke, hvorved kedelens identitet kan godtgøres, være tydeligt angivet enten ved indhugning i selve kedelen eller på en til denne befæstet metalplade.
2. Oliefyrede kedelanlæg.
§ 35. Almindelige bestemmelser.
Ud over forskrifterne i §§ 10-34 gælder de i §§ 36-39 indeholdte bestemmelser.
§ 36. Brændselsolieaggregater m.v.
a. I skibe med oliefyrede hovedkedelanlæg skal der forefindes mindst to af hinanden uafhængige oliefyringspumper, der hver for sig skal have tilstrækkelig ydeevne til at vedligeholde dampforbruget under normal fuldkraftgang.
b. Oliefyringspumperne skal være tilsluttet mindst 2 forvarmere samt suge- og trykfiltre, afspærringsventiler og nødvendige termometre og trykmålere. Ved trykforstøvningsanlæg skal der på pumpernes afgangsside være anbragt sikkerhedsventiler, hvis afgange gennem omløb skal føres tilbage til pumpernes sugeside.
c. Oliefyringsanlægget skal være således indrettet, at kedelen eller kedlerne kan opfyres ved hjælp af skibets egne energikilder.
d. Oliefyringsaggregaters olierørledninger må kun have forbindelse med brændselsoliesystemer.
e. På olierørledninger i forbindelse med oliefyringssystemer kan ventiler med en lysning på 19 mm og derunder være forsynet med skruedæksel, der er forsynet med forsvarlig sikring mod løsskruning. Alle andre ventiler skal have ventilspindlens gevind uden for ventildækslet, og dette skal være fastgjort til huset med bolte eller tappe. Haner skal være således indrettet, at tolden ikke kan presses ud ved trykket i systemet, selv om stopbøsningens skruetappe eller lignende skulle briste.
f. Alle ventiler skal lukke ved en højregående bevægelse af deres håndhjul og skal så vidt muligt lukke imod trykket i systemet.
§ 37. Brændselsolieforstøvere m.v.
a. Oliebrænderes fastholdemekanisme skal være således konstrueret, at en brænder ikke kan udtages, medmindre der er lukket for olietilførslen. Afspærringsmidlet skal være forsvarligt sikret i lukket stilling og må ikke kunne genåbnes, før brænderen er indsat og fastspændt.
b. Under oliebrændere skal der være anbragt spildebakker.
§ 38. Kedlers isolation m.v.
a. Dampkedler skal i nærheden af olietanke være varmeisoleret for at undgå uforsvarlig opvarmning af olien. Hvor kedler er anbragt over bundtanke, der benyttes som olietanke, skal afstanden mellem tanktop og forbrændingsrummets bund være mindst 750 mm.
b. Røgkamre med døre samt optræk skal være udført så tæt som praktisk muligt.
c. Såfremt der i skorsten eller optræk anvendes spjæld, må disse ikke være tætlukkende, og de skal være således indrettet, at de med sikkerhed kan holdes fuldt åbne.
§ 39. Plan over oliefyringsanlægget.
Til vejledning for maskinpersonalet skal der om bord findes en fuldstændig plan over oliefyringsanlægget med tilhørende beskrivelse og betjeningsregler.
3. Hjælpekedler.
§ 40. Oliefyrede hjælpekedler.
Oliefyrede hjælpekedler skal med hensyn til konstruktion, indretning og udstyr tilfredsstille de for hovedkedler fastsatte bestemmelser, dog behøver kedler, der ikke er nødvendige for skibets sikre drift, ikke at være tilsluttet to fødevandssystemer og ej heller at være forsynet med to oliefyringsaggregater.
§ 41. Udstødskedler og forvarmere m.v.
Udstødskedler, dampomformere, forvarmere, evaporatorer o. lign., hvori vand opvarmes under tryk højere end 2 ato, skal tilfredsstille de for dampkedler givne forskrifter med hensyn til styrke og forsyning med ventiler og armatur, så vidt disse bestemmelser efter deres natur kan komme til anvendelse.
4. Kedler indrettet for automatisk drift.
§ 42. Sikringsudstyr.
a. Oliefyrede dampkedler, der er indrettet for automatisk drift, skal foruden at opfylde bestemmelserne i §§ 35-40 være udstyret med sikringsudstyr, som stopper oliefyret og lukker for olietilførslen ved minimum-vandstand i kedelen, ved flammesvigt og ved standsning af kedelblæser.
b. På hovedkedler skal der desuden være alarm for „høj“ og „lav“ vandstand samt alarm for fejl på oliefyringsudstyret.
c. Ved anlæg med automatisk tænding skal sikringsudstyret være således indrettet, at blokering af fyret finder sted efter ét gentændingsforsøg af højst 20 sekunders varighed. Fornyet tænding må først kunne ske efter manuel tilbagestilling og efter grundig udlufning af fyrrummet.
5. Centralvarmekedler.
§ 43. Ved centralvarmekedler forstås kedler, hvis væskerum for den væske, der skal cirkuleres i centralvarmesystemet, står i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren, og sådanne kedler skal med hensyn til konstruktion og indretning opfylde de til enhver tid af direktoratet fastsatte bestemmelser.
F. Fremdrivnings- og hjælpemaskineri.
§ 44. Almindelige bestemmelser.
a. Ud over forskrifterne i §§ 6-18 gælder de i nærværende afsnit indeholdte bestemmelser.
b. Maskineriets bakevne skal være tilstrækkelig til at sikre skibet forsvarlig manøvredygtighed under alle normale forhold.
c. I passagerskibe skal maskineriets evne til at omskifte skruens virkeretning på tilstrækkelig kort tid under normale manøvreforhold og derved bringe skibet til at ligge stille fra største servicefart fremover demonstreres ved første hovedsyn.
d. Fremdrivningsmaskineriet og/eller skruen skal, uden at energitilførslen til hjælpemaskineriet afbrydes, kunne standses fra frit dæk.
e. 1. I alle skibe, hvor fremdrivningsmaskineriet er anbragt under dæk, skal der, hvor skibstilsynet skønner det nødvendigt, forefindes midler til meddelelse af ordrer fra bro til maskinrum.
2. Såfremt maskineriets manøvrering ikke på betryggende måde kan ske direkte fra broen, skal der findes en maskintelegraf.
3. I skibe på 500 tons og derover skal der være mindst to af hinanden uafhængige kommunikationsmidler mellem bro og maskinrum, hvoraf det ene kan være en maskintelegraf.
f. Der skal for enhver enhed af såvel fremdrivnings- som hjælpemaskineri være truffet foranstaltninger, der hindrer, at pludselig aflastning af maskineriet udsætter dette eller skibets installationer for skadelige påvirkninger.
g. Der skal drages omsorg for, at tilfrysning af skibets fløjte eller sirene ikke kan finde sted.
1. Motoranlæg.
§ 45. Motortyper.
a. I passagerskibe og -fartøjer må kun anvendes motorer af typen med kompressionstænding (dieselmotorer).
b. I andre skibe kan installeres motorer af anden type end under litra a omhandlet, dog således at motorer, hvis drift kræver brændselsolie med lavere flammepunkt end 43_ C, kun må anvendes efter indhentet tilladelse fra direktoratet.
§ 46. Igangsætning og gangskiftning af motorer.
a. Alle motorer skal være således indrettet, at igangsætning kan ske på hurtig og betryggende måde; benyttes håndsving til igangsætning, skal dette være selvudløsende eller på anden måde betryggende indrettet.
b. I skibe, hvor ændring af drivskruens eller drivskruernes virkeretning kun kan ske ved gangskiftning af fremdrivningsmotoren eller -motorerne, skal der forefindes tilstrækkelig opsamlet energi til mindst 12 på hinanden følgende igangsætninger af hver fremdrivningsmotor uden tilførsel af ny energi.
c. Er motorerne ikke gangskiftelige, behøver den opsamlede energi kun at være tilstrækkelig til mindst 6 igangsætninger af hver motor. Såfremt flere motorer virker på samme skrueaksel, kan direktoratet tillade denne energimængde reduceret.
d. Hvor der kræves opsamlet energi til start af motorer, der driver nødaggregater, skal mængden af denne opsamlede energi være tilstrækkelig til mindst 6 på hinanden følgende igangsætninger af hver motor uden tilførsel af ny energi.
e. 1. Hvor trykluft (trykrøgluft) anvendes til igangsætning og gangskiftning, skal der findes 2 af hinanden uafhængige oppumpningsmidler.
2. Overstiger maskineriets ydelse 500 hk, skal mindst det ene af disse midler være en selvstændig maskindrevet kompressor.
3. Såfremt de for fremdrivningsmaskineriets eller skibets drift nødvendige hjælpemaskiner drives af motorer, der kræver trykluft til deres igangsætning, skal der til start af disse motorer forefindes en særskilt trykluftbeholder med tilhørende maskindrevet nødkompressor, der kan sættes i gang og drives uden anvendelse af trykluft.
4. Enhver kompressor skal være forsynet med sikkerhedsventil som i § 47, litra d, omhandlet.
5. Kompressorers indsugning skal anbringes således, at indsugning af olieholdig luft begrænses.
f. 1. Hvor igangsætning af fremdrivningsmotorer udelukkende sker ved elektrisk energi, skal der findes mindst 2 af hinanden uafhængige akkumulatorbatterier, der hurtigt og let kan tilsluttes såvel start- som ladearrangementet, og som hver især er i stand til uden fornyet opladning at levere energi til de i litra b og c anførte antal starter. Ethvert startbatteri skal kunne oplades fuldstændigt i løbet af 6 timer.
2. I skibe over 50 tons skal startbatterier kunne oplades gennem to af hinanden uafhængige lademekanismer, hvoraf den ene, der skal være automatisk virkende, skal strømforsynes fra en af hovedmotoren eller -motorerne trukket ladedynamo, medens den anden skal strømforsynes fra et generatorsæt, der skal kunne sættes i gang og drives uden anvendelse af elektrisk energi. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse i skibe på 50 tons og derunder, hvis der i maskinrummet foruden fremdrivningsmaskineriet er installeret hjælpemotor.
3. Såfremt de for fremdrivningsmaskineriet eller skibets drift nødvendige hjælpemaskiner samt eventuelle nødgeneratorer drives af motorer, der kun kan igangsættes ved elektrisk energi, skal der til start af hver af disse motorer forefindes et særskilt akkumulatorbatteri med automatisk virkende lademekanisme. Batteriets kapacitet skal være tilstrækkelig til mindst 3 starter for nødaggregater dog mindst 6 starter uden fornyet opladning.
4. Anvendes et startbatteri til andre formål, skal batterikapaciteten øges tilsvarende, og startsystemets ledningsnet skal holdes fuldstændig adskilt fra andre strømkredse.
5. Elektriske startsystemer skal foruden at være udført som isoleret 2-ledersystem opfylde bestemmelserne i afsnit VI i bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.
§ 47. Trykluftbeholdere.
a. Trykluft – herunder trykrøgluft – for igangsætning og gangskiftning af motorer skal være opsamlet i en eller flere dertil indrettede trykluftbeholdere, der skal være fremstillet af trukne stålrør eller af dampkedelplade (certifikatplade) og samlet ved nitning eller svejsning. Sådanne beholdere skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde de af direktoratet fastsatte eller anerkendte regler, jfr. § 3, dog må godstykkelsen ikke være under 5 mm.
b. På enhver beholder skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne befæstet metalplade.
c. Beholderne skal være fast anbragt og tilgængelige for udvendigt eftersyn i hele deres udstrækning. De skal som hovedregel være forsynet med afspærringsventil, bundaftapningshane eller -ventil, trykmåler og fornødne renseåbninger og skal desuden være forsynet med sikkerhedsventil eller smelteprop.
d. 1. Sikkerhedsventiler skal have tilstrækkelig størrelse til at hindre en overskridelse af det for beholderen fastsatte arbejdstryk og må i intet tilfælde have en diameter under 10 mm. Sikkerhedsventilen kan være anbragt på beholderens tilgangsledning eller på kompressoren og kan være fælles for flere beholdere med samme tryk. Enhver beholder, hvis forbindelse med sikkerhedsventilen kan afbrydes ved mellemliggende afspærringsmidler, skal være forsynet med smeltepropper, der smelter ved en temperatur af ikke over 100_ C.
2. Hvor skibstilsynet finder, at den i trykluftbeholderne opsamlede luftmængde i forhold til rummets størrelse vil medføre særlig risiko i tilfælde af brand, skal såvel smeltepropper som sikkerhedsventiler monteret på beholderne være omsluttet af et tilstrækkeligt dimensioneret afblæsningsrør, der er ført til frit dæk.
3. Sikkerhedsventiler kan udelades, hvor opladning af beholderne kun sker ved trykrøgluft fra motorcylindre, i hvilke kompressionstrykket ikke overstiger 15 ato. Sådanne trykrøgluftbeholdere skal dog være forsynet med smeltepropper som i litra d, 1 omhandlet.
e. Aftapning af fortætningsvand og olie skal kunne ske fra beholderens laveste sted.
f. Arbejdstrykket skal på trykmåleren være angivet ved en rød streg, og inddelingen skal være fortsat mindst 25 pct. af arbejdstrykket ud over dette.
g. Beholdere med en indvendig diameter over 150 mm skal være forsynet med renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. Sådanne renseåbninger må i intet tilfælde have mindre diameter end 75 mm. Er beholderens længde 2,5 m eller derover, skal den, medmindre den er forsynet med mandehul, have en renseåbning i hver ende.
h. Med hensyn til trykprøver finder de i § 371 i bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. indeholdte bestemmelser tilsvarende anvendelse.
§ 48. Trykluftledninger.
a. Trykluftledninger skal være udført af stål- eller kobberrør. Hvor opladning sker ved trykrøgluft, skal længden af laderørsledningen mellem motorcylinder og beholder være mindst 1,5 m.
b. Afspærringsventiler på trykluftledninger fra beholdere til gangskiftelige fremdrivningsmotorers igangsætningsventiler skal være let tilgængelige.
c. På steder, hvor det godtgøres at være nødvendigt, kan skibstilsynet tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendt.
§ 49. Kølevandspumper.
a. I skibe på 20 tons og derover skal der forefindes såvel hoved- som reservepumpe for kølevand, og begge pumper skal kunne suge fra mindst 2 af hinanden uafhængige søventiler, der skal være anbragt til skibstilsynets tilfredshed.
b. Er maskineriets ydelse 500 hk eller derunder, kan en tvungen trukket lænsepumpe godkendes som reservekølevandspumpe, forudsat at der er truffet foranstaltninger til at forhindre forurening af kølevandet.
c. Er maskineriets ydelse over 500 hk, skal mindst én af kølevandspumperne være særskilt drevet.
d. Ved ferskvandskølesystemer kan reserveferskvandspumpe udelades, såfremt der forefindes en passende reserveforbindelse fra saltvandskølesystemet.
e. Såvel kølevandspumper som det øvrige kølevandssystem skal være sikret mod skadeligt overtryk.
§ 50. Kølevandsledninger m.v.
a. Kølevandsledninger skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale. På steder, hvor det godtgøres at være nødvendigt, kan skibstilsynet tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendt.
b. Kølevandssystemet skal være forsynet med de fornødne aftapningsmidler, og der bør være sikret passende afluftning fra systemets højeste punkt. Der skal ved kølevandsafgangen fra den enkelte motor forefindes termometre.
c. Hvor søvand anvendes til direkte køling af fremdrivnings- og/eller vigtige hjælpemotorer, skal der på sugeledningen findes filtre, der kan renses, uden at kølevandstilførslen afbrydes.
d. Ekspansionsbeholdere hørende til ferskvandskølesystemer skal være fremstillet af stålplade, hvis godstykkelse ikke må være under 3 mm. Beholderne, der skal være fast anbragt og forsynet med afluftningsrør af ikke mindre end 25 mm lysning, skal have renseåbninger eller mandehuller af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde.
§ 51. Oliepumper.
a. Alle oliepumper, der kan udvikle et tryk, der er højere end det, hvortil oliesystemet er beregnet, skal på tryksiden være forsynet med fjederbelastet omløbsventil.
b. For skibe, hvis fremdrivningsmaskineris ydelse overstiger 500 hk, gælder følgende:
1. Der skal forefindes en maskinelt drevet reservesmøreoliepumpe, der er klar til øjeblikkelig brug. Udgøres fremdrivningsmaskineriet af to eller flere motorer, og har hver motor en tvungen trukket smøreoliepumpe, kan en komplet smøreoliepumpe, der ligger klar til hurtig montering, erstatte reservesmøreoliepumpen.
2. Der skal forefindes mindst to maskinelt drevne pumper for særlig vigtige oliesystemer, som f. eks. for stempelkøling, revers- og/eller reduktionsgear, hydrauliske tryksystemer nødvendige for fremdrivningsmaskineriets sikre drift, reversering af drivskruens virkeretning o. lign.
§ 52. Foranstaltninger til reduktion af virkningerne ved eksplosion.
a. Krumtaphuse på alle motorer med en cylinderdiameter på 200 mm og derover skal være udstyret med fjederbelastede, lette og hurtiglukkende dæksler, der i tilfælde af eksplosion i krumtaphuset aflaster trykket i dette, og det samlede areal af lysningsåbningen ved sådanne dæksler skal være mindst 120 cm2 pr. m3 af krumtaphusets volumen, og afgangsåbningerne skal være således placeret, at personer ikke udsættes for stikflammer i tilfælde af eksplosion.
b. Startluftledningen skal på passende steder være forsynet med beskyttede sprængdæksler til forhindring af rørsprængning forårsaget af unormalt overtryk i ledningen.
§ 53. Særlige bestemmelser for passagerfartøjer.
a. Ud over de nedenfor fastsatte forskrifter skal for passagerfartøjer de i §§ 45-52 indeholdte bestemmelser være opfyldt i det omfang, disse bestemmelser efter deres natur kan komme til anvendelse, fartøjets størrelse og indretning m.v. taget i betragtning.
b. I dækkede passagerfartøjer samt i åbne passagerfartøjer, hvor motoren er anbragt i lukket rum, skal adskillelsen mellem maskinrummet og den øvrige del af skibet være brandisoleret til skibstilsynets tilfredshed, og skodderne skal, så vidt det er praktisk muligt, være således konstrueret og indbygget, at eventuel lækage eller brud ved brændselsoliesystemer ikke medfører, at olie kan brede sig til den øvrige del af fartøjet.
c. Luftrør og eventuelle andre åbninger til maskinrummet skal være forsynet med let tilgængelige og forsvarlige lukkemidler.
d. I åbne passagerfartøjer, hvor fremdrivningsmotoren er frit opstillet, skal motoren og de til denne hørende installationer, herunder brændselsolietanke, være indskoddet ved solide skodder eller skærme, der, så vidt det er praktisk muligt, skal være således indbygget, at eventuel lækage eller brud ved brændselsoliesystemet ikke medfører, at olie kan brede sig til den øvrige del af fartøjet.
2. Dampturbineanlæg.
§ 54. Fremdrivningsturbiner.
a. I enkelt-skrueskibe skal der være truffet foranstaltninger til fortsat drift med ufuldstændigt maskineri i tilfælde af havari på en af turbinerne; dog skal det ved en sådan driftsform sikres, at hverken turbine eller kondensator kan blive udsat for skadelige overtryk og/eller temperaturer.
b. Såfremt der findes dampudtag fra turbinen, skal der være truffet foranstaltninger til at hindre damp eller vand i at strømme den modsatte vej.
c. Fremdrivningsturbiner skal være udstyret med et maskinelt drevet tørnegear.
d. Ethvert fremdrivningsturbineanlæg skal være således indrettet, at det kan igangsættes ved hjælp af skibets egne energikilder.
§ 55. Kølevandssystem.
a. Til cirkulation af søvand gennem hovedkondensator og smøreoliekølere m.v. skal der findes to af hinanden uafhængige enheder, hvoraf mindst én skal være en særskilt drevet kølevandspumpe med en kapacitet tilstrækkelig for sikker drift af skibet.
b. Kølevandspumperne skal kunne suge fra to af hinanden uafhængige søventiler, der skal være anbragt til skibstilsynets tilfredshed.
c. Kølevandsledninger skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale. På steder, hvor det godtgøres at være nødvendigt, kan skibstilsynet tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendt.
d. Kølevandssystemet skal være forsynet med de fornødne aftapningsmidler, og der bør være sikret passende afluftning fra systemets højeste sted.
§ 56. Smøreoliesystem.
a. Alle fremdrivningsturbiner skal være forsynet med midler, der enten automatisk lukker for damptilførslen til turbinerne eller alarmerer, såfremt smøreolietrykket falder til en nærmere fastsat grænse, samtidig med at turbinerne automatisk tilsluttes et nødsmøringssystem, der er i stand til at sikre tilfredsstillende smøring, indtil turbinerne er bremset.
b. Foruden fremdrivningsturbiners hovedsmøreoliepumper skal der forefindes en særskilt drevet reservesmøreoliepumpe klar til øjeblikkelig brug.
c. Alle smøreoliepumper, der kan udvikle et tryk, der er højere end det, hvortil smøreoliesystemet er beregnet, skal på tryksiden være forsynet med fjederbelastet omløbsventil.
§ 57. Regulatorer m.v.
a. De i § 44, f krævede foranstaltninger skal ved turbineanlæg bestå af en nødregulator, der i forbindelse med en hurtiglukkende ventil skal sikre, at damptilførslen til turbinerne afspærres ved en overskridelse af den højeste omdrejningshastighed, hvortil turbinerne er prøvet.
b. Den hurtiglukkende ventil skal for fremdrivningsturbiner kunne betjenes fra manøvrepladsen.
§ 58. Sikkerhedsventiler.
a. De dele af turbiner, der ikke er beregnet for det fulde kedeltryk, skal være forsynet med sikkerhedsventiler, som åbner ved tryk, der er lavere end det prøvetryk, til hvilket vedkommende del af turbinen er prøvet.
b. Sikkerhedsventilerne skal være forsynet med skærme til beskyttelse mod udstrømmende damp.
§ 59. Dampsi.
Hoveddamprør, der fører til såvel frem som bakturbiner, skal så tæt ved turbinerne som praktisk muligt være forsynet med en dampsi.
G. Styreanlæg.
1. Passagerskibe i international fart.
§ 60. Almindelige bestemmelser.
a. Der skal forefindes et hovedstyreanlæg og et reservestyreanlæg, der begge er til direktoratets tilfredshed.
b. Hovedstyreanlægget skal have fornøden styrke og tilstrækkelig kraft til at styre skibet ved største servicefart. Hovedstyreanlægget og rorstammen skal være således beregnet og udformet, at de ikke havarerer ved højeste fart agterover.
c. Reservestyreanlægget skal have fornøden styrke og tilstrækkelig kraft til at styre skibet, når dette gør manøvrefart, og skal hurtigt kunne bringes til at virke i nødstilfælde.
d. Såfremt roret bevæges maskinelt, skal dets nøjagtige stilling angives ved rorindikator på hovedstyrepladsen.
e. Hovedstyreanlægget skal kunne lægge roret over fra 35_ på den ene side til 35_ på den anden side, når skibet går frem med største servicefart. Roret skal kunne lægges over fra 35_ på en af siderne til 30_ på den anden side på 28 sekunder ved største servicefart.
f. Reservestyreanlægget skal være drevet maskinelt i de tilfælde, hvor direktoratet kræver en rorstamme med en diameter på 23 cm og derover, målt ved rorpinden.
g. Hvor hovedstyreanlægget til direktoratets tilfredshed er udført med to ens maskinelt virkende drivmekanismer med tilhørende forbindelser, og hver af disse drivmekanismer gør det muligt for styreapparatet at opfylde bestemmelserne i litra e, bortfalder kravet om reservestyreanlæg.
h. Hvor direktoratet kræver en rorstamme med en diameter på 23 cm og derover, målt ved rorpinden, skal der findes en reservestyreplads på et godkendt sted. Styreledningssystemerne fra hovedstyrepladsen og reservestyrepladsen skal være således udført, at svigten af et af systemerne ikke vil medføre, at det bliver umuligt at styre skibet ved hjælp af det andet system.
i. Der skal forefindes for skibstilsynet tilfredsstillende midler til overførsel af ordrer fra broen til reservestyrepladsen.
§ 61. Særlige bestemmelser for elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg.
a. Driftsindikatorer for motorer til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg skal være anbragt på et for skibstilsynet tilfredsstillende sted.
b. 1. Elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg skal fødes gennem to strømkredse udgående fra hovedstrømtavlen. Den ene af kredsene kan føres over nødstrømtavlen. Hver strømkreds skal være dimensioneret til at forsyne alle de motorer, som normalt er forbundet til dem, og som er i gang samtidig. Hvis der i styremaskinrummet findes omskiftere, hvorved hver strømkreds kan bringes til at forsyne en hvilken som helst motor eller kombination af motorer, skal begge strømkredsene være dimensioneret for den største belastning. Kablerne til hver strømkreds skal i hele deres længde være anbragt så langt fra hinanden som praktisk muligt.
2. Ovennævnte strømkredse og motorer må kun være forsynet med beskyttelse mod kortslutning.
2. Passagerskibe i indenrigs fart.
§ 62. De i §§ 60 og 61 indeholdte bestemmelser finder i princippet også anvendelse på passagerkibe i indenrigs fart, men direktoratet kan, når det skønnes, at disse bestemmelsers gennemførelse i det enkelte tilfælde under hensyn til rejsens nærmere beskaffenhed ville være urimelig eller upraktisk, tilstå de fornødne lempelser og afvigelser.
3. Lastskibe på 500 tons og derover.
§ 63. Almindelige bestemmelser.
a. Bestemmelserne i § 60, litra a-d finder tilsvarende anvendelse.
b. Hovedstyreanlægget skal kunne lægge roret over fra 30_ på en af siderne til 30_ på den anden side i løbet af 30 sekunder, når skibet går frem med største servicefart.
c. Reservestyreanlægget skal være drevet maskinelt i alle tilfælde, hvor direktoratet kræver en rorstamme med en diameter på 36 cm og derover, målt ved rorpinden.
d. Hvor hovedstyreanlægget til direktoratets tilfredshed er udført med to ens maskinelt virkende drivmekanismer med tilhørende forbindelser, og hver enhed opfylder bestemmelserne i § 60, litra c, kræves ikke reservestyreanlæg, forudsat at de to enheder med tilbehør under samtidig drift opfylder bestemmelserne i § 60, litra b.
§ 64. Særlige bestemmelser for elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg.
a. For lastskibe på 5.000 tons og derover gælder følgende:
1. Driftsindikatorer for motorer til elektriske og elektrohydraulise styreanlæg skal være anbragt på et for skibstilsynet tilfredsstillende sted.
2. a) Elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg skal fødes gennem to strømkredse, udgående fra hovedstrømtavlen. Den ene af kredsene kan føres over nødstrømtavlen. Hver strømkreds skal være dimensioneret til at forsyne alle de motorer, som normalt er forbundet til den, og som er i gang samtidig. Hvis der i styremaskinrummet findes omskiftere, hvorved hver strømkreds kan bringes til at forsyne en hvilken som helst motor eller konbination af motorer, skal begge strømkredsene være dimensioneret for den største belastning. Kablerne til hver strømkreds skal i hele deres længde være anbragt så langt fra hinanden som praktisk muligt.
b) Ovennævnte strømkredse og motorer må kun være forsynet med beskyttelse mod kortslutning.
b. For lastskibe på 500 tons og derover, men under 5.000 tons gælder følgende:
1. I sådanne skibe, i hvilke elektricitet er den eneste energikilde til såvel hovedstyreanlæg som reservestyreanlæg, skal bestemmelserne i litra a, 2, opfyldes; dersom reservestyreanlægget drives af en motor, der fortrinsvis anvendes til drift af andre anlæg, kan bestemmelserne i litra a, 2, b) dog fraviges, forudsat at beskyttelsesforanstaltningerne kan godkendes af direktoratet.
2. Motorer og strømkredse til elektriske og elektrohydrauliske hovedstyreanlæg må kun være forsynet med beskyttelse mod korslutning.
4. Lastskibe under 500 tons, herunder fiskeskibe og -fartøjer.
§ 65. Hvor styringen overføres mekanisk fra styreplads til rorstamme, skal der forefindes midler, der let og hurtigt kan tilkobles, således at reservestyring kan foretages i tilfælde af fejl i eller svigten af hovedstyrearrangementet.
H. Køleanlæg.
§ 66. Almindelige bestemmelser.
a. Ved køleanlæg forstås ethvert køleanlæg – bortset fra husholdningskøleskabe og -frysebokse – hvori der som kølemiddel indgår væsker eller fordråbede luftarter, hvis damptryk +30_ C overstiger 0 ato.
b. De i §§ 6-18 fastsatte bestemmelser er gældende i det omfang, de kan komme til anvendelse for køleanlæg.
§ 67. Kølemidler.
a. Som kølemiddel i skibe kan anvendes fluorerede kulbrinter (freon, arcton, frigen etc.) samt ammoniak.
b. Andre kølemidler må kun anvendes efter indhentet tilladelse fra direktoratet.
§ 68. Materialer.
a. Alle materialer anvendt i forbindelse med køleanlæg skal være modstandsdygtige og korrosionsbestandige over for såvel det anvendte kølemiddel som den anvendte smøreolie eller blandinger heraf.
b. Til anlæg, hvor det normale arbejdstryk overstiger 2 ato, skal alle beholdere (absorbere, receivere, kondensatorer, olieudskillere m.v.) være fremstillet af certifikatplade.
§ 69. Sikkerhedsventiler m.v.
a. Enhver kompressor skal på tryksiden mellem kompressoren og dennes afgangsventil være forsynet med sikkerhedsventil og/eller sprængplade, hvorfra afgangsrør skal være ført til kompressorens sugeside.
b. Alle øvrige til et køleanlæg hørende komponenter, der kan blive udsat for skadeligt overtryk, skal være forsynet med sikkerhedsventil eller sprængplade.
c. Enhver i et kølesystem anvendt beholder skal, såfremt der er mulighed for væskefyldning, og såfremt den kan afspærres fra systemet, være forsynet med sikkerhedsventil og/eller sprængplade, hvorfra afgangsrør er ført til et efter skibstilsynets skøn sikkert sted.
§ 70. Trykmålere.
Køleanlæg skal være forsynet med de for sikker overvågning nødvendige trykmålere.
§ 71. Væskestandsmålere.
På beholdere til kølemidler skal eventuelle væskestandsmålere, bortset fra solide flade skueglas indbygget i selve beholdervæggen, være forsynet med afspærringsarmatur, der lukker i tilfælde af rørbrud.
§ 72. Rum for kompressorer, receivere o. lign.
a. Rum, hvor kompressorer, receivere o. lign. er opstillet, skal være velventilerede, jfr. § 16, litra a, og udgange fra sådanne rum skal være let tilgængelige.
b. Maskineri for ammoniakkøleanlæg skal være anbragt i særskilt rum, der skal være adskilt fra den øvrige del af skibet ved skodder og selvlukkende døre udført så tætte som praktisk muligt. Dørene, der skal åbne udad, skal let og hurtigt kunne udløses fra åbenstående stilling.
c. I rum som i litra b omhandlet skal der være installeret enten et anlæg til finfordråbning af vand under tryk eller et katastrofeventilationsanlæg. Sådanne anlæg skal opfylde følgende bestemmelser:
1. Et finfordråbningsanlæg skal dække hele rummet og skal kunne betjenes fra to steder, det ene i nærheden af døren til rummet og det andet i sikker afstand fra dette. Anlægget skal umiddelbart foran betjeningsventilen eller -ventilerne holdes under det nødvendige tryk, og pumpen, der forsyner anlægget med vand, skal automatisk træde i virksomhed ved trykfald i anlæggets rørledningssystem.
2. Et katastrofeventilationsanlæg skal være adskilt fra skibets øvrige ventilationssystem og skal for køleanlæg med en fyldning på 500 kg eller derunder have en kapacitet på mindst 6 m3 luft/min./ 50 kg kølemiddel. For større anlæg skal ventilationsanlæggets kapacitet øges med yderligere 2,5 m3 luft/min. for hver 50 kg ammoniak, fyldningen overstiger 500 kg.
Anlægget skal kunne igangsættes fra to steder uden for rummet, hvoraf det ene skal være i nærheden af døren til rummet, og det andet i sikker afstand fra dette.
§ 73. Sikkerhedsforanstaltninger.
a. Døre til alle køle-, fryse- og blæserrum, i hvilke personer kan opholde sig, skal åbne udad, og dørenes lukke- og låsemekanismer skal uafhængigt af de forekommende temperaturer og temperaturforskelle kunne fungere let og sikkert ved betjening indefra også i låst tilstand.
b. Ethvert køle- og fryserum, i hvilke personer kan opholde sig, skal være forsynet med fast installeret elektrisk lys.
c. For proviantkøleanlæg gælder endvidere følgende:
1. Afbryderen for lyset skal være anbragt inde i rummet, og ved lysets tænding skal en rød kontrollampe, anbragt umiddelbart uden for kølerumsafdelingen eller på et andet af skibstilsynet godkendt sted, samtidig tændes.
2. Foruden ovennævnte kontrollampe skal der være installeret et elektrisk alarmanlæg med akustisk signalgiver anbragt på et hensigtsmæssigt sted, f. eks. i kabyssen, og betjeningskontakter for anlægget skal være anbragt umiddelbart inden for dørene i de enkelte kølerum. Signalgiveren må kun kunne afstilles fra den kontakt, hvorfra den er startet, og skal være tilsluttet en anden gruppe end lysinstallationen i rummet eller rummene.
d. 1. Ved køleanlæg, der anvender fluorerede kulbrinter som kølemiddel, og i hvilke fyldningen overstiger 75 kg, skal der forefindes et beskyttelsesudstyr bestående af et åndedrætsbeskyttelsesapparat af frisklufttypen samt en livline af tilstrækkelig længde og styrke; og ved alle ammoniakkøleanlæg yderligere øjenbeskyttelsesmidler samt handsker af læder eller gummi. Overstiger et anlægs fyldning uanset kølemidlets art 400 kg, skal der forefindes et yderligere beskyttelsesudstyr som ovenfor omhandlet.
2. Åndedrætsbeskyttelsesapparater skal opbevares beskyttet mod støv, fugtighed og varme, og de skal sammen med det øvrige beskyttelsesudstyr opbevares klar til brug på passende sted uden for de rum, hvor de skal benyttes.
3. De til et skib hørende brandudrustninger kan ikke indgå i ovennævnte udstyr.
e. Ved anlæg med fluorerede kulbrinter som kølemiddel skal der på et iøjnefaldende sted være anbragt advarselsskilt mærket „Tobaksrygning medfører forgiftningsfare“.
§ 74. Beskrivelse og mærkning m.v.
a. Til vejledning for maskinpersonalet skal der om bord findes en fuldstændig plan over køleanlægget med tilhørende beskrivelse og betjeningsregler.
b. Køleanlæggets forskellige trykkomponenter skal kunne identificeres, og med hensyn til mærkning af trykbeholdere finder de i § 47 fastsatte bestemmelser tilsvarende anvendelse.
I. Syn og undersøgelser.
§ 75. I almindelighed.
Med hensyn til syn, prøver og undersøgelser af de i denne bekendtgørelse omhandlede anlæg m.v. henvises til afdeling F i bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.
§ 76. Undersøgelser og trykprøver af køleanlæg.
Med hensyn til undersøgelser og trykprøver af køleanlæg gælder følgende:
a. Ethvert nyt køleanlæg skal, forinden det tages i brug, underkastes såvel en væsketrykprøve som en lufttrykprøve i overensstemmelse med nedenstående regler.
1. Ammoniak- og Freon 22-anlæg (NH3 og CHF2CI).
a) Alle kompressorers cylindre/cylinderforinger, topstykker og stopventiler m.v. skal prøves med et væsketryk på 42 ato og derefter med luft ved 21 ato nedsænket i vand. Krumtaphuse, som udsættes for kølemidlets gastryk, skal prøves med et væsketryk på 21 ato og derefter med luft ved 10,5 ato nedsænket i vand.
b) Fordamperrør skal prøves med et væsketryk på 105 ato og derefter med luft ved 35 ato nedsænket i vand.
c) Kondensatorer, svejste beholdere og andre dele af anlægget, der er udsat for kølemidlets gastryk, skal prøves med et væsketryk på 35 ato og derefter med luft ved 17,5 ato nedsænket i vand.
2. Anlæg for andre fluorerede kulbrinter end Freon 22.
Alle dele, der er udsat for kølemidlets gastryk, skal prøves med et væsketryk på 2 gange damptrykket af kølemidlet ved + 50_ C og derefter med luft ved et gastryk svarende til kølemidlets tryk ved + 50_ C nedsænket i vand.
b. Såfremt det er vanskeligt at prøve større maskindele ved nedsænkning i vand, kan sådanne dele pumpes op med luft og dampe, hidrørende fra anlæggets kølemiddel, og prøves ved hjælp af lakmus eller svovlpinde, henholdsvis prøvelampe, alt efter om prøvningen er udført med ammoniak eller fluorerede kulbrinter. Prøverne kan efter omstændighederne foretages med sæbevand.
c. Prøvetryk for andre kølemidler end de ovenfor angivne fastsættes i hvert enkelt tilfælde af direktoratet.
d. Forinden et køleanlæg som nyt eller efter ombygning eller større reparation tages i brug, skal det have bestået en tæthedsprøve med luft og/eller kølemiddeldamp under et tryk, der så vidt muligt svarer til det pågældende kølemiddels damptryk ved + 50_ C.
e. Statens skibstilsyns undersøgelser og prøver kan bortfalde, for så vidt der foreligger attest fra et af direktoratet godkendt firma og/eller et anerkendt klassifikationsselskab om, at de omhandlede undersøgelser og prøver er foretaget med tilfredsstillende resultat.
J. Ikrafttrædelses- og andre bestemmelser.
§ 77. a. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1969.
b. Bekendtgørelse nr. 396 af 15. november 1952 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. samt § 69, litra c, § 70, § 84, litra c og d, § 93, litra b-d, § 136, 2. pkt., og § 367 i bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. ophæves.