Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
28. apríl 2010Nr. 453
Bekendtgørelse for Færøerne om værgemål, sum seinast broytt við kunngerð nr. 36 frá 31. mars 2020
I medfør af §§ 28-30 og § 40 i værgemålsloven, jf. anordning nr. 397 af 20. april 2010 om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven, fastsættes:
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. 1) Tilsynet med værgen føres af Familjufyrisitingini.
Stk. 2. 1) Værgen skal efter anmodning give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og skal efterkomme pålæg fra Familjufyrisitingini og Kærunevndini í almanna- familju- og heilsmmálum.
Stk. 3. 1) Bliver Familjufyrisitingin gennem en henvendelse eller på anden måde opmærksom på forhold, som må antages at stride mod interesserne for den, der er under værgemål, skal Familjufyrisitingin iværksætte en undersøgelse af forholdene.
§ 2. 2) Ásetingarnar í kapittul 2 og 3 eru galdandi fyri verjumál fyri ómyndug og fyri fíggjarlig viðurskifti fevnd av øðrum verjumálum fyri vaksin sambært kapittul 1 og 2 í anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 gælder tillige for særlige værgemål efter værgemålslovens §§ 47-49 i det omfang, det er foreneligt med værgemålets midlertidige karakter.
Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder tillige for båndlagte midler, der er omfattet af et værgemål.
Kapitel 2
Værgens pligter
Registrering, notering og tinglysning
§ 3. Ved værgemålets begyndelse skal værgen udarbejde en fortegnelse over samtlige aktiver og passiver, der er omfattet af værgemålet. Det samme gælder, hvis der senere i medfør af værgemålslovens § 9 træffes beslutning om at udvide værgemålet til at omfatte yderligere aktiver og passiver.
Stk. 2. Løsøre skal dog kun medtages, hvis det er særlig værdifuldt.
Stk. 3. 1) Fortegnelsen skal indsendes til Familjufyrisitingina sammen med det første regnskab.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke, hvis forældre er værger for deres mindreårige hjemmeboende børn.
§ 4. Forvalter værgen et kontant beløb, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal det indsættes på en konto i et pengeinstitut oprettet i navnet på den, der er under værgemål. Værgen skal lade kontoen påtegne om, at den er inddraget under værgens forvaltning.
Stk. 2. Forvalter værgen fondsaktiver, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, og er de registrerede i en værdipapircentral, skal værgen lade registrere, at aktiverne er inddraget under værgens forvaltning. Fondsaktiver, bortset fra obligationer, skal tillige så vidt muligt noteres på navn med oplysning om, at aktiverne forvaltes af værgen.
Stk. 3. Forvalter værgen værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen lade papirerne påtegne om, at de er inddraget under værgens forvaltning, og skal så vidt muligt lade dem notere på navn.
Stk. 4. Forvalter værgen pantebreve i fast ejendom, skal værgen, ud over den påtegning, der er nævnt i stk. 3, lade pantebrevene påtegne om, at meddelelser i henhold til kapitel 51 i lov om rettens pleje for Færøerne og andre meddelelser, der ifølge loven skal tilgå pantekreditor, fremtidig skal sendes til værgen. Påtegningen skal tinglyses.
§ 5. Værgen skal lade en dom efter værgemålslovens § 6 om fratagelse af den retlige handleevne tinglyse i personbogen.
Stk. 2. Hvis en umyndig ejer eller erhverver fast ejendom, skal værgen lade umyndigheden tinglyse på ejendommen.
Stk. 3. Anmeldelsen til tinglysning skal ske straks efter værgemålets etablering eller erhvervelsen af ejendommen.
Godkendelse af særlige dispositioner
§ 6. 1) Værgen skal have Familjufyrisitingarinnar godkendelse til at
1) erhverve eller afhænde fast ejendom,
2) behæfte den faste ejendom med pant eller usædvanlig servitut, eller
3) bortforpagte eller udleje den faste ejendom på usædvanlige vilkår, herunder i usædvanlig lang tid.
§ 7. 1) Værgen skal have Familjufyrisitingarinnar godkendelse til at stifte gæld udover, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er under værgemål.
§ 8. 1) Værgen skal have Familjufyrisitingarinnar godkendelse til at yde gaver af indtægten. Godkendelse kræves dog ikke, hvis gaven har en ubetydelig værdi.
§ 9. 1) Værgen skal have Familjufyrisitingarinnar godkendelse til at afslå en gave eller give afkald på arv eller legat. Godkendelse kræves dog ikke, hvis gaven, arven eller legatet har en ubetydelig værdi.
§ 10. 1) Værgen skal i øvrigt have Familjufyrisitingarinnar godkendelse til enhver usædvanlig disposition.
Stk. 2. 1) Værgen kan dog indgå forlig uden Familjufyrisitingarinnar godkendelse, hvis
1) forliget er indgået under en retssag, og
2) det af retsbogen fremgår, at forliget svarer til rettens forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for at være i den pågældendes interesse.
Stk. 3. Reglen i stk. 2 gælder også for forlig, der indgås for Tvistighedsnævnet, jf. lagtingslov om erhvervsuddannelser.
§ 11. Reglerne i §§ 6-10 finder også anvendelse under skiftebehandling af dødsboer, hvor en person under værgemål er arving eller legatar.
Værgens regnskaber
§ 12. Værgen skal føre regnskab over sin administration af indtægter, der tilkommer den, som er under værgemål (indtægtsregnskab). Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 2. Indtægtsregnskabet skal indeholde oplysninger om indtægter og udgifter, oplysning om indeståendet på en eventuel konto, der er inddraget under værgens forvaltning, samt oplysning om et eventuelt overskud, som er overført eller skal overføres til formuen.
§ 13. Forvalter værgen midler, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen føre et regnskab over denne del af formuen (formueregnskab). Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 2. Formueregnskabet skal indeholde en opgørelse af de forvaltede midler med angivelse af årets tilgang og afgang.
§ 14. Faste og andre professionelle værger skal med hensyn til regnskaber og bogføring iagttage god regnskabs- og bogføringsskik.
Stk. 2. Advokater, der virker som faste eller andre professionelle værger, er underlagt lagtingslov om bogføring m.v. og Advokatsamfundets vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede midler.
§ 15. 1) Indtægtsregnskabet, jf. § 12, og et eventuelt formueregnskab, jf. § 13, skal indsendes til Familjufyrisitingina.
Stk. 2. Regnskabet skal indsendes inden 1. juni det følgende år.
§ 16. Formueregnskabet skal kun indsendes, såfremt midlerne, som værgen forvalter, er på 75.000 kr. eller derover.
Stk. 2. Indtægtsregnskabet for mindreårige skal kun indsendes i kalenderår, hvor den indtægt, som værgen har modtaget, overstiger 60.000 kr. Det er dog en betingelse,
1) at den mindreåriges far eller mor eller begge i forening er værge, og
2) at den mindreårige har boet hos en eller begge værger i 9 måneder af året.
Stk. 3. Reglen i stk. 2 gælder også for værgemål for voksne hjemmeboende børn.
Stk. 4. 1) Familjufyrisitingin kan tillade, at reglen i stk. 2 anvendes, selvom værgen ikke er en af den mindreåriges forældre.
§ 17. 1) Familjufyrisitingin kan, uanset reglerne i § 16, til enhver tid pålægge en værge at indsende regnskab, hvis der skønnes at være særlig grund dertil.
§ 18. 1) Familjufyrisitingin reviderer de regnskaber, som værgen indsender i medfør af § 15. Gennemgangen og den fornødne bilagsmæssige kontrol afpasses efter beløbenes størrelse og omstændighederne i øvrigt.
§ 19. Ved værgemålets ophør skal værgen aflægge regnskab over for den, der var under værgemål, eller den pågældendes dødsbo. Overgår værgemålet til en ny værge, aflægges regnskab over for denne.
Begrænsning af udbetaling af indtægter
§ 20. 1) Familjufyrisitingin kan helt eller delvist standse udbetalingen af indtægter til værgen, såfremt værgen ikke indsender regnskab, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.
Forvaltning af midler
§ 21. Værgen forvalter midler efter reglerne i lagtingslov om forvaltning af umyndiges midler og personer under værgemål m.v. og regler fastsat i medfør heraf, jf. værgemålslovens § 35, stk. 1.
Kapitel 3
Ikrafttræden m.v.
§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2010.
Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på regnskaber for 2010 og senere.
Justitsministeriet, den 28. april 2010
Lars Barfoed
/ Lennart Houmann
1) Broytt við kunngerð nr. 113 frá 23. juli 2018, har § 2 ljóðar soleiðis: “Henda kunngerð kemur í gildi 29. juli 2018 og er galdandi fyri roknskapir fyri 2018 og seinni.”. Hendan ásetingin er broytt við kunngerð nr. 130 frá 27. september 2018, har “og er galdandi fyri roknskapir fyri 2018 og seinni” verður strikað.
2) Broytt við kunngerð nr. 36 frá 31. mars 2020.