Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
18. mai 1960Nr. 200
Lov om børns retsstilling, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 175 frá 21. desember 2021 1) 2) 3) 4)
Kapitel 1. Faderskab.
§ 1. Ægtebørn er børn af forældre, som på avlingstiden levede i eller senere har indgået ægteskab med hinanden.
§ 2. Et barn, der kan være avlet under moderens ægteskab, anses som barn af ægtemanden. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at moderen har haft samleje med en anden, og det må antages, at barnet er avlet af denne, eller hvis det på grund af barnets arveanlæg eller af anden særlig grund kan anses som sikkert, at ægtemanden ikke er barnets fader.
Stk. 2. Levede ægtefællerne på avlingstiden separeret, eller var samlivet mellem dem ophævet på grund af uoverensstemmelse, gælder reglen i stk. 1 kun, såfremt det godtgøres, at de inden for avlingstiden har haft samleje med hinanden.
§ 3. Et barn, der fødes, efter at moderen har indgået ægteskab, men som må være avlet forinden, anses som barn af ægtemanden. Rejses der faderskabssag, gælder dette dog kun, såfremt ægtemanden efter reglen i § 6 kunne anses som fader til barnet.
§ 4. Indgår moderen til et barn uden for ægteskab ægteskab med den mand, hvis faderskab er fastslået, bliver barnet ægtebarn.
§ 5. Sag om faderskab til de i §§ 2-3 omhandlede børn kan rejses af ægtemanden, moderen, barnet eller en for barnet beskikket værge.
Stk. 2. Sagen skal anlægges senest 3 år efter barnets fødsel. Det gælder dog ikke en sag, som anlægges af barnet, efter at det er fyldt 18 år.
Stk. 3. Retten på Færøerne kan tillade, at sag anlægges efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., såfremt der anføres ganske særlige grunde for, at faderskabssag ikke er anlagt tidligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for, at faderskabssag anlægges, og det endvidere må antages, at sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.
§ 6. Som fader til et barn uden for ægteskab anses den, der inden for avlingstiden har haft samleje med moderen, medmindre der foreligger omstændigheder, som gør det lidet sandsynligt, at han er barnets fader.
Stk. 2. Har moderen inden for avlingstiden haft samleje med flere mænd, kan en sagsøgt dog kun anses som fader til barnet, såfremt der er væsentlig større sandsynlighed for, at barnet er avlet af ham end af en anden.
§ 7. Faderskab til børn uden for ægteskab skal søges fastslået i overensstemmelse med reglerne i §§ 8-12, jfr. dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. Er barnet ikke levende født, finder reglerne kun anvendelse, såfremt der rejses krav om bidrag i henhold til § 19.
§ 8. 5) En uden for ægteskab besvangret kvinde kan ved henvendelse til Familjufyrisitingina forinden fødslen begære faderskabssag rejst mod den mand, hun opgiver som fader til barnet.
Stk. 2. Uanset om begæring er fremsat i henhold til stk. 1, skal den læge eller jordemoder, der har bistået ved fødslen, inden 14 dage gøre anmeldelse om denne til mødrehjælpsinstitutionen.
§ 9. 5) (Strikað).
§ 10. 5) Moderen skal inden 1 måned efter barnets fødsel over for Familjufyrisitingini opgive, hvem der er eller kan være barnets fader.
Stk. 2. 5) Familjufyrisitingin kan fritage moderen for den i stk. 1 omhandlede oplysningspligt, medmindre det må anses for stridende mod barnets tarv, at faderskabet ikke oplyses.
§ 11. 5) 6) 7) Faðirskapurin verður staðfestur, um fráboðaði pápin í eini skrivligari váttan til Familjufyrisitingina viðurkennir at vera pápi at barninum. Áðrenn viðurkenningina verður hann kunnaður um rættarvirknaðin av at vátta faðirskapin, umframt at hann kann krevja, at málið verður avgjørt í rættinum. Er fráboðaði pápin aldursómyndugur, er neyðugt við samtykki frá verjanum fyri at vátta faðirskapin. Ásetingin í § 303, stk. 1, 2. pkt. í lov for Færøerne om rettens pleje er somuleiðis galdandi.
Stk. 2. Opnås der ikke anerkendelse af faderskabet, henvises sagen til afgørelse ved retten. Det samme gælder, såfremt det er oplyst, at moderen i avlingstiden har haft samleje med flere, eller det i øvrigt findes betænkeligt at modtage den opgivne faders anerkendelse af faderskabet, jfr. § 6.
Stk. 3. 5) Landsstýrismaðurin kan bestemme at anerkendelse af faderskab afgivet i udlandet ligestilles med en her i landet truffet afgørelse.
§ 12. Er faderskabssag ikke rejst i medfør af foranstående bestemmelser, kan sag ved barnets fødsel eller senere rejses af moderen, barnet eller dettes værge eller af de i § 18, stk. 2, nævnte personer og institutioner.
Kapittul 1 a 8)
Sammóðir
Skráseting av sammóður í sambandi við føðing
§ 12 a. Eigur kvinna eitt barn, verður hjúnafelagin ella makin sammóðir at barninum, um hon og móðirin skrivliga boða frá, at tær saman taka á seg umsorgan og ábyrgd av barninum og treytirnar í § 12 b eru fylgdar. Skrásetingin av sammóður verður gjørd í Familjufyrisitingini.
Stk. 2. Ásetingin í stk. 1 er eisini galdandi, um hjúnafelagin ella makin er deyður, áðrenn barnið verður føtt, men eftir at móðirin hevur fingið viðgerð við eftirgjørdum gitnaði og treytirnar í § 12 b eru fylgdar.
Stk. 3. Um barnið er deyðføtt ella doyr áðrenn skráseting av føðing, kann ein kvinna verða sett sum sammóðir at barninum, um treytirnar í § 12 b eru fylgdar.
Treytir fyri skráseting sum sammóðir
§ 12 b. Sammóðurskapur er treytaður av, at ein kvinna hevur fingið viðgerð við eftirgjørdum gitnaði av heilsustarvsfólki ella undir ábyrgd av heilsustarvsfólki, at hennara kvinnuligi hjúnafelagi ella samlivi hevur givið samtykki til viðgerðina og at mett verður, at barnið er vorðið til við hesi viðgerð.
Stk. 2. Er kvinna vorðin við barn við eftirgjørdum gitnaði, kann hjúnafelagin ella makin skrásetast sum sammóðir við føðing, um hon skrivliga hevur váttað hetta hjá Familjufyrisitingini sbr. stk. 4.
Stk. 3. Er talan um eftirgjørdan gitnað saman við ávísum kendum sáðgeva, hevur hesin rættindi og skyldur sum pápi at barninum. Tó kann hann skrivliga frásiga sær hesi rættindi og hjúnafelagin ella makin hjá móðurini kann gerast sammóðir og sostatt taka á seg rættindi og skyldur sum foreldur. Fráboðast skal skrivliga til Familjufyrisitingina.
Stk. 4. Skrásetingin sum sammóðir skal gerast hjá Familjufyrisitingini í seinasta lagi 20 vikur eftir gitnað.
Stk. 5. Verður kvinna skrásett sum sammóðir, átekur hon sær rættindi og skyldur sum foreldur.
Stk. 6. Skráseting um sammóðurskap, sbr. stk. 4, er treytað av, at móðirin og sammóðirin eru aldursmyndigar.
Stk. 7. Tær kvinnur, sum hava fingið børn, áðrenn løgtingslógin kemur í gildi, og sum annars høvdu lokið treytirnar í lógini, kunnu søkja Familjufyrisitingina um sammóðurskap sambært hesi lóg.
Stk. 8. Sammóðurskapur staðfestur í útlandinum er galdandi sambært hesi lóg, um ikki serlig viðurskifti tala ímóti. Familjufyrisitingin tekur avgerð í hesum málum.
Mál um sammóðurskap
§ 12 c. Er sammóðurskapur skrásettur hjá Familjufyrisitingini, sbrt. hesum kapitli, kann sakarmál leggjast fyri rættin av móðurini, sammóðurini ella verjanum hjá barninum, áðrenn seks mánaðir eftir at barnið er føtt.
Stk. 2. Er sammóðurskapur skrásettur hjá Familjufyrisitingini, sbrt. hesum kapitli, kann sakarmál leggjast fyri rættin av deyðsbúnum hjá sammóðurini, áðrenn seks mánaðir eftir, at barnið er føtt. Hetta er tó ikki galdandi, um mett verður, at sammóðirin hevur viðurkent sammóðurskapin.
Kapitel 2. Barnets forsørgelse.
§ 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv.
Stk. 2. 5) Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan Familjufyrisitingin pålægge ham at udrede bidrag til barnets underhold.
§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag. Er barnet avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold.
Stk. 2. 5) Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre Familjufyrisitingin bestemmer andet.
Stk. 3. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år.
Stk. 4. Bidraget erlægges halvårsvis forud, medmindre andet bestemmes. Barnets bortadoption eller død medfører ikke fritagelse for nogen del af bidraget for den pågældende bidragsperiode.
§ 15. Særligt bidrag kan pålægges i anledning af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning.
Stk. 2. 5) Bidrag i henhold til stk. 1 kan kun fastsættes, såfremt begæring fremsættes for Familjufyrisitingini inden 3 måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig grund for overskridelse af fristen.
§ 16. 5) Familjufyrisitingin kan til enhver tid ændre et bidrag, når der fremkommer grundet begæring herom. Bidrag, der er forfaldet før begæringens fremsættelse, kan dog kun ændres, når ganske særlige omstændigheder foreligger.
Stk. 2. Bidrag kan kun, når særlige grunde taler derfor, pålægges for en tid, der ligger mere end 1 år forud for begæringens fremsættelse.
§ 17. 5) Aftaler om bidrag til barnet er ikke til hinder for, at der træffes anden afgørelse af Familjufyrisitingini, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller når forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets tarv.
§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet.
Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed eller institution.
Kapitel 3. Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.
§ 19. 5) 8) Familjufyrisitingin kan pålægge faderen ella sammóðurina at udrede bidrag til udgifterne ved fødslen og moderens underhold 2 måneder før og 1 måned efter fødslen. Under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af moderens sygdom forårsaget ved svangerskabet eller fødslen, kan bidrag pålægges for indtil 4 måneder før og 9 måneder efter fødslen. Bidraget kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt.
Stk. 2. 5) Endvidere kan Familjufyrisitingin pålægge den, der har eller kan have besvangret en kvinde, at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter.
Stk. 3. 5) Bidrag efter denne paragrafs stk. 1 forfalder, hvis barnet er født, straks ved bidragsfastsættelsen og ellers til de af Familjufyrisitingini nærmere bestemte tidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder straks. Bestemmelsen i § 16, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede bidrag.
Stk. 4. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer moderen eller den offentlige myndighed eller institution, der har afholdt de pågældende udgifter.
Kapitel 4. Forskellige bestemmelser.
§ 20. Undladelse af at afgive de i § 10, stk. 1, omhandlede oplysninger straffes med bøde.
§ 21. 5) Landsstýrismaðurin fastsætter de til lovens gennemførelse nødvendige forskrifter.
Stk. 2. Bidragsresolutioner og overenskomster vedrørende de i loven omhandlede bidrag er fritaget for stempelafgift.
§ 21 a. 5) 9) Avgerðir hjá Familjufyrisitingini sambært hesi lóg kunnu kærast til Føroya Kærustovn innan 4 vikur eftir, at kærarin hevur fingið fráboðan um avgerðina.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1961.
Fra samme dato ophæves, jfr. dog stk. 2-4, lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab og lov nr. 132 af 7. maj 1937 om ægtebørn.
Stk. 2. Bestemmelserne i kap. 1 og 3 finder med undtagelse af § 5 kun anvendelse med hensyn til børn født efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 5 finder anvendelse også for børn født før lovens ikrafttræden. Det samme gælder bestemmelserne i kapitel 2, dog kun med hensyn til bidrag for tiden efter dette tidspunkt. Reglerne i § 14-18 finder anvendelse, også hvor en enkelt mand i henhold til den tidligere gældende lovgivning er anset som bidragspligtig til barnet. Aftaler indgået før lovens ikrafttræden omfattes ikke af bestemmelsen i § 17.
Stk. 3. 5) Bidrag, der i medfør af § 14, stk. 2, jfr. § 22, stk. 2, i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er pålagt flere personer til et barn uden for ægteskab, tilfalder landskassan. Der tilkommer barnet det til enhver tid gældende normalbidrag, indtil det fylder 18 år eller indgår ægteskab. Familjufyrisitingin kann áseta stuðul frá landskassanum til tey endamál, sum eru nevnd í § 14, stk. 3 og § 15, stk. 1 í hesi lóg. Retten til at modtage normalbidraget og til at søge fastsat særlige bidrag har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Bidragene udbetales, indkræves og inddrives efter tilsvarende regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige. Landskassin refunderer udgifterne. De beføjelser og pligter, der i medfør af lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er henlagt til landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, varetages af landsstyrets socialforvaltning.
Stk. 4. Bestemmelserne i den hidtil gældende lovgivning anvendes i alle tilfælde, hvor denne lov ikke anvendes efter stk. 2 og 3, samt med hensyn til de forhold, der er nævnt i § 2 og § 26 i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1969.
§ 23. 5) (Strikað).
1) Sat i kraft ved kongelig anordning nr. 367 af 29. november 1962, der er sålydende: “§ 1. Lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling sættes i kraft på Færøerne fra 1. januar 1963. Indtil der på Færøerne oprettes mødrehjælpsinstitutioner eller tilsvarende institutioner, træder politiet (landfogden og sysselmændene) i deres sted. § 2. Indtil reglerne svarende til kap. 42a i lov om rettens pleje som ændret ved lov nr. 201 af 18. maj 1960 måtte være indført på Færøerne, gælder om genoptagelse af faderskabssager de hidtil gældende regler.”
2) Ændret ved lov nr. 38 af 9. februar1972, som ikraftsat ved kongelig anordning nr. 13 af 18. januar 1982. Lovens § 2 er sålydende: “Stk. 1. Bidragsfondens midler indgår i stats kassen. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om bidragsfondens afvikling og bidragssagernes overførsel til de sociale udvalg.”
3) Ændret ved lov nr. 92 af 23. februar 1988.
4) Broytt við anordning nr. 398 frá 20. apríl 2010, har § 13 ljóðar soleiðis: “Anordningen træder i kraft den 1.maj 2010.”
5) Broytt við løgtingslóg nr. 78 frá 29. mai 2017, har § 14 ljóðar soleiðis: “Stk. 1. Hendan løgtingslóg kemur í gildi ólavsøkudag 2018. Stk. 2. Mál, sum á yvirtøkudegnum verða viðgjørd av einum ríkismyndugleika, verða avgreidd av Familjufyrisitingini. Mál, sum ein ráðharri í Danmark viðgerð, verða tó avgreidd av Kærunevndini í almanna-, familju- og heilsumálum. Harafturat tekur Familjufyrisitingin sær av øllum fyrispurningum um avgreidd mál, sum fylgja við yvirtøkuni, og sum ein ríkismyndugleiki fram til yvirtøkuna hevði ábyrgdina av. Stk. 3. Um so er, at tað út frá einari ítøkiligari meting verður hildið óskynsamt, at ein føroyskur myndugleiki avgreiðir eitt verserandi mál, verður hetta avgreitt av viðkomandi myndugleika í Danmark. Danski myndugleikin boðar avvarðandi føroyska myndugleika frá hesum.”
6) Broytt við løgtingslóg nr. 33 frá 12. mars 2020, har § 2 ljóðar soleiðis: “Stk. 1. Henda løgtingslóg kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd. Fram til 1. januar 2021 er tilvísingin í § 1, nr. 1 til rættargangslógina § 257, stk. 1, 2. pkt. Stk. 2. Landsstýrismaðurin ásetir í kunngerð, nær § 1, nr. 2 kemur í gildi.”
§ 11, stk. 1 ljóðaði soleiðis áðrenn broytingina:
“§ 11. Faderskabet anses for fastslået, såfremt den opgivne fader under personligt møde for Familjufyrisitingini anerkender at være fader til barnet. Forinden anerkendelsen gøres han bekendt med retsvirkningerne af denne samt med, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene. Er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves værgens samtykke til anerkendelsen. Bestemmelsen i retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. punktum, finder herved tilsvarende anvendelse.”
7) Broytt við løgtingslóg nr. 91 frá 7. juni 2020, har § 79 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2021.” Red. Hendan broytingin er ikki gjørlig at skrivað inn í ásetingina vegna broytingina, ið varð gjørd við løgtingslóg nr. 33 frá 12. mars 2020.
8) Broytt við løgtingslóg nr. 175 frá 21. desember 2021, har § 5 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2022.”
9) Broytt við løgtingslóg nr. 159 frá 10. desember 2021, har § 43 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2022. Samstundis fer løgtingslóg nr. 47 frá 23. mars 1993 um kærunevnd í almanna-, familju- og heilsumálum úr gildi.”