Rættarregluevni (einans høvuðslógir og galdandi lógir):
Rættarreglubólkur:
Gildisstøða:
Ár:
Felagsmál / Sermál:
Mál:
Myndugleiki:
Um rættarregluna
  • Bólkur: Lovbekendtgørelse
  • Gildisstøða: Galdandi
  • Felagsmál/Sermál: Sermál
  • Myndugleiki: Almannamálaráðið
  • Útgávudagur: 02-03-1988
Valmøguleikar
Tín lógalisti

2. marts 1988Nr. 100

Lovbekendtgørelse om offentlig forsorg, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 53 frá 4. mai 2017

(Forsorgarlógin) 1)

Hermed bekendtgøres lov nr. 56 af 15. marts 1967 for Færøerne om offentlig forsorg, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 29. marts 1977, med de ændringer, der følger af lov nr. 541 af 31. oktober 1977, lov nr. 246 af 8. juni 1983 og lov nr. 718 af 18. november 1987 (§ 4).

Kapitel I

Forsørgelsespligten

§ 1. Det offentlige er forpligtet til at komme enhver til hjælp, som ikke er i stand til at skaffe sig og sine det fornødne til livets ophold, samt til at yde den, der ikke selv kan afholde udgiften, hjælp til kur og pleje i sygdomstilfælde og til at yde hjælp i andre tilfælde, hvor det er bestemt i denne lov. Det skal herved tilstræbes i stedet for understøttelse at skaffe den, der søger hjælp, mulighed for erhvervsmæssigt arbejde eller om fornødent at yde hjælp til at udvikle eller genoprette hans erhvervsevne, således at han kan blive i stand til at forsørge sig selv og opfylde sine forpligtelser.

Stk. 2. Der skal efter regler, som fastsættes af Landsstyret, gives befolkningen vejledning om rettigheder efter den sociale lovgivning.

Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at der skal kunne ydes råd og vejledning i spørgsmål af forsorgsmæssig og personlig art.

Stk. 4. Ydes der mere end rent midlertidig hjælp til en udlænding, træffes der bestemmelse om, hvorvidt han skal hjemsendes. En kvinde, der ikke har dansk indfødsret, er ligestillet med en indfødt.

Stk. 5. Der kan ved overenskomst gives fremmede landes statsborgere ret til hjælp efter denne lov, således at hjemsendelse ikke kan finde sted under henvisning til, at sådan hjælp er ydet.

§ 2. Enhver mand og kvinde er over for det offentlige forpligtet til at forsørge sin ægtefælle samt sine børn under 18 år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ægtefællers indbyrdes forsørgelsespligt over for det offentlige ophører, såfremt ægteskabet ophæves endeligt. Forsørgelsespligten over for et barn bortfalder ved adoption, ved at det indgår ægteskab, eller i tilfælde af en datters svangerskab fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen.

§ 3. Når det offentlige yder hjælp til en person under 18 år i forbindelse med ophold uden for hjemmet, kan der afkræves forældremyndighedens indehaver betaling til hel eller delvis dækning af hjælpen. Betalingen fastsættes under hensyn til den betalingspligtiges arbejdsmuligheder, hjælpens omfang og andre omstændigheder, som egner sig til at blive taget i betragtning.

Stk. 2. På samme måde kan det bestemmes, at en ægtefælle helt eller delvis skal bære de udgifter, der er forbundet med den anden ægtefælles forsørgelse uden for hjemmet i henhold til denne lov. Er det ved forsorgens etablering eller bliver det senere pålagt vedkommende ægtefælle at svare bidrag i henhold til lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller, eller er der indtrådt separation, gælder reglerne i § 6.

Stk. 3. Betaling i overensstemmelse med foranstående bestemmelser kan tillige kræves af den, der er under forsorg uden for sit hjem.

§ 4. Den hjælp, der af det offentlige ydes en person, over for hvem en anden har forsørgelsespligt, betragtes i det omfang, den overstiger en i henhold til § 3 ydet betaling, tillige som oppebåret af denne sidste.

§ 5. Den fastsatte betaling kan ændres, når forholdene har forandret sig. Undtagelsesvis kan en forfalden ydelse for et kortere tidsrum helt eller delvis eftergives.

Stk. 2. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan det for 1 år ad gangen undlades at kræve betaling.

§ 6. Er det i henhold til lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns retsstilling pålagt en person at svare bidrag til en anden person, der modtager hjælp, kan det offentlige for et til hjælpen svarende beløb indtræde i kravet mod den bidragsskyldige. Dette gælder også, selv om der efter reglerne i § 2 ikke længere består forsørgelsespligt i forhold til det offentlige.

Stk. 2. Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller til at kræve et allerede fastsat bidrag forhøjet.

Stk. 3. Ved den i stk. 2 nævnte fastsættelse eller forhøjelse af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, såfremt denne må anses for indgået med det formål at hindre det offentlige i at udøve de i denne paragraf omhandlede beføjelser.

§ 7. (Strikað).

Kapitel II

Forsørgelsesstedet

§ 8. Den kommune, hvor en person opholder sig, er hans forsørgelsessted. Herfra gælder følgende undtagelser:

1)   En person, der er indlagt i et offentligt eller privat sygehus, i en af det offentlige drevet eller anerkendt institution eller på anden måde er anbragt for offentlig regning, har forsørgelsessted i den kommune, hvor han havde ophold ved indlæggelsen.

2)   En person, som modtager hjælp i henhold til § 9 eller § 13, og som inden for de sidste 3 måneder under ophold i en anden kommune har fået hjælp dér efter nævnte bestemmelse, har forsørgelsessted i sidstnævnte kommune, indtil der er forløbet 3 måneder efter, at der senest er ydet ham sådan hjælp i den kommune, han er flyttet til.

3)   En person, der i den kommune, hvor han tidligere har haft ophold, har fået hjælp til flytning, uden at betingelserne i § 19 er opfyldt, har i 2 år efter flytningen, eller indtil der er forløbet et tidsrum af 3 måneder, i hvilket der ikke er ydet hjælp, forsørgelsessted i denne kommune.

4)   Et barn, der for privat regning er anbragt i en anerkendt institution, har forsørgelssted i den kommune, hvor forsørgeren opholder sig.

Stk. 2. En person med dansk indfødsret, som fra Færøerne flytter til udlandet, bevarer forsørgelsessted i den kommune, hvor han senest har haft ophold.

Kapitel III

Kontanthjælp

Forbigående hjælp

§ 9. 2) 3) 4) Når en person på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, ophør af samlivet med ægtefællen, væntandi arbeiðsmøguleikar (ingen dansk tekst) eller andre ændringer i sine forhold i en begrænset tid er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, og udgifterne hertil ikke dækkes gennem dagpenge eller pensionsydelser, kan der ydes en sådan hjælp af det offentlige, at det modvirkes, at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes.

Stk. 2. 4) 5) 6) 7) Stuðul til uppihald sambært stk. 1 verður veittur sambært fylgjandi ásetingum:

1)   Persónur, ið býr einsamallur og hevur forsyrgjaraskyldu mótvegis barni, fær 90% av dagpeningaupphæddini um mánaðin.

2)   Persónur, ið er sambúgvandi og hevur forsyrgjaraskyldu mótvegis barni, fær 70% av dagpeningaupphæddini um mánaðin.

3)   8) Persónur 25 ár og eldri, ið býr einsamallur og ikki hevur forsyrgjaraskyldu mótvegis barni, fær 75% av dagpeningaupphæddini um mánaðin.

4)   8) Persónur 25 ár og eldri, ið er sambúgvandi og ikki hevur forsyrgjaraskyldu mótvegis barni, fær 50% av dagpeningaupphæddini um mánaðin.

5)   Persónur yngri enn 25 ár, ið ikki býr hjá einum ella báðum foreldrum og ikki hevur forsyrgjaraskyldu mótvegis barni, fær 40% av dagpeningaupphæddini um mánaðin.

6)   9) Persónur yngri enn 25 ár, ið býr hjá einum ella báðum foreldrum og ikki hevur forsyrgjaraskyldu mótvegis barni, fær 22% av dagpeningaupphæddini um mánaðin.

Stk. 3. 4) 7) Dagpeningaupphædd sbrt. stk. 2 og § 13 er hægsta útgjald sambært lóg um dagpening vegna sjúku v.m., frítíðarløn ikki íroknað. Sambúgvandi sbrt. stk. 2 er at skilja sum persónur, sum býr saman við øðrum vaksnum persónum.

Stk. 4. 10) 11) 7) Í serligum førum, og bert tá talan er um persón við fleiri enn tveimum børnum at uppihalda, kann Almannastovan taka avgerð um, at persónur í eitt avmarkað tíðarskeið fær hægri veiting, enn ásett sbrt. stk. 2.

Stk. 5. 7) 8) Um persónur vegna djúptøknar sálarligar trupulleikar, samansettar (kompleksar) sosialar trupulleikar ella vegna kropsligt brek má hava bústað av ávísum slagi og harvið hægri bústaðarútreiðslur, kann eitt bústaðarískoyti latast til hesar útreiðslur umframt veitingina sambært stk. 2.

Stk. 6. 8) Landsstýrismaðurin kann í kunngerð áseta reglur um veitan av ískoytisupphædd sambært stk. 4 og 5.

Stk. 7. 7) 8) 1) Hjá persóni sbrt. stk. 2, nr. 2 verður inntøka hjá møguligum hjúnafelaga mótroknað við 50% av inntøkuni, sum er hægri enn 70% av dagpeningaupphæddini. Hjá persóni sbrt. stk. 2, nr. 4 verður inntøka hjá møguligum hjúnafelaga mótroknað við 30% av inntøkuni, sum er hægri enn 50% av dagpeningaupphæddini. Hjá persóni sbrt. stk. 2, nr. 5 verður inntøka hjá møguligum hjúnafelaga mótroknað við 30% av inntøkuni, sum er hægri enn 40% av dagpeningaupphæddini.

§ 10. 3) Ydelse af hjælp forudsætter, at såvel den, der søger hjælpen, som ægtefællen i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kan f.eks. anses for godtgjort,

1)   7) tá viðkomandi ikki hevur eitt hóskandi arbeiðstilboð ella tilboð um tiltak sambært lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk,

2)   når det er attesteret af en læge, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, eller at en fortsættelse af det hidtidige arbejde vil medføre risiko for forringelse af pågældendes helbred,

3)   7) tá viðkomandi ikki kann átaka sær inntøkugevandi arbeiði orsakað av fyriskipan, sett í verk sambært § 8 í lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk,

4)   når en forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund af pasning af børn og kommunalbestyrelsen ikke kan anvise anden pasningsmulighed, eller

5)   når den ene ægtefælle er afskåret fra indtægtsgivende arbejde af en af de årsager, der er nævnt under nr. 1-3, og den anden ægtefælle i længere tid ikke har haft sådant arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning.

Stk. 2. Der kan ikke ydes hjælp til personer, der er under uddannelse. Landsstyret fastsætter dog nærmere regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., er ikke til hinder for, at der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse.

Stk. 4. 7) Virknisvenjing verður sett í verk sambært treytum í § 5 í lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk.

Stk. 5. 7) Persónur, sum fær stuðul sambært § 9, stk. 2 vegna arbeiðsloysi, hevur skyldu til at taka av tilboði um virknisvenjing ella øðrum tilboði sambært lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk. Persónur, sum fær stuðul sambært § 9, stk. 2 vegna sjúku ella aðrar broytingar í sínum viðurskiftum, hevur skyldu at taka av tilboði, um tað kann sameinast við sjúku ella aðrar trupulleikar hjá viðkomandi.

Stk. 6. 7) 12) Almannaverkið tekur avgerð um at steðga veiting sbrt. § 9, stk. 2, um persónur uttan haldgóða grund noktar at taka við tilboði sambært skyldu í stk. 5. Landsstýrismaðurin ásetur nærri reglur um at steðga veiting sbrt. 1. pkt.

§ 11. Ydelse af hjælp forudsætter, at hverken den, der søger hjælpen, eller ægtefællen er i besiddelse af formue, hvoraf det økonomiske behov kan dækkes. Der kan dog undtagelsesvis ses bort fra besiddelsen af en mindre formue, som bør bevares af hensyn til boligmæssige forhold eller pågældendes og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

§ 12. Senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse skal pågældendes og familiens forhold optages til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand end løbende økonomisk hjælp, herunder rådgivning om afvikling eller nedbringelse af faste udgifter, som pågældende ikke kan forventes at blive i stand til at afholde fremtidigt.

Stk. 2. I øvrigt kan hjælpen fortsætte, så længe det må anses godtgjort, at pågældende på denne måde kan forventes at blive i stand til selv at klare sit og familiens underhold. Hvis hjælpen er begrundet i sygebehandling eller erhvervsmæssige foranstaltninger, er det en betingelse, at lægens eller de sociale myndigheders anvisninger følges.

Stk. 3. 7) Í sambandi við meting sbrt. stk. 1 verður atlit tikið til, um viðkomandi lýkur treytirnar fyri fyriskipan sambært lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk.

Varig hjælp

§ 13. 5) 7) Tá ið ein persónur, ið ikki er fevndur av veitingum eftir løgtingslóg um almannapensjónir, varandi hevur tørv á hjálp til sítt og familjunnar uppihald, fær viðkomandi eina upphædd samsvarandi við 60% av dagpeningaupphæddini um mánaðin, tó ongantíð hægri enn veiting sbrt. § 9, stk. 2.

Stk. 2. Hvis en person, der får varig hjælp, har rimeligt begrundede enkeltudgifter, der ikke kan afholdes inden for den grænse, der er angivet i stk. 1, kan der bevilges yderligere hjælp hertil.

Stk. 3. Der kan undtagelsesvis ydes en løbende hjælp til underhold, der overstiger den grænse, der er angivet i stk. 1.

Stk. 4. 7) Inntøka hjá møguligum hjúnafelaga verður mótroknað við 50% av inntøkuni, sum er oman fyri 60% av dagpeningaupphæddini.

§ 14. 7) Det er en forudsætning for hjælp efter § 13, at såvel den, der søger hjælp, som ægtefællen kan godtgøre, at der ikke kan anvises arbejde, som de pågældende under hensyn til helbredsmæssige eller øvrige forhold kan påtage sig. Hvis det skønnes, at ægtefællen efter en uddannelse kan yde væsentlige bidrag til familiens underhold, kan der ydes hjælp hertil efter reglerne § 8 í lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af, om der kan ydes hjælp efter § 13, kan der kun ses bort fra besiddelsen af en mindre formue, hvis denne ønskes bevaret til bestemt angivne formål, der under hensyn til pågældendes forhold skønnes rimelige.

Hjælp i særlige tilfælde

§ 15. 3) Under de forhold, der er nævnt i § 9, stk. 1 og 3, kan der særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp ydes hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse udgifter i afgørende grad ville vanskeliggøre pågældendes og familiens økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv.

Stk. 2. Hvis en person har udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes efter lovgivning for Færøerne om offentlig sygeforsikring eller social ulykkesforsikring, kan der ydes hjælp hertil, såfremt pågældende ikke selv har midler til at afholde udgifterne.

Stk. 3. 4) Hevur persónur, ávístur av lækna, fingið uppihald á eftirbataheimi, kann fíggjarligur stuðul verða veittur.

§ 15 a. 1) Hóast ásetingarnar í § 9, stk. 2-7, § 11 og § 13, stk. 1 kann landsstýrismaðurin áseta reglur um fíggjarligan stuðul til:

1)   persónar, sum heilt ella partvís eru í fyriskipan hjá tí almenna eftir §§ 27 og 32 í hesi lóg ella eftir aðrari lóggávu, og

2)   persónar, sum eru varðhaldsfongslaðir ella settir í varðhaldslíknandi fyriskipan, sita dóm ella eru undir øðrum frælsisskerjandi fyriskipanum sambært dómi.

§ 16. 3) 13) Landsstyret fastsætter regler om betingelserne for anvendelse af sikrede og lukkede afdelinger sbrt. § 27 og § 32, og isolation, fiksering m.v., der alene må ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2. 13) Landsstýrismaðurin ásetir við kunngerð nærri reglur um trygdarfyriskipanir á bú- og viðgerðarstovnum og á stovnslíknandi fyriskipanum sbrt. § 27 og vardum bústøðum sbrt. § 32 og skyldu at veita hesi tilboð til persónar:

1)   sum sbrt. rættarúrskurði skulu sinniskannast,

2)   sum sbrt. rættarúrskurði ella dómi skulu setast í vardan bústað ella vera undir eftirliti, undir hesum við møguleika fyri fyrisitingarliga at verða settir í vardan bústað, ella

3)   sum treyt fyri ákæruafturtøku ella royndarleysgeving verða settir í vardan bústað, ella vera undir eftirliti, undir hesum við møguleika fyri fyrisitingarliga at verða settir í vardan bústað.

Stk. 4. 14) 13) (Strikað).

Stk. 5. 13) (Strikað).

§ 17. 15) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med en fysisk eller psykisk lidelse, som medfører særlige udgifter ved forsørgelsen, har ret til at få dækket sådanne nødvendige merudgifter herundir útreiðslur til ávísar viðgerðir, såfremt de ikke kan dækkes gennem særforsorgens hjælpeforanstaltninger. Hjælpen er betinget af, at lægelige anvisninger med hensyn til barnets pasning m.v. følges.

Stk. 2. 16) 17) 14) 18) Stuðul sambært stk. 1 fevnir ikki um útreiðslur til heilivág.

Stk. 3. 15) 19) Stuðul kann verða veittur sum endurgjald fyri mista arbeiðsinntøku til persónar, sum heima uppihalda barni við likamligum ella sálarligum breki ella sjúku. Stuðulin er treytaður av, at tað er ein avleiðing av sjúkuni ella brekinum, at tað er neyðugt at ansa barninum heima. Endurgjald verður ikki veitt fyri tann partin av inntøkuni, ið er oman fyri 25.000 kr. um mánaðin, íroknað frítíðarløn.

Stk. 4. 9) Treytin í stk. 3 um, at barnið skal vera uppihildið í heiminum, er ikki galdandi fyri børn, sum eru í fyriskipan hjá tí almenna eftir § 27, í sambandi við viðgerð á sjúkrahúsi. Stuðulin er treytaður av, at tað er ein avleiðing av sjúkuni ella brekinum, at mamman ella pápin er hjá barninum á sjúkrahúsinum.

Stk. 5. 15) 9) Landsstýrismaðurin kann áseta nærri reglur í kunngerð viðvíkjandi útreiðslum til ávísar viðgerðir sambært stk. 1 og endurgjaldi fyri inntøkumiss sambært stk. 3 og heruppií áseta, hvørji brek og sjúkur koma undir lógina.

§ 18. 20) 4) 21) 7) (Strikað).

§ 18 a. 4) 20) 7) (Strikað).

§ 18 b. 21) Stuðul verður veittur til hjálparráð til persónar við virkistarni orsakað av likamligum ella sálarligum breki ella varandi sjúku, um hesi:

1)   eru neyðug fyri at vera í arbeiði,

2)   munandi bøta um varandi avleiðingar av sjúkuni/brekinum, ella

3)   munandi lætta um gerandisdagin í heiminum.

Stk. 2. 21) Til persónar, ið eru 18 ár og eldri, fevnir stuðul til hjálparráð eisini um meirútreiðslur til serkost og til serlig klædnapløgg.

Stk. 3. 21) 22) 23) Vanligt innbúgv ella  brúkslutir eru ikki at skilja sum hjálparráð sbrt. stk. 1, hóast hesi verða nýtt í eini serstøðu.

Stk. 4. 23) Stuðul verður ikki veittur til  innbúgv og útgerð til persónar á stovni ella sambýli. Tó verður stuðul latin til persónligt tillagað hjálparráð til persónar á stovni ella sambýli.

Stk. 5. 23) Stuðul verður ikki veittur til hjálparráð, ið verður nýtt í virksemi hjá myndugleikum.

Stk. 6. 23) Landsstýrismaðurin ásetur nærri reglur um:

1)   22) Hvørji hjálparráð stuðul kann veitast til og møguligar treytir í hesum sambandi.

2)   nær hjálparráð verður veitt sum útlán.

3)   rakstur, viðlíkahald, umvæling og endurnýggjan av hjálparráðum.

4)   stuðul til keyp av hoyritóli frá góðkendum privatum veitara.

5)   egingjøld og minstu upphæddir fyri hjálparráð.

6)   hjálparráð til persón á stovni, sambýli o.l. , sum stuðul kann veitast til.

7)   markamót í mun til virksemi hjá øðrum myndugleika.

Stk. 8. 23) (Strikað).

§ 18 c. 21) 18) 23) 24) Persónar, eldri enn 18 ár, sum hava rætt til hoyritólsviðgerð, sbrt. §§ 18 b og 18 c, stk. 3, rinda 2.000 kr. fyri hvørt hoyritól frá tí almenna.

Stk. 2. 24) Persónar, sum hava rætt til hoyritólsviðgerð sbrt. stk. 1, kunnu ístaðin velja at fáa ískoyti til keyp av hoyritóli frá góðkendum privatum veitara. Ískoytið kann ongantíð vera meira enn kostnaðurin og kann í mesta lagi vera 4.000 kr. fyri hvørt hoyritólið.

Stk. 3. 24) Fyri at persónur skal hava rætt til hoyritól sbrt. stk. 1 ella ískoyti sbrt. stk. 2, skal hoyrnin á betra oyranum ikki vera betri enn 30dB, mált sum miðalvirðið fyri frekvensirnar 1000, 2000 og 4000 Hz.

Stk. 4. Persónar, sum áður hava fingið hoyritól sbrt. stk. 1 ella ískoyti sbrt. stk. 2, hava rætt til at fáa nýtt hoyritól, tá 4 ár eru umliðin.

Stk. 5. Um heilt serlig atlit tala fyri tí, kann, vísandi til § 18 b, stk. 1, eftir ítøkiligari læknaligari meting, víkjast frá avmarkingunum í stk. 3. og stk. 4.

Stk. 6. Landsstýrismaðurin kann í kunngerð áseta nærri reglur fyri játtan av hoyritóli/ískoyti sbrt. stk. 1-5.

Stk. 7. Landsstýrismaðurin kann við kunngerð javna gjaldið sambært stk. 1 og ískoytið sbrt. stk. 2.

§ 18 d. 25) 21) Stuðul verður veittur til keyp av bili til persónar við varandi avmarkaðum likamligum ella sálarligum førleika, ið munandi skerjir møguleikarnar at ferðast, ella ger tað trupult at fáa ella halda fast um eitt arbeiði ella eina útbúgving uttan brúk av bili. Stuðulin verður veittur sum eitt rentufrítt lán, sum í mesta lagi er 180.000 kr.

Stk. 2. Gera serlig viðurskifti seg galdandi í sambandi við avmarkaða førleikan, kann eitt rentu- og avdráttarfrítt lán veitast til at gjalda munin millum stuðulin sambært stk. 1 og prísin fyri at útvega ein dýrari bil.

Stk. 3. 24) Stuðul verður veittur til meirútreiðslur til vektgjald á bilum, skrásettir áðrenn 1. januar 2017, við eginvekt omanfyri 1300 kg. Hetta er eisini galdandi, verður bilur sbrt. 1. pkt. endurskrásettur eftir 1. januar 2017.

Stk. 4. 24) Stuðul verður veittur til meirútreiðslur til umhvørvisgjald á bilum við CO2 útláti omanfyri 120 gramm pr. kilometur. Stuðul verður bert veittur til bil við eginvekt omanfyri 1300 kg.

Stk. 5. 21) 24) Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur um:

1)   treytir og umstøður fyri at fáa stuðul eftir stk. 1 og 2,

2)   afturrindan av láni, herundir freistir fyri afturrindan og treytir fyri at eftirgeva lán umframt inntøkugrundarlagið fyri at afturgjalda,

3)   møguleikan at fáa stuðul til at útskifta ein bil, ið stuðul er veittur til, sambært stk. 1 og 2,

4)   stuðul til neyðuga innrættan v.m.,

5)   í hvønn mun stuðul kann veitast til at gjalda koyrifrálæru v.m.,

6)   stuðul til persónar, ið koma inn í landið og hava ein bil við,

7)   treytir fyri at játta stuðul til vektgjald ella umhvørvisgjald eftir stk. 3 og 4,

8)   árliga prístalsjavning av upphæddini í § 18 d, stk. 1, og

9)   árliga javning av markinum av útláti í § 18 d, stk. 4.

§ 18 e. 25) 21) Stuðul verður veitt til innrættan av bústaði til persónar við munandi og varandi avmarkaðum likamligum ella sálarligum førleika, tá ið innrættan er neyðug fyri at gera bústaðin betur egnaðan sum tilhald fyri viðkomandi.

Stk. 2. Í teimum heilt serligu førunum, har stuðul eftir stk. 1 ikki er nøktandi til at gera bústaðin egnaðan sum tilhald, kann stuðul veitast til at gjalda útreiðslurnar av at útvega ein annan bústað. Henda stuðul kann tó bert veitast, um annar bústaður ikki kann ávísast, ið nøktar tørvin hjá viðkomandi.

Stk. 3. Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur um, í hvønn mun stuðul sambært stk. 1 og 2 skal rindast aftur, herundir í hvønn mun afturgjaldskylduga upphæddin kann tryggjast við veðhaldi í ognini.

§ 19. Der kan ydes en person rejsehjælp, såfremt der på det sted, hvortil han ønsker at rejse, er sikret ham arbejde af mere vedvarende karakter, eller hans familie har fast bopæl dér og forbindelsen mellem ham og familien ikke er afbrudt.

Stk. 2. Ydes rejsehjælp af økonomisk eller anden art, uden at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, påhviler det den kommune, der har ydet hjælpen, i 2 år efter flytningen at udrede al fornøden hjælp i henhold til denne lov uden refusion i henhold til bestemmelserne i § 40.

Stk. 3. Til en person, som er flyttet til Færøerne fra en kommune i den øvrige del af riget, kan hjælp til hjemrejse ydes uanset bestemmelsen i stk. 1.

§ 20. Når der er sikret en person en stilling i udlandet, ved hvilken han skønnes at kunne forsørge sig selv og sin familie, eller når slægtninge vil tage sig af ham, eller det drejer sig om efter forsørgerens ønske at hjælpe hans familie til at rejse til ham i udlandet og han dér er i stand til at forsørge familien, eller når i øvrigt særlige omstændigheder taler derfor, kan der efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, og efter at der er indhentet en erklæring fra sysselmanden, i Thorshavn landfogden (politimesteren), ydes hjælp til udvandring.

§ 21. Til en person med dansk indfødsret, bosat på Færøerne, kan der, når pågældende uden for Færøerne kommer i trang og omstændighederne i øvrigt taler derfor, undtagelsesvis ydes hjælp til hans hjemrejse til Færøerne eller til hans forsørgelse uden for Færøerne.

Stk. 2. Til en person med dansk indfødsret, der er bosat på Færøerne, og som forliser på færøsk kyst eller efter forlis indbringes til færøsk havn, kan der uanset trang ydes fri hjemrejse med kostpenge samt nødvendig beklædning.

§ 22. Hvis en person, der søger hjælp efter bestemmelserne i dette kapitel, ikke skønnes i stand til ved rådgivning at administrere kontante beløb, kan der undtagelsesvis træffes bestemmelse om, på hvilken måde hjælpen skal komme den pågældende til gode.

Tilbagebetaling m.v.

§ 23. Den, der modtager hjælp efter denne lov, skal give Landsstyrets Socialforvaltning eller kommunalbestyrelsen, jf. § 33, stk. 1, 2 og 3, underretning om enhver forandring i sine økonomiske og personlige forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af hjælpen, ligesom enhver kommunalbestyrelse selv skal være opmærksom på, om sådan forandring indtræder, og eventuelt underrette Landsstyrets Socialforvaltning herom.

§ 24. 3) 26) 27) Hjælpen skal tilbagebetales,

1)   når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 23 eller i øvrigt mod bedre vidende udberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

2)   i det omfang der ydes kontanthjælp til dækning af den del af terminsudgiften vedrørende fast ejendom, der hidrører fra afdrag. Undantiknar frá hesum eru terminsútreiðslur av avdráttum til bústaðir, ið eru skipaðir sum vanlig ella serstøk lutaíbúðafeløg.

3)   i det omfang der ydes kontanthjælp til andre udgifter vedrørende en ejerbolig, efter nærmere retningslinier, der fastsættes af Færøernes landsstyre.

Stk. 2. Hjælpen kan kræves tilbagebetalt,

1)   når en person ved uordentlig livsførelse, ved uforsvarlig økonomi, ved urimelig opgivelse af en stilling eller beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller ved uden rimelig grund at have undladt at påtage sig arbejde eller deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger selv er skyld i, at der må ydes ham hjælp,

2)   når en person unddrager sig sin forsørgelsespligt over for sin ægtefælle eller over for børn,

3)   når der på det tidspunkt, da hjælpen søges, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,

4)   når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 3. I forhold til en eventuel forsørger, herunder samlevende ægtefælle, træffes der særskilt beslutning om, hvorvidt hjælpen vil være at betragte som tilbagebetalingspligtig for denne.

Stk. 4. Når der ydes hjælp med tilbagebetalingspligt efter stk. 2, nr. 1-3, skal pågældende gøres bekendt med tilbagebetalingspligten ved hjælpens påbegyndelse.

Stk. 5. Tilbagebetalingskravet efter stk. 1, nr. 2 og 3, sikres ved, at der tinglyses (tinglæses) meddelelse herom som hæftelse på den faste ejendom med oprykkende prioritet efter foranstående hæftelser eller ved tinglysning (tinglæsning) af skadesløsbrev. Tilbagebetalingskravet forfalder til betaling ved ejerskifte. Færøernes landsstyre kan dog fastsætte regler om, at tilbagebetalingskravet i særlige tilfælde ikke forfalder til betaling ved ejerskifte.

§ 25. Tilbagebetalingskravet efter § 24 kan kun gøres gældende, når det skønnes, at vedkommende har evne til at udrede beløbet uden selv at komme til at mangle, hvad der må anses for rimeligt til eget underhold eller til opfyldelse af en ham påhvilende forsørgelsespligt. Adgangen til at gøre kravet gældende i den understøttedes dødsbo er betinget af, at der efter vedkommende skifterets skøn ikke derved berøves personer, over for hvilke der påhvilede ham fuld forsørgelsespligt, det rimelige til underhold.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan gennemføres ved betaling pålagt ved særlig resolution, dog kun for hjælp ydet inden for de sidste 5 år, og den således fastsatte betaling kan ligledes kun inddrives, for så vidt hjælpen er ydet inden for dette tidsrum. Betalingen kan først pålægges fra resolutionens dato, og dens størrelse kan til enhver tid ændres.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte betaling kan inddrives ved udpantning efter reglerne i lov for Færøerne om rettens pleje og kan endvidere kræves tilbageholdt i den bidragspligtiges arbejdsløn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

§ 26. 26) Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i § 25 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Stk. 2. Krav, der efter § 24, stk. 5, er sikret ved tinglysning (tinglæsning) af meddelelse eller skadesløsbrev, er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 1. Sådanne krav kan efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist ikke kræves tilbagebetalt ved afdrag inden ejerskifte.

Bú- og viðgerðartilboð 13)

§ 27. 28) 13) Tilboð til persónar við týðandi likamligum ella sálarligum breki ella víðfevndum sosialum trupulleikum kann veitast á bú- og viðgerðarstovnum og á stovnslíknandi fyriskipanum.

Stk. 2. 13) Tilboð sbrt. stk. 1 kann veitast persónum á bú- og viðgerðarstovni ella stovnslíknandi fyriskipan uttanlands, um einki nøktandi tilboð kann veitast í Føroyum.

Stk. 3. 13) Landsstýrismaðurin kann loyva øðrum at stovnseta og reka bú- og viðgerðarstovnar og stovnslíknandi fyriskipanir sambært nærri ásettum treytum.

Stk. 4. 13) Landsstýrismaðurin hevur eftirlit við bú- og viðgerðarstovnum og stovnslíknandi fyriskipanum.

Stk. 5. 13) Landsstýrismaðurin ásetir við kunngerð nærri reglur um virksemi á bú- og viðgerðarstovnum og stovnslíknandi fyriskipanum, reglur um upptøku og gjald og treytir fyri at veita tilboð uttanlands.

§ 28. 28) (Strikað).

Endurvenjing29)

§ 29. 28) 29) Almannaverkið veitir endurvenjing til persónar í aldrinum 18-66 ár, sum hava tørv á endurvenjing í sambandi við mistan førleika. Í serligum førum kann endurvenjing veitast til persónar, sum eru 16-17 ár. Endamálið er, at borgarar fáa neyðuga endurvenjing,

1)   fyri at fáa ella fasthalda tilknýtið til arbeiðsmarknaðin ella

2)   fyri at klára seg uttan hjálp ella við minni hjálp frá Almannaverkinum.

Stk. 2. 29) Fyri at røkja sína skyldu sbrt. stk. 1 kann Almannaverkið gera avtalur við aðrar myndugleikar, stovnar og privatar veitarar um keyp av tænastum.

Stk. 3. 29) Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur og treytir um endurvenjing innan Almannaverkið.

Virknistænasta

§ 30. 28) 1) Virknistænasta kann veitast persónum við likamligum ella sálarligum breki ella víðfevndum sosialum trupulleikum, ið ikki fáa virkað á arbeiðsmarknaðinum undir vanligum treytum.

Stk. 2. 1) Virknistænastur hava til endamáls at varðveita ella betra um persónligar førleikar ella lívskor.

Stk. 3. 1) Landsstýrismaðurin kann loyva øðrum at stovna og reka virknistænastur sambært nærri ásettum treytum.

Stk. 4. 1) Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur um upptøku, virksemi, samsýning, løn og gjald á virknistænastum.

§ 31. 28) (Strikað).

Vardir bústaðir 1)

§ 32. 3) 26) 1) Vardur bústaður kann veitast persónum við týðandi likamligum ella sálarligum breki ella víðfevndum sosialum trupulleikum, og sum tørva hjálp og stuðul til vanligt dagligt virksemi, umframt møguliga røkt.

Stk. 2. 1) Landsstýrismaðurin góðkennir vardar bústaðir sambært forsorgarlógini. Góðkenning av vardum bústøðum fevnir m.a. um staðseting, fysiskar karmar í mun til málbólk, fígging, kostnað og ábyrgdarbýti. Landsstýrismaðurin hevur eftirlit við vardum bústøðum.

Stk. 3. 1) Landsstýrismaðurin ásetir við kunngerð nærri reglur um upptøku, leigurættindi, virksemi, og gjøld á vardum bústøðum.

Stk. 4. 30) 1) (Strikað).

Stk. 5. 27) 1) (Strikað).

(Yvirskrift strikað) 1)

§ 32 a. 30) 31) 1) (Strikað).

Stuðul til heimabúgvandi

§ 32 b. 32) 33) Stuðulstænastan verður stovnsett  at stuðla vaksnum heimabúgvandi frá 18 til og við 66 ár við serligum tørvi, sum eru rørslutarnað ella hava avmarkaðan sálarligan førleika, so at tey hava møguleika at liva eitt sjálvstøðugt og virkið lív.

Stk. 2. 33) Stuðulin kann tó halda áfram, eftir at brúkarin er vorðin 67 ár, um viðkomandi framvegis fær gagn av stuðlinum í samsvari við endamálið við skipanini sambært stk. 1.

Stk. 3. 33) Stuðulstænastan er partur av Nærverkinum.

Stk. 4. 33) Landsstýrismaðurin ásetur reglur um:

1)   hvør kann brúka skipanina, og hvussu skipanin skal virka

2)   skilnað millum Heimatænastu og Stuðulstænastu

3)   setanarviðurskifti og arbeiðsumstøður hjá stuðulsfólki

4)   tillutan av stuðli og endurskoðan av tillutaðum stuðli.

§ 32 c. 14) Stuðulsfólkaskipanin fyri børn verður stovnsett til børn undir 18 ár, sum tørva stuðulsfólk vegna virkistarn, orsakað av likamligum ella sálarligum breki ella víðfevndari sjúku.

Stk. 2. Almannastovan umsitur Stuðulsfólkaskipanina fyri børn.

Stk. 3 . Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur um:

1)   hvussu skipanin skal virka, og hvør kann nýta skipanina

2)   hvørji stuðulstiltøk eru fevnd av skipanini.

§ 32 d. 14) Tá ið ivamál er, um barn er fevnt av § 5 í dagstovnalógini, ella um Almannastovan skal veita barni tilboð sambært hesi lóg, tekur Almannastovan avgerð eftir tilmæli frá óheftari nevnd, mannað við 3 serfrøðingum.

Stk. 2. Áðrenn nevndin ger tilmæli, skulu foreldur ella verji hjá barninum hoyrast.

Stk. 3. Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur um, hvør skal manna nevndina og um virksemi hjá nevndini.

Serlig bútilboð 34)

§ 32 e. Til persónar við víttfevndum sosialum trupulleikum, sum ikki eru førir fyri at útvega sær ella fasthalda ein varandi bústað, kann landsstýrismaðurin skipa ella góðkenna serlig bútilboð. 

Stk. 2. Serlig bútilboð kunnu skipast í samstarvi við sjálvbodnar felagsskapir.

Stk. 3. Landsstýrismaðurin ásetir við kunngerð nærri reglur um rakstur av serligum bútilboðum, herundir reglur um upptøku og gjald fyri uppihaldi.

Kapitel IV

Administrative bestemmelser

§ 33. 35) For kommuner med mindre end 2.000 indbyggere træffes afgørelser efter denne lov af Landsstyrets Socialforvaltning.

Stk. 2. For kommuner med mindst 2.000 indbyggere træffes afgørelser om ydelse af hjælp efter § 13, stk. 1 og 2, af vedkommende kommunalbestyrelse eller af et af denne nedsat socialt udvalg, medens andre afgørelser træffes af Landsstyrets Socialforvaltning.

Stk. 3. Landsstyret kan efter indhentet udtalelse fra vedkommende kommunalbestyrelse for bestemte kommuner og bestemte arter af ydelser fastsætte afvigelser fra reglerne i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. 25) 21) 18) 7) Landsstyret kan fastsætte regler om, at afgørelser om hjælp efter § 18 b, § 18 d og § 18 e træffes af andre myndigheder end de i stk. 1-3 nævnte.

Stk. 5. 14) Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller det sociale udvalg kan indbringes for Landsstyrets Socialforvaltning, og afgørelser truffet af Landsstyrets Socialforvaltning og Heimarøktini og Serforsorgini kan indbringes for Landsstyret. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Vedkommende ankeinstans kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Stk. 6. 36) Hjemmestyret kan bestemme, at landsstyrets beføjelser som ankeinstans i henhold til stk. 5 helt eller delvis henlægges til et ankenævn, der har den endelige administrative afgørelse.

§ 33 a. Rigsombudsmanden kan efter forhandling med Landsstyret træffe bestemmelse om hjemsendelse til den øvrige del af riget af en person, der falder det offentlige til byrde, og som ikke har haft 5 års ophold på Færøerne.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en fremmed statsborger skal hjemsendes, jf. § 1, stk. 4, afgøres af Rigsombudsmanden efter forhandling med Landsstyret.

Stk. 3. Afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 kan indbringes for socialministeren inden en uge efter, at meddelelse om afgørelsen er modtaget. Klagen indgives til Rigsombudsmanden.

§ 34. Den i § 3 og § 16, stk. 3, nævnte betaling fastsættes ved særlig resolution, hvoraf der sendes en genpart til skyldneren.

Stk. 2. Betalingsspørgsmålet skal så vidt muligt rejses i forbindelse med den første ydelse af hjælp, således at der kan kræves betaling fra et så tidligt tidspunkt som muligt, normalt dog ikke forud for det tidspunkt, da den, der skal betale, er gjort bekendt med ydelsen af den offentlige hjælp. Der skal kræves betaling senest fra resolutionens dato, men forfaldsdagen må først sættes efter denne dato. Betaling må ikke forlanges forud for længere tid end 1 måned.

§ 35. Med hensyn til afkrævning og inddrivelse af betalingen gælder reglerne i lovgivningen for Færøerne om børnebidrag til enlige forsørgere m.v.

§ 36. Henvendelse om hjælp sker til kommunalbestyrelsen, der videresender ansøgningen til Landsstyrets Socialforvaltning, hvis det påhviler denne at træffe afgørelse i sagen, jf. § 33.

Stk. 2. Alle offentlige myndigheder skal uden betaling udfærdige de attester og udskrifter, der er nødvendige for en sags afgørelse. De i § 33 nævnte myndigheder kan endvidere kræve enhver oplysning fra sygekasser, kommunalbestyrelser og arbejdsgivere. Landsstyret og Landsstyrets Socialforvaltning er endvidere berettiget til at lade optage retsligt forhør og kan begære bistand fra politiet og sysselmændene.

§ 37. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov, den, der

1)   afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov,

2)   i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves ham oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2. Den arbejdsgiver, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger i henhold til § 36, stk. 2, straffes med bøde. Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 38. Landsstyret fastsætter regler for, i hvilket omfang offentlige myndigheder, læger, lærere og andre, der i deres virksomhed kommer i forbindelse med personer, der skønnes at have brug for særlig hjælp efter denne lov eller for optagelse under forsorg i en i henhold til § 32 godkendt institution, skal give indberetning herom.

Stk. 2. Det påhviler velgørende foreninger og institutioner, herunder legater, at underrette Landsstyrets Socialforvaltning om ydelse af hjælp til personer, om hvem der foreligger grundet formodning om, at de samtidig søger eller oppebærer hjælp fra det offentlige eller fra andre velgørende foreninger, institutioner eller legater.

§ 39. Landsstyret fastsætter reglerne for den fremgangsmåde, kommunerne skal følge ved tilvejebringelse af de oplysninger, der er nødvendige for behandling af sager om hjælp i henhold til denne lov, samt andre regler, der er nødvendige med henblik på lovens gennemførelse, herunder bestemmelser om, af hvilken myndighed hjælpen skal udbetales.

Kapitel V

Om udgifternes afholdelse

§ 40. 5) 37) Útreiðslur sambært hesi lóg verða rindaðar av landskassanum.

Stk. 2. Kommunurnar rinda sjálvar umsitingarútreiðslurnar hjá kommunalum sosialum deildum sambært forsorgarlógini.

Stk. 3. 11) 1) Kommunurnar afturrinda til landskassan tær útreiðslur, ið standast av, at Almannaverkið veitir fyribils hjálp vegna vantandi barnaansing. Almannaverkið krevur umvegis TAKS peningin innaftur frá kommununum.

Stk. 5. 11) 1) (Strikað).

 

§ 41. 37) (Strikað).

§ 41 a. 3) Færøernes Hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om bistand til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, om alderdoms- og plejehjem og om hjemmehjælp. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens § 16, § 32, stk. 4 og § 32 A.

§ 41 b. 37) 13) Færøernes Hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om ankereglerne i § 33. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens § 33.

Kapitel VI

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 42. Loven træder i kraft den 1. april 1967.

Stk. 2. Lov nr. 248 af 10. juni 1960 for Færøerne om offentlig forsorg ophæves.

_____

Lov nr. 224 af 27. maj 1970 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra 1. april 1970.

_____

Lov nr. 154 af 24. april 1975 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra den 1. april 1975. Samtidig ophæves lov nr. 171 af 16. maj 1934 om foranstaltninger vedrørende åndssvage, som ændret ved lov nr. 178 af 14. juni 1954 og lov nr. 68 af 26. marts 1958.

Stk. 2. Behandlingen af de sager, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af Rigsombudsmanden, herunder klagesager efter lov nr. 56 af 15. marts 1967 for Færøerne om offentlig forsorg § 33, stk. 4, tilendebringes af Landsstyrets Socialforvaltning.

_____

Lov nr. 541 af 31. oktober 1977 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3. 13) (Strikað).

Stk. 2. 13) (Strikað).

Stk. 3. 13) (Strikað).

 

 

 

 

 



1) Broytt við løgtingslóg nr. 129 frá 19. desember 2014, har § 2 ljóðar soleiðis: “Stk. 1. § 1, nr. 1-3 koma í gildi dagin eftir, at henda løgtingslóg er kunngjørd. Stk. 2. § 1, nr. 4-10 koma í gildi 1. januar 2015.”

2) Ændret ved § 1 i lov nr. 392 af 20. maj 1992 at gælde fra 1. august 1992 jfr. bekendtgørelse nr. 607 af 8. juli 1992.

3) Ændret ved § 3 i lov nr. 1075 af 23. desember 1992.

4) Ændret ved lagtingslov nr. 177 af 30. desember 1997 at gælde fra 1. januar 1998.

5) Broytt við løgtingslóg nr. 78 frá 17. mai 2000. § 2 í hesi løgtingslóg er soljóðandi: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd, og hevur virknað frá 1. januar 2000, tó soleiðis, at § 1, nr. 3, kemur í gildi 1. juli 2000.”

6) Broytt við løgtingslóg nr. 172 frá 22. desember 2009.

7) Broytt við løgtingslóg nr. 64 frá 15. mai 2012, har § 2 er soljóðandi: “Stk. 1. Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2013. Stk. 2. Í málum um stuðul sambært §§ 9 ella 13, har avgerð ikki er tikin, tá henda lóg er sett í gildi, verður avgerð tikin sambært reglunum í hesi lóg. Stk. 3. Í málum um endurbúgving og vart starv sambært §§ 18 og 18 a, har avgerð ikki er tikin, tá henda lóg er sett í gildi, verður avgerð tikin sambært reglunum í løgtingslóg um arbeiðsfremjandi tiltøk. Stk. 4. Persónar, sum fáa lønarískoytið til vart starv sambært § 18 a, fáa framhaldandi avtalaða lønarískoytið til verandi starv.”

8) Broytt við løgtingslóg nr. 147 frá 20. desember 2012, har § 2 ljóðar soleiðis: “Stk. 1. Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2013. Stk. 2. Í § 1, nr. 3 verður § 9, stk. 5, 2. pkt. sett úr gildi 1. juli 2013.”

9) Broytt við løgtingslóg nr. 105 frá 3. november 2016, har § 2 ljóðar soleiðis: “Stk. 1. Henda løgtingslóg kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd. Stk. 2. Tó kemur § 1, nr. 1 í gildi 1. oktober 2016.”

10) Broytt við løgtingslóg nr. 65 frá 2. mai 2003. § 2 í hesi lóg er soljóðandi: ”Hendan løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2003.”

11) Broytt við løgtingslóg nr. 57 frá 26. mai 2011.

12) Broytt við løgtingslóg nr. 83 frá 22. mai 2015.

13) Broytt við løgtingslóg nr. 56 frá 14. mai 2013, har § 2 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. august 2013”.

14) Broytt við løgtingslóg nr. 151 frá 20. desember 2005, har § 2 er soljóðandi: ”Stk. 1. Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2006. Stk. 2. § 1, nr. 2 fer úr gildi 1. august 2006.”

15) Broytt við løgtingslóg nr. 82 frá 8. mai 2003.

16) Broytt við løgtingslóg nr. 11 frá 10. februar 2003. § 2 í hesi lóg er soljóðandi: ”Hendan lóg kemur í gildi 1. januar 2003 og fer úr gildi 31. december 2004.”

17) Broytt við løgtingslóg nr. 71 frá 11. november 2004, har § 2 er soljóðandi: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2005 og fer úr gildi 31. december 2005.”

18) Broytt við løgtingslóg nr. 51 frá 26 mai 2010, har § 2 er soljóðandi: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. apríl 2010. § 1, nr. 2 og 3 koma tó í gildi 2. apríl 2010.”

19) Broytt við løgtingslóg nr. 66 frá 25. mai 2009, har § 2 er soljóðandi: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. juli 2009.”

20) Broytt við løgtingslóg nr. 99 frá 1. november 2007, har § 2 er soljóðandi: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2008.”

21) Broytt við løgtingslóg nr. 179 frá 22.desember 2009, har § 2 er soljóðandi: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. apríl 2010.”

22) Broytt við løgtingslóg nr. 103 frá 11. november 2010, har § 2 er soljóðandi: ”Hendan løgtingslóg kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd, men hevur virknað frá framløgudegnum. Stk. 2. § 1, nr. 1 í hesi lóg fer úr gildi 1. januar 2010.”

23) Broytt við løgtingslóg nr. 169 frá 23. desember 2011.

24) Broytt við løgtingslóg nr. 53 frá 4. mai 2017, har § 2 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd, og hevur virknað frá 1. januar 2017.”

25) Broytt við løgtingslóg nr. 14 frá 26. februar 2007, har § 2 er soljóðandi: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd, og fær virkna frá 21. mars 2006.”

26) Ændret ved § 1 i lov nr. 393 af 20. maj 1992 at gælde fra 1. juli 1992.

27) Broytt við løgtingslóg nr. 65 frá 25. mai 2009, har § 2 er soljóðandi: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. juli 2009.”

28) Broytt við løgtingslóg nr. 48 frá 10. mai 1999. § 41 í hesi løgtingslóg er soljóðandi: ”Henda lóg kemur í gildi 1. januar 2000, og samstundis fer úr gildi lóg nr. 58 frá 15. mars 1967 “for Færøerne om folkepension”, sbr. lógarkunngerð nr. 103 frá 2. mars 1988, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 37 frá 16. apríl 1997, lóg nr. 55 frá 15. mars 1967 “for Færøerne om invalidpension m.v.” sbr. lógarkunngerð nr. 101 frá 2. mars 1988, sum seinast broytt við lóg nr. 1131 frá 21. desember 1994, §§ 27-31 í lóg nr. 56 frá 15. mars 1967 “for Færøerne om offentlig forsorg”, sbr. lógarkunngerð nr. 100 frá 2. mars 1988, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 177 frá 30. desember 1997 og løgtingslóg nr. 36 frá 4. mai 1977 um uppískoytisveiting til einkjur, sum broytt við løgtingslóg nr. 120 frá 29. desember 1983.”

29) Broytt við løgtingslóg nr. 84 frá 22. mai 2015, har § 2 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. september 2015.”

30) Ændret ved lagtingslov nr. 76 af 23. maj 1997.

31) Broytt við løgtingslóg nr. 109 frá 8. desember 2010.

32) Ændret ved lagtingslov nr. 98 af 18. desember 2002. § 2 i denne lagtingslov er sålydende: ”Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2003.”

33) Broytt við løgtingslóg nr. 101 frá 23. november 2006, har §§ 2 og 3 eru soljóðandi: ”§ 2. Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2007. § 3. Persónar, ið eru farnir úr Stuðulsfólkaskipanini fyri aldur, men sum hava verið í skipanini eftir 1. januar 2003, eru somuleiðis fevndir av reglunum í § 1.”

34) Broytt við løgtingslóg nr. 31 frá 30. apríl 2007, har § 2 er soljóðandi: “Henda løgtingslóg kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd, og hevur virknað frá 1. januar 2008.”

35) Ændret ved § 3 i lov nr. 154 af 15. marts 1989.

36) Heimild landsstýrismansins sum kærumyndugleiki er lagdur til kærunevndina í almanna- og heilsumálum, sum skal viðgera og taka endaliga fyrisitingarliga avgerð í kærumálum.Víst verður til løgtingslóg nr. 47 frá 23. mars 1993.

37) Ændret ved § 4 i lov nr. 393 af 22. juni 1993.