Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
11. december 2007Nr. 1378
Bekendtgørelse for Færøerne om undtagelser fra kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven 1)
I medfør af § 37, stk. 3, nr. 4, og § 166, stk. 5, i kongelig anordning nr. 1355 af 9. december 2007 om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven fastsættes:
Kapitel 1
Undtagelser fra §37 om anvendelse af dagsværdi eller amortiseret kostværdi i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven
§ 1. Nedenstående finansielle aktiver og forpligtelser kan uanset § 37, stk. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven måles til en anden værdi end dagsværdi:
1) Kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning,
2) kontrakter om betaling, der afhænger af fysiske eller klimatiske faktorer, der er variable,
3) en arbejdsgivers finansielle aktiver og forpligtelser, der vedrører pensionsordninger og andre velfærdsordninger for virksomhedens beskæftigede,
4) forsikringskontrakter,
5) leasingkontrakter,
6) finansielle garantikontrakter, der skal sikre betaling i tilfælde af, at debitor misligholder sin betalingspligt, samt
7) råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, og som derfor anses som afledte finansielle instrumenter, og som
a) er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse,
b) fra første færd blev indgået med henblik herpå og
c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.
§ 2. Finansielle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan uanset § 37, stk. 2, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven måles til dagsværdi, hvis de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi.
Kapitel 2
Overgangsbestemmelser fastsat i medfør af lovens § 166, stk. 5
§ 3. Bestemmelsen i stk. 2 kan anvendes af virksomheder, der i henhold til § 7 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse B. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der frivilligt aflægges for små koncerner, jf. § 113,2. pkt., i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.
Stk. 2. Uanset § 51 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis, således at alene transaktioner og begivenheder, der indtræffer efter anordningens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før anordningens ikrafttræden.
§ 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan anvendes af mellemstore virksomheder, der i henhold til § 7 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse C. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der aflægges for mellemstore koncerner.
Stk. 2. Uanset § 51 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis for de i stk. 3 nævnte aktiver og forpligtelser, således at alene transaktioner og begivenheder, der finder sted efter anordningens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før anordningens ikrafttræden.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder anvendelse på:
1) Immaterielle aktiver og indretning af lejede lokaler, jf. §§ 33 og 83 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven,
2) igangværende arbejder for fremmed regning samt finansielt leasede aktiver og dertil knyttede forpligtelser, jf. §§ 83 a og 83 b i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven,
3) finansielle aktiver og forpligtelser, der skal indregnes til amortiseret kostpris, jf. § 37, stk. 2, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven,
4) finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer og lignende materielle aktiver samt finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed § 38, stk. 2, og
5) aktiver og forpligtelser i en erhvervet virksomhed samt negativ goodwill, jf. § 122 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.
§ 5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan anvendes af store virksomheder, der i henhold til § 7 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse C. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der aflægges for store koncerner.
Stk. 2. Uanset § 51 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis for de i stk. 3 nævnte aktiver og forpligtelser, således at alene transaktioner og begivenheder, der finder sted efter anordningens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før anordningens ikrafttræden.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder anvendelse på:
1) Immaterielle aktiver og indretning af lejede lokaler, jf. §§ 33 og 83 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven, og
2) aktiver og forpligtelser i en erhvervet virksomhed samt negativ goodwill, jf. § 122 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.
§ 6. Bestemmelsen i § 5, stk. 3, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der i henhold til § 7 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven skal følge regnskabsklasse D. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der aflægges for koncerner af de omhandlede virksomheder som modervirksomheder.
§ 7. En modervirksomhed kan i årsregnskab og koncernregnskab uanset § 121 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven behandle etableringen af koncernforhold efter den metode, der blev anvendt ved koncernetableringen inden anordningens ikrafttræden.
§ 8. En virksomhed kan uanset § 86 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven undlade at vise sammenligningstal for poster i pengestrømsopgørelser første gang en sådan udarbejdes efter anordningens ikrafttræden.
Stk. 2. En virksomhed kan undlade at tilpasse de i § 101, stk. 1, nr. 2, jf. nr. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven omhandlede hoved- og nøgletal for de fire år, der løb forud for anordningens ikrafttræden.
Stk. 3. Undlader en virksomhed at vise henholdsvis tilpasse de i stk. 1 og 2 nævnte beløb og tal, skal dette oplyses som anført i § 55, stk. 2, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.
§ 9. Virksomheder, der anvender undtagelses-reglerne i §§ 3 - 8, skal oplyse dette i noterne. Det samme gælder virksomheder, der anvender bestemmelserne i § 166, stk. 2 og 3, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven. Hvor der som følge af anvendelse af denne bekendtgørelse eller § 166, stk. 2 og 3, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven bliver tale om mere end én regnskabspraksis for ensartede regnskabsposter, skal der i noterne gives yderligere oplysninger, såfremt dette er nødvendigt for at opfylde § 11, stk. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.
Stk. 2. Udover stk. 1,2. og 3. pkt., berører denne bekendtgørelse ikke reglerne i § 166, stk. 1 -4, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.
Kapitel 3
Ikrafttræden m.v.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008 og kan anvendes med virkning for et regnskabsår, der er begyndt før den 1. december 2007.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 11. december 2007
Ole Blöndal
/ Grethe Krogh Jensen